Ord rammer den rationelle del af vores hjerne, mens stemme og krop rammer emotionelt. Og derfor er det vigtigt at have styr på alle tre dele af sin performance, for at publikum lytter, forstår, husker og agerer.
Overdosering fik passion til at blive larmende brøl
Al Gores tale var udmærket. Problemet var bare, at han overdoserede især stemmen og gestikken; han fremstod decideret brølende og vred. Det var han sikkert også, men spørgsmålet er, om det var hensigtsmæssigt i forhold til at overbevise et bredt globalt publikum.
Han råbte så meget og så længe, at jeg først tænkte, om hans mikrofon ikke virkede. Hans hænder kørte vredt op og ned hele tiden for at vise, at han virkelig mente hvert eneste ord.
Se hele Al Gores tale her.
Især skandinaver har godt af at træne stemme og gestik
Problemet er ikke, at man engang imellem skruer helt op for stemme og gestik, det er tværtimod meget anbefalelsesværdigt – især for skandinaver, som har tendens til monotoni og gestik, der er kedelig eller ikkeeksisterende.
Problemet opstår, når stemme og gestik er skruet maksimalt op hele tiden eller i en længere periode undervejs i en tale. Gør man det, bliver man nemt bare en, der larmer. Og det skete for Al Gore, selvom vreden formentlig er et udtryk for passion inderst inde.
Nuancer og udsving skaber dynamik, men pas på, det ikke bliver ensformigt, for så bliver publikum døve
Nuancer og udsving i stemme og gestik fungerer, fordi man skaber dynamik og spænding i sit udtryk – så man skal gå efter en balance og kun vise indignation, når det virkelig passer sig. Ellers bliver publikum ‘døve’ over for budskabet, og troværdigheden falder.
Troværdighed er en sammensat størrelse, som består af tre elementer: faglig kompetence, gode personlige værdier og en evne til at kommunikere relevant. Og det er på det sidstnævnte element, at Al Gore får problemer.
Skal du have fat i medvinds- eller modvindspublikummer?
Når man kommunikerer meget vredt i både stemme og gestik, har man allerhøjest mulighed for at få fat i medvindspublikummerne; dvs. dem, der er enige med en i forvejen. De er formentlig tunet ind på samme indignerede frekvens og følelser som taleren.
Medvindspublikummer har sandsynligvis oplevet talen som eminent stærk og har følt, at Al Gore satte perfekte ord på deres sindsstemning.
Al Gore – verdensmand, klimaets mand og næsten USA's 43. præsident. Billede Getty.
Tvivlerne og modvindspublikummerne vil derimod være stået af for længst, for på trods af fornuftige argumenter kan de ikke rigtig høre dem – vreden i stemmen og den markante gestik er simpelthen et retorisk turn-off.
Selvom mange i salen måske er medvindspublikummer, er der mange ude i verden, som måske ikke er helt så enige med Al Gore, og det er derfor, at hans brøleri skader hans troværdighed og dermed effekten af budskabet.
3 gode råd til dig, der vil få bedre sammenhæng mellem ord, stemme og gestik
Denne analyse skal ikke være en advarsel mod at træne i at få stemme og gestik til at spille sammen med de ord, du siger – så derfor vil jeg her til sidst komme med tre råd, du kan bruge i din hverdagskommunikation, når du skal påvirke både rationelt og emotionelt:
-
Find ud af, om du vil tale til medvindspublikummer, tvivlere eller modvindspublikummer – en eller flere af grupperne.
-
Balancér din passion og indignation – og giv kun udtryk for det, når det er allermest nødvendigt og effektivt.
-
Brug min highlighter-øvelse til at få nøgleord, stemme og gestik til at hænge sammen. Det er en nem og effektiv måde at dirigere publikums opmærksomhed på, og den sikrer, at du optræder troværdigt og overbevisende.
Hvordan Kforums læsere kan blive bedre til at bruge stemme og gestik strategisk. Se med her.