Det handler om tillid og klima
2.324 k-folk fra 44 forskellige lande har talt. De vigtigste strategiske issues frem mod 2023 for dig som kommunikatør er at opbygge tillid til jeres organisation og hjælpe med at kommunikere den grønne omstilling. Communication Monitor 2020 ser også nærmere på etik, ligestilling, kompetencer og løn. Her får du et sammenkog af resultaterne.
af Brian Due
De vigtigste strategiske issues mod 2023: tillid og klima
Det er altid sjovt at se udviklingen over de strategiske issues, som kommunikatører står med. Grafen viser flere interessante ting. For det første den stejle grønne kurve. Sidste år undrede vi os over, at “sustainable development” ikke fyldte mere. Og i år er det tema så sprunget fra en sidsteplads til en andenplads.
Ingen organisationer kan i dag tillade sig at ignorere den grønne omstilling. Og så er der selvfølgelig førstepladsen, der stadig går til kravet om at bygge tillid. I takt med øget digitalisering, mere fake news og i disse tider ikke mindst større krav om hyperhygiejne er det også tilsvarende vigtigt at gennemføre initiativer, der skaber tillid til jeres brand.
Den samlede udvikling siden 2007. Sjovt at se forandringen i kurven. Engang var sociale medier det suverænt vigtigste issue. I dag ligger det i bunden, og tillid og klima i toppen.
Jo, sociale medier er stadig vigtigst
Ser vi nærmere på grafen over kommunikationskanalers betydning, er der sket en helt forventelig forskydning fra vigtigheden af presse- og medierelationer til vigtigheden af sociale medier. Mest overraskende er det måske, at særligt kontakten til TV og radiostationer er på vej op igen. Mens printmedierne er henvist til et nicheområde for evigt, har TV-kanalerne vist sig at være standhaftige, og at få sin (positive) historie i DR er stadig attraktivt.
Selvom sociale medier som strategisk issue er i bund, er det i top som primær kommunikationskanal.
Etik er et issue – men Danmark har det mindste problem
Vi har talt om etik i branchen mange gange. Sidst, da vi diskuterede Falck-sagen. Etiske spørgsmål kan relatere sig til mange slags issues. Undersøgelsen har særligt tematiseret følgende issues:
1) anvendelsen af robotter og falske profiler på sociale medier,
2) anvendelsen af kunders data,
3) betaling af influencers for omtale,
4) anvendelsen af sponsorerede artikler på mediesider,
5) opfordring til medarbejdere om at sprede organisationens budskaber på deres private profiler,
6) profilering via sociale medier ud fra kunders alder, køn mv.
7) redigering af organisationens info på offentlige sider, som fx Wikipedia.
1) anvendelsen af robotter og falske profiler på sociale medier,
2) anvendelsen af kunders data,
3) betaling af influencers for omtale,
4) anvendelsen af sponsorerede artikler på mediesider,
5) opfordring til medarbejdere om at sprede organisationens budskaber på deres private profiler,
6) profilering via sociale medier ud fra kunders alder, køn mv.
7) redigering af organisationens info på offentlige sider, som fx Wikipedia.
Der er mange etiske issues at forholde sig til. Men kvinder er mest optagede af dem på alle parametre.
Generelt er kommunikatører optaget af disse etiske issues. Men, som graferne viser, kan der hertil knyttes to yderligere pointer.
For det første er der en væsentlig kønnet forskel. På samtlige parametre er kvinder mere bekymrede for de etiske issues, end mænd er. Er det, fordi kvinder er mere bekymrede generelt eller har et stærke etisk kompas? Eller noget helt tredje? Vi får ingen forklaring i undersøgelsen.
For det andet er Danmark det land, der, blandt 22 sammenlignede lande, har færrest etiske udfordringer. Er det, fordi danskere generelt har et mindre udviklet etisk kompas, eller fordi danske kommunikatører er bedre til at håndtere etik og har et mindre pres mod at bryde etiske normer? Det får vi heller ingen indikation på.
Etik fylder i alle lande, men mindst i Danmark. Hvorfor gives der ikke noget svar på.
K-folk er kvinder – bare ikke på chefniveau
Generelt på tværs af alle landene er hovedparten af kommunikationsfolk kvinder. Men så snart vi bevæger os op på chefniveau, er der mere tale om en ligelig fordeling. I lyset af ligestillingskampen er det en interessant statistik, da man kunne antage, at ledelsen “kønnet set” afspejler medarbejdersammensætningen.
Stor forskel mellem kvinder i branchen generelt og kvinder i ledelsen.
Ser vi dog nærmere på de særlige danske forhold, så springer det i øjnene, at fordelingen her er meget anderledes. Af alle lande ligger Danmark næsthøjest i forhold til at have mænd ansat i kommunikationsstillinger. I Danmark er fordelingen 63,5 % kvinder og resten mænd.
Hvis vi så endelig ser på muligheden for at avancere, så ligger danske kvinder helt i top, hvad angår deres egne muligheder for at avancere (30 %), men til gengæld relativt langt nede i forhold til de muligheder, som organisationen stiller til rådighed (40 %). Til sammenligning med Sverige er kvinders egne muligheder 8 % og det, som organisationen gør, 80 %.
Danmark har en mere ligelig fordeling af køn i k-branchen end mange andre lande.
I Danmark er det mest den enkelte kvindes ansvar og muligheder for avancement, der fylder. Helt modsat i fx Sverige.
Kompetencer
Undersøgelsen fremhæver fem overordnede kompetencer, der er relevante for kommunikatører:
1) klassisk kommunikation ift. budskabskonstruktion og kanaler,
2) ledelse og organisering,
3) forretningsforståelse,
4) indsigt i teknologi
5) i data.
Grafen viser, at kommunikatører generelt føler sig godt klædt på i forhold til klassisk kommunikationsarbejde, ledelse og organisering, men at der er en voksende kløft, når vi ser på de tre andre områder.
Særligt i forhold til nye teknologier og anvendelsen af data er der en stor forskel mellem, hvor vigtigt kompetencen er, og hvor meget k-folk har den kompetence. Helt galt står det til med dataanvendelse, hvor forskellen er på ca. 25 %. Det felt, der beskrives her, kan også kaldes for commtech, som vi har beskrevet nærmere her.
K-folk har styr på de klassiske kompetencer, men mangler meget ift. ny teknologi og data.
Løn
Hvad tjener et dansk k-menneske i gennemsnit? Og hvordan ligger niveauet i forhold til andre lande? Ser vi på grafen, ses det, at 30 % danskere tjene 60-100.000 pund (502.000-836.000 kr.), og 40 % tjener 100-150.000 pund (op til 1.255.000 kr.). Det er selvfølgelig den samlede løn inklusive pension. Men alligevel ret højt må man sige.
Og Danmark ligger suverænt højest på løn generelt. Kun overgået af Schweiz, hvor 40 % tjener mere end 1.2 mio kr. Og så vist i øvrigt nærmest ikke betaler skat. Så, hvis det er pengene, der trækker, ved du, hvor du skal rejse hen.
Hvis du vil tjene mange penge, så rejs til Schweiz.
________________________________________
The European Communication Monitor 2020 is based on responses from 2,324 communication professionals in 44 countries.
Zerfass, A., Verhoeven, P., Moreno, A., Tench, R., & Verčič, D. (2020).
European Communication Monitor 2020. Ethical challenges, gender issues, cyber security,
and competence gaps in strategic communication. Results of a survey in 44 countries.
Brussels: EUPRERA/EACD.
