Derfor hader jeg allerede Radio Loud

Jeg skulle egentlig have skrevet en nekrolog over Radio24syv, men da du stadig kan nå at lytte med en uges tid endnu, så tænd i stedet for dit afspilningsaggregat, og sug til dig (og hold det inde, hold det inde, helt ned i lungerne!) af alt det, der nu skal dø til fordel for ny ungdommelig og stærkt alarmerende larm. Radio Larm, Radio Lam, Radio Loud mig i øregangen.

Vil du ansætte en ansøger, der kun disker op med dårlige ideer og allerede før start er fedtet ind i at skulle betjene andre virksomheder end din? Nå, men det vil Radionævnet gerne

Du kan synes, det er upassende ikke at give det nye en chance, men så spørger jeg dig: Vil du ansætte en ansøger, der kun disker op med dårlige ideer og allerede før start er fedtet ind i at skulle betjene andre virksomheder end din? Nå, men det vil Radionævnet gerne; et udvalg bestående af jurister og andre nyttige idioter, der gerne bistår Dansk Dolkeparti og de åh så Sass-agtigt sensitive Socialemokrater med en lille, hurtig radiolikvidering til fordel for en fynsk varmluftgenerator propfyldt med influencers, youtubere og medieopportunister.

Derfor, mine damer og herrer, får I nu, med flere hundrede millioner kroner af jeres egne, surt betalte skattekroner oppe i hængerøven.

Tribal Freddy musicerer
Magten får, hvad den vil have. Og hvad vil den have? Ukritisk radio! Hvorfor? Fordi de da ikke orker al den hån, kritik og påtrængenhed. Derfor, mine damer og herrer, får I nu, med flere hundrede millioner kroner af jeres egne, surt betalte skattekroner oppe i hængerøven, lyden af Sdr. Hygum og den knap så internationalt orienterede Radio Globus, der i samarbejde med djævlen selv, Radio Diablo (sponsoreret af Flügger Farver i Svendborg), vil være ung, ung og mere ung. Den ikke helt urynkede DJ Freddy Fey står klar med tribal tattoos og knallertkæder om halsen, for han er ’superprofessionel’ og ’et omvandrende musikleksikon’.

Jamen, Freddy Fey ER på holdet; det er ikke noget, jeg finder på, selvom flere elementer i Louds ansøgning rigtig nok virker til at være frit opfundet.

Joy Mogensen – Roskildes helt egen kulturminister – så gerne noget radio for de unge, da hun selv er ung. Det sidste er fremhævet i Louds ansøgning. At være ung med de unge er i sig selv selvkvalificerende, hvad det så end betyder. Det ved kun Loud.

Louds lamme, men unge pølsemiks
Kort fortalt: Man mixer provinsiel middelmådighed med onkel Kurtsk kækhed og generelt dårlig smag, hurtigt og direkte i friturebakken, som vi kender det nede fra grillen og deres præfabrikerede bølgefritter, for så at tilsætte udskårne pølser fra i går, her i form af aftalte indslag fra allerede statsstøttede foretagender som Vega og Mungo Park. Det lille pift af ånd og kulturelite; kånst, I ved. Hvor den farverige remoulade så er selveste Roskilde Festival og et potentielt portræt af dance-dukken Taylor Swift, som sørme er hovednavn på festivalen næste år. Det er den radiofoniske pøllemiks, der er dig i vente.

Man mixer provinsiel middelmådighed med onkel Kurtsk kækhed og generelt dårlig smag, hurtigt og direkte i friturebakken.

Jamen, er det ikke at gøre reklame for noget allerede kommercielt, tænker den tænkende læser så. Og må man det på en skattefinansieret public service radio-radio? Jo, det er det da bestemt, men den slags ’nytænkning’ giver altså masser af point i det system, som Kulturstyrelsens regnedrenge brugte til at vægte ansøgerne, hvorfor Radionævnet slet ikke behøvede at læse selvstændigt for at tage stilling. Embedsværket havde regnet den ud på forhånd.

Det såkaldt ikkepolitiske udvalg skulle bare skrive under på det, politikerne gerne ville have, hvilket der ikke var tvivl om, for Joy Mogensen – Roskildes helt egen kulturminister – så gerne noget radio for de unge, da hun selv er ung. Det sidste er fremhævet i Louds ansøgning. At være ung med de unge er i sig selv selvkvalificerende, hvad det så end betyder. Det ved kun Loud.

DR-dinoer – uden dybsindighed

Desuden går der rygter om, at Ole Mølgaard, tidligere radioudviklingschef hos DR og nu udvikler af Loud (ring til en gammel DR-medarbejder, hvis du vil være ung med de unge, forstås!), plejer personlig omgang med flere medlemmer af Radionævnet, men der har jeg så sagt: Ej, det tror jeg alligevel ikke på. Man kan altså godt gå til hinandens konfirmationer, uden at vi kan bevise, at DET har nogen sammenhæng for valget af radioudbyder, hvorfor jeg heller ikke vil gå længere ind i det her. Man kan bare have det in mente.

Radio Loud, Danmarks nye radioluder.

Anywayz, vi må forstå, at national radio, eller halvnational radio, for Loud kommer kun til at dække 80 procent af Danmark, ikke er at mane til dybsindighed; det handler mest om at LARME på den mest ukritiske facon, så både nepotismen og afhugningen af armslængdeprincippet når langt over almindelig anbefalet decibel og således står bøjet i neon. Radio Loud, Danmarks nye radioluder.

Nå, men lad os nu lige høre det først, siger du så. De har indtil 1. april til at udvikle deres ’laboratorium’. Ja, for det er jo det, man kalder det, når man ikke rigtig har nogen idé, men bare blander buzzwords i konceptuelle reagensglas. Er et halvt år nok? Jeg tror det næppe. Simpelthen, fordi, jeg i går i TV Avisen så et perplekst fruentimmer af en radiodirektør skylle en kliché om at være ’tæt på lytteren’ ned med et glas iscenesat champagne, mens den tidligere DR-radiodirektør Leif Lønsmann stod i baggrunden med rævesmil og brillestel fra monopolets tid.

Ah, så de har gravet en ’sindet’ DR-dino op fra sin storhedstid i 90’erne, således at han kan analysere, hvordan man er ung med de unge. Genialt!

Man går efter de 15-32-årige i deres ’communities’, fordi ’Loud rækker ud over radiofrekvenser og sendeplaner’. Klichéalarm!

Støvede Sebastian i Kirsten Birgits hofteholder

Amen, for hulan da. Som far til teenagere ved jeg, at de unge, dem skal man alt andet end være ung med, ethvert forsøg er pinligt. De unge danner selv fortrop, og hvis man tror, man kan hidkalde fordums avantgarde for at gennemskue fremtidens unge, så skyder man sig selv i antennen. Det er faktisk derfor, jeg i den grad hader Loud (alene navnet!) før, jeg overhovedet har en hørt en eneste sætning komme ud af min DAB. Ansøgningen siger det hele. Man går efter de 15-32-årige i deres ’communities’, fordi ’Loud rækker ud over radiofrekvenser og sendeplaner’. Klichéalarm!

De vil også lave satire med et ’glimt i øjet’; ikke noget med forhånelse og latterliggørelse, skriver de, hvilket ellers er satirens oprindelige betydning. Ufarlighedsalarm! De vil ikke være Kirsten Birgit og Rasmus Bruun. Godt, for så bliver de sikkert også lukket ned, hvis de da ellers kunne nå Kisser til hofteholderen, hvilket ingen kan. Derfor blot et ’glimt i øjet’. Loud har endda været en tur tilbage i grinets tid og støvet selveste Sebastian Dorset af. Arbejdstitlen er Satireprogrammet.

...værter, der ’fokuserer på news frem for views’, men de må også gerne ’pirre ved de anerkendte dogmer og holdninger og tale både Roma, Mekka og Jerusalem imod’ (Roma? Paven? What?).

Floskuløst fokus – nu på svensk
Ellers består udsendelsesplanen af værter, der ’fokuserer på news frem for views’, men de må også gerne ’pirre ved de anerkendte dogmer og holdninger og tale både Roma, Mekka og Jerusalem imod’ (Roma? Paven? What?). Værterne skal ’brænde for journalistikken’, der skal være ’stingere’ ude i verden (jeg tror, de mener stringere), de skal have en ’velsmurt mund’ og være ’stjerner med hjerner’, hvilket altså fx er youtubere, som vi jo alle ved, er internettets Einsteins, til salg for whatever sponsoreret holdning.

Man forestiller sig gudhjælpeham, at den verdensberømte svenske youtuber PewDiePie (som Loud staver Puty Pie) vil være vært hele natten for 325 kroner i timen. Eller var det 375? Det er måske faktisk reel nytænkning. At vi nu skal tale svensk på dansk radio. Det er bra!

Og så skifter vi ellers over til Nationalmuseet og mediefænomenet Rane Willerslev, der er faret vild i den sektion, de kalder ’Magasinering og Kulturhistorisk Konservering’, hvor Marianne står klar til fremvise en samling strygejern fra 1927. Og dernæst scener fra et kollegiekøkken, hvor der hver søndag kl. 21 er åben mikrofon. De første 4-6 personer, der møder op for at varme en frossen pizza kommer simpelthen i radioen, uredigeret. Det er ikke noget, jeg finder på, men det er til gengæld det eneste bud på reel satire, jeg kan øjne i Louds stærkt floskuløse idékatalog.

...en radio til de unge, udtænkt af de gamle. Lidt som dengang jeg kom rendende med balloner og appelsiner til min søns 15-års føsser. Det blev et stort nej tak.

Partybuzzen: gummisål eller snørebånd?

Jeg er overrasket over, at Loud ikke har foreslået Partybuzzen. Send live hver fredag fra et tågehorn på hjul; altså, de der kørende diskoteksbusser spændt op med techno og brunstige festaber. SKÅÅÅÅL! Syyygt god optursradio, mand. Eller Show Me Your Sneakers.

Her kunne man indkalde dansk radios allerstørste tågehorn, Peter Falktoft, der som bekendt hverken har hjerne eller rygrad og således udmærket kunne dykke ned i de politiske fodaftryk ved at debattere gummisål og snørebånd med Christiansborgs politikere. De unge, selvfølgelig. For det er de unge, vi skal lære af. De hører desværre ikke radio, de unge nu til daws, og hvis de endelig gør, så er de ofte overladt til det infantile P3 eller måske til at lytte med hos de voksne på P1 eller 24syv.

Så altså: en radio til de unge, udtænkt af de gamle. Lidt som dengang jeg kom rendende med balloner og appelsiner til min søns 15-års føsser. Det blev et stort nej tak. De ville bare gerne passe sig selv. På samme måde er Loud den desperate voksne, der står udenfor og vil være med og danse appelsindans og stå på skateboard og kaste håndtegn. En børnevoksen, en BØV, som man forkorter dem. Også dem hader jeg per princip.