Regeringens store k-opgave på sociale medier
Facebooktinget

Den nye VLAK-regering.

Skrevet af

Troels Runge
Digital konsulent

4 artikler

116 indlæg

Mens den interne politiske splid i blå blok synes at være aflyst med regeringsdannelsen, ser det ud til, at trykket fra de sociale medier lettede, da Lars Løkke Rasmussen mandag kunne præsentere sin nye trekløverregering med deltagelse af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Regeringsdannelsen burde give arbejdsro i den borgerlige lejr, som længe har været plaget af ultimative krav om topskattelettelser og udsigten til et muligt valg, men foran regeringen ligger en større kommunikationsopgave i at forklare de mange følgere på Facebook, hvad det opportune er i at bytte politiske krav ud mod at få indflydelse og magt. For følgerne er i lang tid blevet lovet enten forandring eller valg.
 
Scenen for den politiske strid blev sat på de sociale medier næsten umiddelbart efter sidste folketingsvalg, hvor en stålsat Anders Samuelsen krævede, at regeringen fjernede topskatten, og truede med et mistillidsvotum til regeringen, som kunne fremtvinge et folketingsvalg. For at gøre forhandlingerne endnu mere umulige, blev det krav senere mødt af et lige så akavet ultimativt modkrav fra Kristian Thulesen Dahl om, at man under ingen omstændigheder ville forhandle med ultimative krav på bordet.
 
Således fastlåst har fronterne i den borgerlige lejr, med statsminister Lars Løkke Rasmussen klemt mellem de to yderpunkter, været trukket meget klart op på de sociale medier, hvor politikere og partier har brugt meget energi på at forklare og positionere sig, både i forhold til de vedvarende forhandlinger og den samtidigt igangværende mobilisering til en eventuel valgkamp.
 
Nu hvor begge dele er afløst af regeringsdannelsen, er der en ny situation. Det står meget klart, når man kigger på politikernes anvendelse af sociale medier, især på Facebook.
 
Livestreaming på Facebook
Det er på Facebook, at politikerne direkte og uden redaktionel og journalistisk indblanding kan sætte den politiske dagsorden i den brede offentlighed. Alene muligheden for at livestreame video har gjort Facebook til en helt central platform i den politiske kommunikation. Og et nyt vilkår for politikere, presse og offentligheden.
 
Tænk bare tilbage på august, hvor Lars Løkke Rasmussen, der ofte lakonisk er blevet kaldt for Danmarks Facebook-statsminister, præsenterede den tidligere regerings 2025-plan via Facebook livestream til sine knap 200.000 følgere. Overraskelsen var stor, og forargelsen ville næsten ingen ende tage blandt medieeliten i de klassiske nyhedsmedier.
 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet en flittig bruger af Facebook. 
 
Det er på Facebook, at politikerne først informerer om nye udspil og kommunikerer deres budskaber og positioner ud til følgere, lige fra loyale partisoldater til en bredere offentlighed. Det er på Facebook, at politikerne finder deres publikum. Og mindst lige så vigtigt: Det er på Facebook, at publikum finder deres politikere.
 
De sociale mediers potentiale
Selvom man naturligvis skal passe på med at overdrive de sociale medier selvstændige betydning, skal man heller ikke være blind for det kæmpepotentiale, der ligger i at have et stort publikum på Facebook.
 
Søjlediagram over regeringens følgere på Facebook.
 
Og her står regeringen stærkt med en rækkevidde; der er et stort publikum på Facebook. Den 29. november havde regeringens medlemmerne tilsammen 693.330 følgere på Facebook (fordelingen ses på søjlediagrammet herover). Ser man på folketingsmedlemmerne fra Venstre, Liberal Alliance og De Konservative tilsammen, så havde de 896.476 følgere.
 
Den nye VLAK-regering på de sociale medier. 
 
Og betragter man den samlede blå blok, inkl. DF, havde den 1.231.220 følgere (Og ja, jeg er naturligvis klar over, at der er et vist overlap). Partierne i rød blok havde til sammenligning 1.102.873 følgere. Altså 128.347 færre.
 
Søjlediagram med folketingsmedlemmernes følgere på Facebook fordelt på parti.
 
For at sætte de tal i perspektiv er herunder først et søjlediagram med partiledernes følgere og efterfølgende en liste med de ti politikere med flest følgere.
 
 
 
De ti danske politikere med flest følgere på Facebook. 
 
Her ligger en af de store kommunikationsopgaver for den nye regering. Den skal flytte det politiske fokus og den politiske dagsorden blandt de mange følgere, som den har på sociale medier. Og det bliver en svær øvelse at forklare publikum, at man nu indtager nye politiske positioner, der frem til regeringsdannelsen var ikke bare var uacceptable, men potentielt set kunne udløse et valg.
 
Den proces bliver svær, men får regeringen succes, bidrager det både til at styrke regeringens overlevelseschancer, forbedre blå bloks muligheder for at sætte den politiske dagsorden, flytte presset over på de andre partier og endeligt bidrage positivt for de borgerlige kandidater ved de kommende kommunal- og regionsrådsvalg i 2017.
 
Faktaboks: regeringen i tal på sociale medier
Langt de fleste medlemmer af regeringen er til stede på flere sociale medier, og de har alle anvendt sociale medier i valgkampen 2015 og i deres daglige politiske arbejde som folketingsmedlemmer (20 af ministrene er folketingsmedlemmer) og Ulla Tørnæs i Europa-Parlamentet, indtil hun blev hentet hjem.
 
Politikerne bruger også de sociale medier til relationsskabelse. Her er det Anders Samuelsen, der giver os et indblik i sit familieliv.
 
Alle ministrene er på Facebook. Langt de fleste findes på Twitter, hvor det kun er tre af ministrene, der ikke har en konto. Det drejer sig om Inger Støjberg, Esben Lunde Larsen, der begge tidligere har været på, og så Claus Hjort Frederiksen, der så vidt vides aldrig har haft en konto. 18 ministre er på LinkedIn og hele 14 er på Instagram.
 
Alle er i et eller andet omfang aktive på sociale medier, bortset fra Thyra Frank, der ikke opnåede valg til Folketinget i 2015. Og selvom hun både har en Facebookside og en -profil, en Twitterkonto på @thyrafrank og såmænd også findes på LinkedIn, er det sikkert, at hun ikke har fået betroet et ministerembede på grund af sine digitale kompetencer.
 
Oversigt over regeringen på de omtalte sociale medier.
 
Det er værd at bide mærke i, selvom det er en mindre ting, at der er forskel på tilstedeværelsen, afhængigt af hvilket parti man kommer fra. Eksempelvis er de konservative regeringsmedlemmer til stede på alle platforme, mens det bestemt ikke er tilfældet for Venstres regeringsmedlemmer. Og så er der den lille detalje, at Ole Birk Olesen som den eneste minister holder fast i at have en Facebookprofil. Alle andre anvender Facebooksider til deres politiske virke, selvom en del også har åbne personlige Facebookprofiler ved siden af.

Relaterede artikler

Holder Mads Holger? - Mads Holger er det politiske svar på et Kinderæg. Flanør, charlatan, flamboyant, levemand og nu k-folketingskandidat. Kæ...
”Der er brug for os” - - en undersøgelse af ’partiformandens landsmødetale’ som retorisk genre med fokus på Anders Samuelsens tale ved Liberal ...
Tre Treo'er mod Løkkes lidelser - Der er syv grunde til, at Lars Løkke har en grim hovedpine for tiden, og selv de af dem, der ikke skyldes hans lave trov...
Valget sker på Twitter - Fokuseringen på sociale medier har aldrig været større i en valgkamp. Samtlige partier og langt de fleste kandidater sat...
Lars Løkke og den etiske valuta - Lars Løkkes nytårstale var som vore statsministres nytårstaler oftest er: sprogligt farveløs og næsten uden smag. Lix va...
Mogens har ret - Lykketoft har med sin festtale fået massiv kritik fra kommentatorer og politikere. Vi giver ordet til den almindelige op...
De Konservatives ekstremt aparte mentalitet - Konservative har tabt - igen. Mads Holger: "Det var som at komme med intakte barnedrømme til Disneyland for her blot at ...
Minister for Facebook-svineri? - Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen havde knap tiltrådt sit embede, da han blev hovedpersonen i en shitstorm p...
Er Esben Lunde Larsen Hollywood-star? - Ved at sætte både videnskab, fælles lovgivning og sund fornuft over styr spiller Esben Lunde Larsen rollen som Lars Løkk...
Løkkes wow-tale - Danske ministre holder rigtig mange taler. Hele tiden. I indland og udland. De fleste bliver skrevet, holdt og glemt ige...
Sass er suveræn, Løkke er sløj - Krisehåndtering testet på Henrik Sass Larsen, Morten Bødskov og Lars Løkke Rasmussen. Kan de kommunikere på den rigtige ...
Like Løkke Live - Statsminister Lars Løkke gik live på Facebook 14 timer før, at han mødtes med journalisterne. Er det et demokratisk prob...
Ny regering: Mænd, amatører, spild af penge - Nå, så fik vi den ’mest borgerligt-liberale regering’ nogensinde, som Lars Løkke Rasmussen sagde på Marienborg, da han m...
Once You're Lucky, Twice You're Good - OPDATERET 19. marts 2018: Der er igen spotlight på det kontroversielle firma. Læs chefredaktør Timme Bisgaard Munks krit...
Er der en spindoktor til stede? - En toppolitiker står jævnligt midt i det, der kan betegnes som en definerende situation. Det er situationer, der har sto...
Hvorfor er der så få sjove politikere? - De danske politikere bruger næsten ikke humor på Facebook, og når de endelig gør det, bruger de den type, der virker dår...
Opskriften på Facebook-superfans - Følelsen af at tilhøre et fællesskab er vigtig for 44 procent af danskerne. Samtidig siger 39 procent af danskerne, at d...
De er medforfattere på det moderne Danmark - ANMELDELSE: I de seneste 35 år har Danmark haft de samme fem statsministre - og de har derfor i høj grad været med til a...
Løb, Løkke, løb - ANALYSE: Løkkes løbeture er blevet talk of the town for folk med indflydelse eller ambitioner om at få det. Men hvorfor ...
Etos, logos og Twitter - Som paragraf 38 i grundloven foreskriver, skal Folketinget sættes første tirsdag i oktober, og således skete det også i ...
Fra likehunter til banalist: Hvilken Facebook-type er du? - Dit Facebook-feed er fyldt med dem: blærerøven, den virtuelle sugar-dater, jeg-har-lige-bagt-pizza-banalisten og selvbra...
Løkkes kuttertur som symbolkommunikation - I did not have sommerhus-relations with that kvotekonge, sagde Lars Løkke først. Men piben fik en anden lyd, da det kom ...
Parallelsamfundet som politisk trylleord - Al udlændingepolitik glider ned, når målet blot er at bekæmpe et parallelsamfund. Ordet PARALLELSAMFUND er blevet trylle...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 28. marts

Praktikant

Frist: 10. april

Redaktør

Frist: 10. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.