Haves: Regering. Søges: K-chef

Træder man ind i en stor dansk virksomhed og smutter forbi kommunikationsafdelingen, møder man et hav af folk, der håndterer presse, planlægger strategi, udformer analyser, udarbejder reklamer, passer de sociale medier og der sidder skam også folk og måler om alle anstrengelserne lykkes efter hensigten. Træder man ind i Statsministeriet møder man maksimalt to særlige rådgivere og en pressekonsulent.
af Rasmus Jønsson
Med al respekt for store danske virksomheder er der ingen af dem, der er tæt på at kommunikere i samme omfang som landets statsminister, der uden sammenligning er landets mest eksponerede person. Og i takt med at medierne har skruet gevaldigt op for dækningen af politik, nyhedsstrømmen kører i døgndrift, borgerne har fået helt nye mediemønstre, det politiske stof, der skal formidles er blevet mere komplekst, er der åbenlyst nogle nye kommunikationsudfordringer.
 
Så selvom stort set alle medier vil dække kommunikationsforandringer i Statsministeriet ud fra et perspektiv der handler om: ”Løkke opruster i spin-maskinen”, er det helt naturligt, at der i Statsministeriet engang imellem også sker en modernisering af kommunikationen. Det er absolut glædeligt, at disciplinen ”politisk kommunikation” bliver taget alvorligt i toppen af folkestyret.
 
Din nye chef? Din nye arbejdsplads? Bemærk danskvanden på bordet og æske til thebreve. Ny stil. Nu med ny K-chef? Polfoto: Peter Hover Olesen.
 
Er det de rigtige tiltag?
Spørgsmålet er så om de forandringer, der bliver lagt op til af Lars Løkke og departementschef Christian Kettel er de rigtige og om de vil få nogen som helst effekt. Da der indtil videre er kommet sparsomme oplysninger ud om de nye kommunikationstiltag, vil der være en del usikkerhed forbundet med denne vurdering.
 
 

Skal du være K-chef for Løkke & Støjberg? Hvad tænker du om regeringens nye sats på kommunikation?

Posted by Kforum on 20. august 2015
 
Men studeres jobopslaget til kommunikationschefstillingen i statsministeriet står der bl.a.: ”at det er regeringens ambition at kommunikere åbent og tilgængeligt. Regeringen ønsker en tættere dialog med borgere, medier og øvrige interessenter. Og der skal være bedre mulighed for at følge med i regeringens forslag og resultater.”
 
En fin demokratisk ambition som de fleste må være enig i. Men skal Løkkes ambition om åbenhed blive virkelighed, ville der nok være mere at hente ved at tage fat i kommunikationen i de enkelte fagministerier. For det er her, den daglige politiske drift ligger. F.eks. kunne Løkke give sine fagministre besked om at tolke den udskældte offentlighedslov mere ”åbent” så der ikke bliver streget så meget ud til medierne. En stor del af de enkelte ministre kunne også i højere grad bruge de sociale medier til at gå i dialog med borgere og interessenter, hvilket også vil skabe mere åbenhed.
 
Medmindre den nye centrale kommunikationsenhed i Statsministeriet skal sidde og formulere en kommunikationspolitik for alle ministerierne, er der ikke noget, der tyder på at enheden vil kunne skabe speciel meget åbenhed.
 
Ekstra Bladet har naturligvis svært ved at skelne mellem kommunikation og reklame. No surprise
 
Ikke brug for en logistikchef
I stillingsbeskrivelsen bliver der også lagt op til, at den nye kommunikationsenhed skal have som kerneopgave at koordinere og sammentænke regeringens aktiviteter. Da en regering jo er meget kommunikerende, vil det altid være en god ide at styrke den samlede fortællingen om det arbejde, der bliver lavet. F.eks. vil den gamle regering nok have ønsket at de i det første år kommunikerede stærkere både med egen fortælling og mod den borgerlige løftebruds-strategi.
 
Men med al respekt for kommunikationsfolk, der går rundt med en lille logistikchef i maven, er det ikke koordinerings-kompetence, der burde være mest efterspurgt, når det gælder politisk kommunikation på det niveau. Som regel kan det ordnes med et par opringninger mellem Statsministeriet og de enkelte fagministeriers kommunikationsfolk. Det ville være mere oplagt, at få fat i kommunikationsfolk, der har stærke kompetencer, når det gælder historiefortælling og udvikling af nye kommunikationskoncepter.
 
Kommunikationsenheden skal også stå bag et nyt kommunikationsinitiativ, som er hjemmesiden regeringen.dk, som skal være et samlet sted, hvor borgerne kan få indblik i regeringens gøren og laden. Men en ædruelig analyse er nok, at regeringen.dk ikke kommer til at revolutionere den politiske kommunikation. Hjemmesiden som genre er efterhånden lidt slidt og det med at sætte dk bag alle navne er også lige 10 år for sent. 
 
Dep-chef Kettel. Statsministeriets egentlige chef og nøglefigur. Han bestemmer alt. Polfoto:Anders Birch.
 
Opgør med 00’erne
I forhold til de oplysninger der er kommet ud, er det også sikkert at den nye kommunikationsenhed skal bestå af 2-4 medarbejdere, der er placeret under departementschef Kettel. De nye kommunikationsfolk er ikke ansat som særlige rådgivere, men som embedsmænd i Statsministeriet.
 
På den ene side er det fint, at der bliver ansat folk der ikke er partisoldater og som kan arbejde mere neutralt og langsigtet med at løfte regeringens kommunikation. Men set i lyset af at politikerleden aldrig har været større her i landet, er der et åbenlyst behov for at politikerne får løftet deres kommunikation.
 
Og det løft kan kommunikationsfolk placeret under Kettel i Statsministeriet nok ikke stå for.  Her er der brug for kommunikatører, der har noget på hjertet indholdsmæssigt og som tør tænke helt nyt og anderledes, når det gælder formidling og politik. For en af de væsentligste årsager til den voksende politikerlede er at 00’ ernes kommunikationsparadigme stadig fylder alt for meget i politikernes kommunikation.
Det er den kommunikation som bl.a. Fogh var eksponent for op igennem 00’erne og som er skåret ud fra en stram kommunikationsstrategi, med få mærkesager, som præsenteres på en let og fordøjelig måde og som sælges med papegøjemetoden. 00’ernes paradigme rummer også en tro på, at problemer skulle spinnes væk med benægtelsesstrategier som f.eks.:  der er ikke noget at komme efter, aben skal placeres et andet sted eller hvor man få produceret tal, der kan slå historien ihjel.
 
Alt for meget politisk kommunikation er stadig for påvirket af den tankegang og det er en væsentlig årsag til politikerleden. Skal der gøres noget ved det problem, er der brug for at få udviklet et nyt kommunikationsparadigme, hvor man i langt højre grad kommunikere sig ind i borgens problemer frem for at forsøge at lægge afstand til dem. Der er også brug for at kommunikere langt mere følelser og f.eks. kun bruge tal, når de kommunikerer godt. Kommunikationen skal også være mere ærlig og dialogorienteret og i det hele taget er der brug for en mere dynamisk tilgang til den strategiske kommunikation. Denne opgave er svær at forestille sig kan blive løst af kommunikations/embedsfolk i Statsministeriet.

Men selvom Statsministeriet med deres nye kommunikationsenhed næppe får udført de store og revolutionerende ting skal de alligevel have ros for at have ambitioner på kommunikationsfronten. Der er et åbenlyst behov for der sker noget nyt og desværre har
kommunikationsuddannelserne og branchen slet ikke være dygtige nok til at se igennem denne overfladiske spin-diskussion og derfor har vi ikke fået en ordentlig debat om, hvad der skal erstatte 00’ernes statiske kommunikationsparadigme. Så mens vi går og iagttager opbygningen af den nye kommunikationsenhed, kan vi håbe på at Løkke og Kettels engagement på kommunikationsscene kan få en positiv afsmitning på nytænkningen i det politiske kommunikationsmiljø!
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job