Er du regenerativ?

Sammenligner man regenerativ produktion med traditionel produktion, sættes normal affaldsskabende produktion i dårligt lys – ikke mindst, fordi det affald, produktionen skaber, ikke kan anvendes af af andre arter på Jorden, men hober sig op i have, på lossepladser og i atmosfæren.

Begrebet “bæredygtighed” refererer ofte til en god, men gammel definition af bæredygtighed (= udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare). Den er så bred, at Forbrugerombudsmanden i samme rapport skriver, at man godt kan bruge ordet “bæredygtig” over for produkter, som er produceret med “mindst mulig belastning af miljø (luft, vand, jord, undergrund, støj) og sundhed”. En sådan inkonsekvens ville ingen producenter af regenerativ produktion kunne stå inde for.

I stedet tillader regenerativ produktion, at der opstår helt nye, fantasifulde måder at producere på, som i princippet kan skabe helt nye grønne, økosystemer – og stadig producere forbrugsprodukter.

To scenarier produktionsteknikker åbner for, er f.eks gåderne:

Hvordan kan et træ hvert år skabe brændsel uden at blive fældet eller få savet en eneste gren af?

Hvordan kan vandbobler sikre, at fiskeri ikke fisker gravide fisk?

Spørgsmålene lyder måske som starten på en børnequiz i biologi, men svarene kan vise sig at være starten på helt nye måder at producere fødevarer og andre typer varer på i fremtiden.

Man kan let fare vild i de mange, overlappende termer, der findes som underkategorier til begrebet “bæredygtighed”. For eksempel “biodynamisk landbrug”, “cirkulær økonomi”, “holistiske systemer”, “industrielle symbioser” og “permakultur”. Men tænker man dem som forskellige skoler, som fokuserer på særlige elementer af bæredygtighed, så bliver de straks mere interessante at forstå og anvende.

Hvad der kendetegner regenerativ produktion, er, at de – under processen at kunne producere goder til mennesker – ikke skaber mindre natur, men mere natur. I stedet for at skabe mindre natur i form af løbende udnyttelse af, hvad Jorden producerer, skal man i stedet spørge: Hvordan kan vi gøre mere med, hvad Jorden allerede producerer? Hvor oliebaseret “brændstofeffektivitet” og “reduceret energi” med en regenerativ tilgang kan opfattes som en blot langsommere måde at dø på, er regenerativ produktion en ny, årvågen og videnskabelig måde at skabe mere liv. Kort sagt, med regenerativ produktion giver man mere, end man tager.

Jeg har aldrig læst noget, der virkelig fik mig til at forstå termen “regenerativ”, før jeg besøgte et fjerntliggende område af Colombia. Det ligger så langt inde i landet, at den typiske måde at besøge det er ved at tage med en lille privatflyver fra Bogotá for at nå dertil. Man flyver over store vidder af øde og tørre arealer i sandfarvede og lysebrune nuancer, indtil man kommer til at flyve over en frodig skov, der synes at ligge som en gigantisk grøn kæmpe-ø på 8.000 hektar (eller svarende til størrelsen på Ærø). Her har entusiasten og skovdyrkeren Paolo Lugari plantet ni millioner træer over de sidste 50 år. Og han har gjort det på et sted, som var fuldkommen øde og tørlagt, efter spanierne 250 år tidligere fældede alle træerne i miles omkreds.

Las Gaviotas er plantet over 50 år og udgør nu 8.000 hektar skovbrug og har 200 arbejdere tilknyttet. (foto: Claudia Hurtado).

Nu har Lugari i stedet skabt en frodig skovhave på tusindvis af hektar, hvor der dyrkes alt fra mangoer til egne variationer af kakao og kaffe – foruden rent drikkevand, som sælges i restauranter i Bogotá. Skovdækket skaber løbende mere regn, hvilket er dokumenteret med fire årtiers meteorologisk dataovervågning på stedet. Las Gaviotas beskæftiger nu 200 mennesker.

Et af kernegrebene for Lugari har været at finde den rette træsort, som kunne gro i det varme og tørre område. Han fandt det i Nicaragua i form af et caribisk fyrretræ. De første døde hurtigt, men efter at have suppleret jorden med svampemycelium skabte det nok næringsholdigt jord, så træerne kunne begynde at vokse og skabe skygge til de næste voksende træer.

Træet har også den egenskab, at man kan udtrække terpentinsaft fra dets stamme (ligesom når man udtrækker sirup fra ahorntræer), som kan bruges i Las Gaviotas-samfundets eget hjemmebyggede bioraffinaderi, som kan lave terpentinen om til diesel. Altså, hermed svar på det første spørgsmål i børnequizzen. Deres traktorer kan så køre rundt på denne diesel og plante endnu flere træer med særligt udviklet planteteknologi, som muliggør det for to mænd at plante 1.100 træer per hektar på 24 timer. Mens jeg var der, nåede jeg kun at plante 10.

Men det er ikke kun med landbrug, at den regenerative tankegang kan gøre nytte. Rejser man til øen El Hierro, en spansk ø i det kanariske øhav uden for den afrikanske kyst, har de på denne ø formået at øge deres fiskebestand over de sidste mange år. Hvordan? Ved hjælp af særlige fiskelineteknikker (uden net) undgår fiskerne at fange de dybere svømmende ældre fisk, som – i modsætning til yngre fisk – kan lægge flere hundredvis, hvis ikke tusindvis, flere æg og holde bestanden sund og, ja, regenerativ.

Vand er en vigtig ressource på øen El Hierro. Ud over at bevare fiskebestanden ved at fiske uden om gravide fisk skaber de energi ved at lade tyngdekraften føre vand fra et vandbassin i bjergene ned ad bjerget for at drive en turbine. Når vinden blæser, bruger de vindmøller til at sætte pumper i gang, som sender vand op i bassinet igen (foto: Javier Morales).

Metoden er så simpel, at det næsten skærer i forstanden: Undgå at fiske gravide fisk (fisk med rogn). Havet i dette særlige område af havområdet omkring El Hierro, som i en årrække var beskyttet som en UNESCO Biosfære, regenereres med flere babyfisk, og fiskebestanden (af fx tun) øges omkring øen til glæde for den lokale fiskeindustri. Og en ny fiskeriteknologi er under udvikling, hvor man fisker med bobler, på samme måde som de store hvaler inddæmmer små fisk, i stedet for med line. Hermed lokkes de unge fisk op tættere på vandoverfladen, hvilket gør livet for de ældre fisk endnu mere sikkert fra unødig fangst og de-generativ fiskeri. Hermed svar på børnequiz-spørgsmål nr. 2.

Bevæger man sig først ind på den regenerative måde at tænke på, er det ofte kun adgang til ny videnskab og forskning, foruden fantasi og iværksætterdrift, der synes at kunne begrænse én.

Men det kræver netop adgang til nye indsigter, ny videnskab og ofte nye teknologier for at udleve forventningerne til regenerativ produktion. For de nysgerrige vil jeg anbefale at følge med i tre herrers hjemmesider:

Læs mere om regenerativ produktion

Gunter Pauli og hans egen anvendelse af regenerativ produktion, som han kalder for The Blue Economy (se under “Innovations”).

John Fullerton, tidligere managing director i JP Morgan og nu medstifter af The Capital Institute, har skrevet et whitepaper om regenerativ økonomi.

Og fra et mere jordnært perspektiv kan landmanden David Montgomery og hans mange bøger anbefales, herunder Growing a Revolution. Se hans hjemmeside her: Dig2Grow