Reformationen forklaret for aber
Luther latterlig lagkage

Reformationsjubilæet 2017 synes, Luther og reformationen skal formidles til unge i videoer med Beavis and Butthead-feeling. Det er en tåkrummende dårlig kampagneløsning.

Reformationsjubilæet 2017's officielle oplysningskampagne rettet mod unge er et guddommeligt selvmål af værste skuffe. Det er misforstået miskreditering af målgruppen og misbrug af Luther.
Den nye oplysningskampagne om 500-året for reformationen og Martin Luthers store betydning for den vestlige verdens udvikling rammer helt skævt i forhold til målgruppen. Den rammer i bund og grund ingen målgruppe. Den videregiver bare de mest pinagtige og pinlige klicheer og fordummende forestillinger om unge arketyper, der befinder sig mellem bøven fra landet, bandemedlemmet og YouTube-stjernen.
 
Luther på moderne dansk. Intro. Afsender: Kirkeministeriets projekt Reformationsjubilæet 2017.
 
Konsulenterne bag Reformationsjubilæet 2017 forestiller sig åbenbart ikke, at der kan findes almindelige unge mennesker, hvis historiske bevidsthed man kan pirre med god storytelling og et kreativt platformvalg.
 

Luther var ifølge Reformationsjubilæet 2017 en lidt mærkelig type.
 
Hvis så bare Martin Luther havde levet. Så havde han da i det mindste kunne vække ungdommen: 
 
’For de unges skyld skal man læse, synge, prædike, skrive og digte. Ja, hvis det kunne hjælpe, ville jeg lade alle klokker ringe – og spille på alle orgler og bimle og bamle med alt, hvad der kan bimle og bamle’
Luther, Den tyske messe, 1526.
 
Den nye reformationskampagne er i hvert fald ikke til de unge. Og Luther lyder i 1526 mere ungdommelig og på bølgelængde end de uoriginale og bøvede kampagnevideoer.
 
Her forsøger man på ubehjælpeligste vis at forklare Luthers syn på aflad. Kan man forestille sig formidling, hvor der er længere mellem form og indhold og med en mere forfejlet målgruppeforståelse? Nej.
 
Luthers rige historie
Jubilæumsåret kunne ellers have være en kærkommen lejlighed til at appellere til de unge og få formidlet den uvurderlige betydning, reformationen og Martin Luther har haft for hele den vestlige verdens udvikling, samfundsindretning, velfærdsudvikling og menneskesyn. Der har ellers været så meget godt og afgørende materiale at arbejde med, som ungdommen kan relatere sig til.
 
Det gælder for eksempel Martin Luthers ungdomsopgør. Faderen havde tvunget den unge Martin Luther til at blive jurist, men da Martin var tæt på at blive ramt af et lyn i et voldsomt tordenvejr, så han det som et tegn og blev munk. Det fik afgørende betydning for Luthers personlige udvikling – og for hans syn på Gud, kirken og familielivet.
 
I 1721 dømte den katolske kirke posthumt Luther som fredløs og kætter, blandt andet fordi han tog et radikalt opgør med den katolske kirkes jernfaste tro på, at mennesker kan opnå frelse med penge, at rige er bedre end andre mennesker, og at de får et liv efter døden.
 
Luther som blikfang og politisk cover star for Time.
 
De 95 teser – manifest for magtdeling
1517 var afgørende år for udviklingen af den vestlige verdens sekulariserede kristendom. Martin Luthers 95 teser mod afladen (tanken om, at man kan betale til kirken som en bod for ukristelige handlinger. Red.) bliver slået op på kirkedøren i Wittenberg. Teserne får massiv udbredelse – og med dem forestillingen om et opgør med uligheden i samfundet, adlen, kongen og ikke mindst den katolske kirkes magtfuldkommenhed.
 
Tese 86 om uretfærdigheden i byggeriet Peterskirken "forklares".
 
Oprøret – reformationen – ændrede det religiøse landkort over det meste af Europa, ændrede forholdet mellem stat og kirke og grundlagde et spædt velfærdssamfund. Ikke mindst takket være Johann Gutenberg, som opfandt trykketeknikken, der gav protestanterne (de protesterende. Red.) et vigtigt kommunikationsredskab. De nye bibler, der kom på folks eget sprog i stedet for på det mystiske og almuefjendlige latin, kunne nu trykkes i tusindtal, og budskaber og mærkesager kunne udbredes til andre end de gejstlige.
 
Luthers 95 teser, som ændrede magtforholdet i store dele af Europa.
 
Der er med andre ord rigeligt gods til at drage væsentlige og interessante paralleller op til vores tid, og der er klare sammenhænge mellem ungdommens ageren, færden og måde at kommunikere på i dag – og Luthers ditto i 1500-tallet. Temaer som revolutionære bevægelser, magtstrukturer, kommunikationsmetoder, forandringsprocesser, velfærdsudvikling- og afvikling, forholdet mellem kirke og stat, religionskritik og mange flere stiller sig i kø for at blive behandlet på en måde, der er de unge værdig.
 
Denne kampagne ender dog som en sløv og sløj parodi på nutidens Beavis and Butthead og fordummer mere, end den oplyser, skaber debat og inddrager de unge.
 
Der er jo også den mulighed, at kampagnen er en joke på linje med Voteman-videoen. Historien viser med al tydelighed, at det er en uhyggelig svær disciplin.

Relaterede artikler

Vorherre bevares, Voteman! - Blowjob-valgvideoen når nye højder eller nedre grænser for pik, patter og plat kommunikation. Og den udstiller politiker...
Opmærksomheds-økonomiens desperate kommunikation - I opmærksomhedsøkonomien opfører alt for mange kommunikations- og marketingfolk sig som desperate forældre, der forsøger...
DSB har floppet igen - DSB har fået udarbejdet en selvoptaget kampagne. Denne gang forsøger de at skabe et fællesskab omkring den dårlige servi...
Mensch siger sandheden - Reklamebureauet Mensch fik tæsk, da de skabte kampagnen ”New Standards – New Normal” for Danske Bank. Den skulle blot ha...
Hvad kan K-branchen lære af Trump? - Hvordan kunne det ske? Vi har bedt ti eksperter om deres bud på, hvad vi kan lære af Donalds Trumps præsidentvalgkampagn...
Reformliderlige speltmødre - Det Radikale Venstre er kommet med en ny kampagne. Den ligger lidt op ad Politikens "feministisk bøsseævl"-kampagne fra ...
Øg effekten af din online oplysningskampagne - Brug af den evolutionspsykologiske forståelse af adfærd og følelser til at øge effekten af online oplysningskampagner
Brand fuck ups 2016 - Alt gik galt i 2016 - vejret var for varmt, EM-fodbolden for kedelig og flere kæmpestore popstjerner alt, alt for døde. ...
Hvem ville Kierkegaard like på Insta? - Ifølge Søren Kierkegaard skaber man sin identitet igennem de valg, man træffer. Kierkegaard læst med moderne øjne kan in...
The New World Disorder - Velkommen til The New World Disorder. Trump, teknologi og globalisering forandrer os lige nu og her. Vi har samlet de vi...
Russernes danske medie-katolik - Putin er et forbillede, yoga kan føre til dæmonbesættelse, og Vesten er ved at begå ”kulturelt selvmord”. Det skorter ik...
Lær video af Alien - Hvorfor sidder vi med hjertet oppe i halsen i to timer, når den sidste overlevende på et rumskib kæmper mod en uovervind...
Regeringen: Du skal tro på overnaturlige magter - Skal du vie nogen, skal du tro på overnaturlige magter. Det er det mærkværdige budskab, som Folketinget lægger op til me...
Reklamefilm er byggesjusk - Byggemarkedskæden jem & fix har sendt en ny reklamefilm på gaden. I filmen synger Det Danske Drengekor om julebelysning ...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.