Den nye oplysningskampagne om 500-året for reformationen og Martin Luthers store betydning for den vestlige verdens udvikling rammer helt skævt i forhold til målgruppen. Den rammer i bund og grund ingen målgruppe. Den videregiver bare de mest pinagtige og pinlige klicheer og fordummende forestillinger om unge arketyper, der befinder sig mellem bøven fra landet, bandemedlemmet og YouTube-stjernen.
Konsulenterne bag Reformationsjubilæet 2017 forestiller sig åbenbart ikke, at der kan findes almindelige unge mennesker, hvis historiske bevidsthed man kan pirre med god storytelling og et kreativt platformvalg.
Luther var ifølge Reformationsjubilæet 2017 en lidt mærkelig type.
Hvis så bare Martin Luther havde levet. Så havde han da i det mindste kunne vække ungdommen:
’For de unges skyld skal man læse, synge, prædike, skrive og digte. Ja, hvis det kunne hjælpe, ville jeg lade alle klokker ringe – og spille på alle orgler og bimle og bamle med alt, hvad der kan bimle og bamle’
Luther, Den tyske messe, 1526.
Den nye reformationskampagne er i hvert fald ikke til de unge. Og Luther lyder i 1526 mere ungdommelig og på bølgelængde end de uoriginale og bøvede kampagnevideoer.
Her forsøger man på ubehjælpeligste vis at forklare Luthers syn på aflad. Kan man forestille sig formidling, hvor der er længere mellem form og indhold – og med en mere forfejlet målgruppeforståelse? Nej.
Luthers rige historie
Jubilæumsåret kunne ellers have være en kærkommen lejlighed til at appellere til de unge og få formidlet den uvurderlige betydning, reformationen og Martin Luther har haft for hele den vestlige verdens udvikling, samfundsindretning, velfærdsudvikling og menneskesyn. Der har ellers været så meget godt og afgørende materiale at arbejde med, som ungdommen kan relatere sig til.
Det gælder for eksempel Martin Luthers ungdomsopgør. Faderen havde tvunget den unge Martin Luther til at blive jurist, men da Martin var tæt på at blive ramt af et lyn i et voldsomt tordenvejr, så han det som et tegn og blev munk. Det fik afgørende betydning for Luthers personlige udvikling – og for hans syn på Gud, kirken og familielivet.
I 1721 dømte den katolske kirke posthumt Luther som fredløs og kætter, blandt andet fordi han tog et radikalt opgør med den katolske kirkes jernfaste tro på, at mennesker kan opnå frelse med penge, at rige er bedre end andre mennesker, og at de får et liv efter døden.
Luther som blikfang og politisk cover star for Time.
De 95 teser – manifest for magtdeling
1517 var afgørende år for udviklingen af den vestlige verdens sekulariserede kristendom. Martin Luthers 95 teser mod afladen (tanken om, at man kan betale til kirken som en bod for ukristelige handlinger. Red.) bliver slået op på kirkedøren i Wittenberg. Teserne får massiv udbredelse – og med dem forestillingen om et opgør med uligheden i samfundet, adlen, kongen og ikke mindst den katolske kirkes magtfuldkommenhed.
Tese 86 om uretfærdigheden i byggeriet Peterskirken "forklares".
Oprøret – reformationen – ændrede det religiøse landkort over det meste af Europa, ændrede forholdet mellem stat og kirke og grundlagde et spædt velfærdssamfund. Ikke mindst takket være Johann Gutenberg, som opfandt trykketeknikken, der gav protestanterne (de protesterende. Red.) et vigtigt kommunikationsredskab. De nye bibler, der kom på folks eget sprog i stedet for på det mystiske og almuefjendlige latin, kunne nu trykkes i tusindtal, og budskaber og mærkesager kunne udbredes til andre end de gejstlige.
Luthers 95 teser, som ændrede magtforholdet i store dele af Europa.
Der er med andre ord rigeligt gods til at drage væsentlige og interessante paralleller op til vores tid, og der er klare sammenhænge mellem ungdommens ageren, færden og måde at kommunikere på i dag – og Luthers ditto i 1500-tallet. Temaer som revolutionære bevægelser, magtstrukturer, kommunikationsmetoder, forandringsprocesser, velfærdsudvikling- og afvikling, forholdet mellem kirke og stat, religionskritik og mange flere stiller sig i kø for at blive behandlet på en måde, der er de unge værdig.
Denne kampagne ender dog som en sløv og sløj parodi på nutidens Beavis and Butthead og fordummer mere, end den oplyser, skaber debat og inddrager de unge.
Der er jo også den mulighed, at kampagnen er en joke på linje med Voteman-videoen.
Historien viser med al tydelighed, at det er en uhyggelig svær disciplin.