Reduce, reuse, recycle.
Habit-hacking holder for evigt

Tag dit brugte tøj, og giv det nyt liv med dit eget personlige twist. Det er både bæredygtigt og smart. Foto: Getty Images

Hvordan kan vi skabe et bæredygtigt forbrug uden at lægge trends og mode på hylden ”for good”? Svaret er modehacking! En DIY-metode, der giver gamle styles nyt liv. Modehacking er eksploderet via sociale platforme som fx TikTok, og de største modehuse har nu også taget trenden til sig.
De fleste af os har prøvet at købe brugt, second-hand og måske endda lidt luksus-second-hand. Det er blevet mainstream at købe brugt, og det er ikke længere et udtryk for en tom pengepung, men er i stedet blevet symbolet på en bevidst stillingtagen omkring eget tøjforbrug og dets negative indvirkninger på miljøet.
 
Køb og salg af det brugte tøj er kommet for at blive, og resale-sitet ThredUp og deres seneste rapport forudser, at det amerikanske marked for second-hand-tøj vil stige fra $28 mia. i 2019 til $64 mia. i 2024.
 
Der er med andre ord stort potentiale i det brugte tøj. Men hvor vi før i tiden bare købte brugt designertøj, så er der nu tilføjet et ekstra element. Dette element består af redesign og går under betegnelsen ”modehacking”.
 
Modehacking kan lyde som enhver designers frygt, da forbrugeren oftest tager kontrollen over designet og tilfører sin egen fortolkning og opdatering af det oprindelige udtryk og design, men modehacking behøver hverken designer eller brand at frygte. Det er en unik mulighed for at forlænge produktets levetid og dermed også brandets. En gammel trend kan redesignes gennem modehacking og bliver dermed genoplivet igen og igen. Ofte kan det oprindelige design blive outdated, men selve materialet kan have stor værdi, uanset om der er tale om denim, uld eller silke.
 
Flere danske brands er allerede gået i gang med at implementere modehacking. Både Ganni og Nørgaard er modebrands, der har set potentialet i at vække det døde materiale til live og dermed mindske tøjspild.
 
Nova Nørgaard er et godt eksempel på en designer med modehacking-skills. Den unge designer står bag kollektionen “3.2” hos Nørgaard på Strøget, hvor gamle ruller af det kendetegnende stribede Nørgaard-stof vækkes til live, igen, i en nyfortolket version. Resultatet ses her:
 
 
 
 
Nova Nørgaard, der er Mads Nørgaards datter, har længe eksperimenteret med modehacking. Nedenfor ses hendes hack mellem en gammel fodboldbluse og  hæklede ærmer i rosa uld.
 
 
 
 
Også Ganni har stor succes med at gentænke mulige designs fra gamle stofruller på lageret. Et af Gannis bud er flettede tasker, der er skabt fra utallige ruller ubrugt stof, og resultatet er såvel interessant som bæredygtigt og imponerende.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af GANNI LAB (@ganni.lab)

 
 
I udlandet har Patagonia været hurtigt ude med deres version af modehacking, som de kalder ”re-crafted”. Og som Patagonia selv beskriver det, skal man forvente det uforventede, når man køber ”one-of-a-kind”-design – især når tøjet tidligere har været brugt. Men som de marketingeksperter, Patagonia er, formår de at vende en ulempe til en klar fordel, når på deres hjemmeside skriver, ”Rest assured, everything has been cleaned through the process, but may have slight signs of use from a previous life. After all, the scars tell the story”
 
 
Et billede, der indeholder tekstAutomatisk genereret beskrivelse
Patagonia-jakke designet ud fra gammelt tøj. Foto: Patagonia
 

Er TikTok kilden til bæredygtighed?

 
Who would have thought!? Selvom de fleste efterhånden er bevidste om TikToks altoverskyggende succes, især hos generation Z, så er det de færreste, der forbinder den sociale platform med bæredygtighed. Langt de fleste influencere promoverer nyt tøj og nye brands, inklusive deres egne influencer-brands, og lægger dermed op til alt andet end bæredygtighed.
 
Men nu er der nye boller på TikTok-suppen. Ifølge Financial Times er der lige nu over 760 millioner views af videoer med hashtagget #sustainablefashion, og 17-årige Tierra Ruggebert (@teaairaa) er en af de influencere på TikTok, der har oplevet den omfattende efterspørgsel på kreative videoer inden for bæredygtig mode.
 
Hun afslører, hvorfor TikTok er slået igennem hos generation Z, når det kommer til at inspirere til et bæredygtigt forbrug. Svaret er de korte videoer, der varer ned til blot få sekunder. Ifølge Ruggebert er de traditionelle videoer på YouTube med tutorials omkring upcycling, DIY og modehacking for lange og langsomme til unge på hendes alder. Og så er de er simpelthen for kedelige. Det problem oplever man ikke på TikTok.
 
Ifølge Financial Times har TikTok skabt en platform, der er i stand til at forme forbruget hos generation Z. En bedrift, ingen andre sociale platforme tidligere har været i stand til, heller ikke Instagram eller Facebook.
 

Nej til aktivisme, ja til sund fornuft

 
En anden TikTok-stjerne, der har fået succes med bæredygtig mode, er Andrew Burgess (@wandythemaker). Han er en af dem, der har førertrøjen på, når det kommer til at inspirere generation Z til et mere bæredygtigt forbrug. 
 
Andrew Burgess har skabt en TikTok-profil med fokus på at redesigne second-hand-tøj og dermed transformere gammelt tøj til et nyt udtryk.
 
“I’m not gonna say I’m the biggest environmental activist... But I think it’s cool taking textiles and giving them new life, because there are so many unused textiles out there already, fortæller han. Andrew Burgess betragter altså ikke sig selv som den helt store miljøaktivist, hvilket er meget kendetegnende for den nye generation, men han taler derimod ind i en logik og en sund fornuft, som har været lagt på hylden i mange generationer.
 
 

Andrew Burgess. Foto: Financial Times
 
 
Det handler altså om at se realiteterne i øjnene, være kreativ og skabe løsninger, der ikke prædiker ”nej til mode”, og i stedet se mulighederne i begrænsningerne. Og det formår TikTok-stjerner som Andrew Burgess og Tierra Ruggebert i høj grad.
 

Lockdown har ændret vores købsvaner

 
Men hvorfor blomstrer bevægelser som modehacking, DIY og second-hand-shopping i den grad, som vi oplever det lige nu? Svaret skal findes i lockdown. Når vi pludselig får revet hverdagstæppet væk under os, bliver hevet ud af vores vaner og rutiner og rent faktisk efterlades i et tomrum, hvor der er plads til refleksion og et kig indad på de grundlæggende værdier, ja, så sker der noget. Og meget tyder på, at vi som forbrugere langt om længe er begyndt at ændre på vores købsvaner.
 
Vi er begyndt at købe mere lokalt, vi vælger at støtte op om mindre virksomheder, og vi er tiltrukket af at skabe en mere bæredygtig tilgang til forbrug. Uanset om det er gennem strikning, hækling, opdatering af cowboybukser til cowboynederdele eller at købe en flettet Ganni-taske, ja, så er tendensen tydeligere end nogensinde før: Vi vil have tøj med mening, og det skal understøtte vores værdier. Værdier, som er blevet ændret ”overnight”, og som, forhåbentlig, er kommet for at blive.

Relaterede artikler

Længe leve croptoppen! - Croptoppen er langt mere end en beklædningsdel. Den er et symbol på frihed, selvkærlighed og empowerment, og derfor pill...
Solarpunk: det postkapitalistiske økotopia - Solarpunks er de nye punks i byen. De har genindført fremtiden og forestiller sig det gode liv i en bæredygtig postkapit...
Vild Med Vilje – et brand, der breder sig - Røllike, gederams og rødpelsede jordbier. Den vilde natur er vigtig og smuk på mange måder, og det har en Hanstholm-base...
Du har 4000 uger – hvad gør du? - ”Four Thousand Weeks – Time Management for Mortals” er et forsøg på et opgør med den måde, vi bruger tiden på, som var h...
Bryd et tabu. Byg et brand. - Tør du, hvor andre tier? Flere virksomheder, særligt direct-to-consumer, tager tabuer under kærlig behandling. I åbenhed...
The croptop-takeover - Hvis din algoritme har vist dig vejen forbi de internationale modeuger, er du med stor sandsynlighed stødt på et mikrosk...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

67 JOB

Studentermedhjælp

Se alle job Indryk job

Ugens profil

Grith Enemark

1.juni tiltrådte Grith Enemark som kommunikationschef i PROSA, forbundet af it-professionelle. Hun kommer  fra en stilling som Head of Communications hos Nationalt Genom Center, en styrelse under sundhedsministeriet.   

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 18. august

Senior Art Director

Frist: 13. august

Kampagnemedarbejder

Frist: 16. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.