Lokal tv-direktør forsvarer millionkampagne

Et navneskifte fra TV 2 Lorry til Kosmopol blev lanceret med en kampagne til 9 mio. kroner.
Kosmopol har været nødt til at råbe højt om sin ankomst, fortæller direktør Morten Kjær Petersen. Foto: Per Morten Abrahamsen
Kosmopol har været nødt til at råbe højt om sin ankomst, fortæller direktør Morten Kjær Petersen. Foto: Per Morten Abrahamsen

TV 2 Kosmopols relancering fra det tidligere TV 2 Lorry har kostet et meget højt beløb, men det har været pengene værd, og man har fået meget for pengene, siger TV 2 Kosmopol-direktør Morten Kjær Petersen i et interview med Journalisten.

Relanceringen har kostet 9,15 mio. kr., og Morten Kjær Petersen fortæller, at TV 2-regionen har valgt ”den store pakke” og har brugt pengene på at bygge en ny hjemmeside, en helt ny tv-udsendelse og fornyet måden at tilgå sociale medier på. Han siger til fagbladet, at han mener, at pengene er givet godt ud.

”Og så valgte vi at gøre det svært for os selv ved at skifte navn. Og fordi vi ændrer navnet, har vi været nødt til at prioritere at råbe højt og vise, at TV 2 Kosmopol er ankommet,” siger han til fagbladet.

Det tidligere TV 2 Lorry genopstod i januar som det nye TV 2 Kosmopol-brand. Der er behov for at genstarte indtrykket af stationen, fortalte Morten Kjær Petersen i den forbindelse til MediaWatch. 

”Folk forbinder TV 2 Lorry med noget, som var engang, fordi de ikke har set vores indhold i mange år. Så mange af forandringerne og udviklingen, der er gennemført, bliver ikke opdaget, fordi tv-stationen er blevet fravalgt for lang tid siden. Det vil vi gøre op med,” sagde Morten Kjær Petersen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også