Kan Mette Bock stoppe Facebook?

Ny rapport: De danske medier har tabt slaget til Google og Facebook, som foretrækkes både af annoncører og brugere. Kan kulturministeren vinde krigen?
Google og Facebook er danske mediers værste fjende, konstaterer ny rapport.
Google og Facebook er danske mediers værste fjende, konstaterer ny rapport.
En dugfrisk rapport klarlægger forud for forhandlingerne om et nyt medieforlig, at der er andre og vigtigere opgaver end en justering af DR's størrelse på kulturminister Mette Bocks dosmerseddel. De to største problemer hedder Google og Facebook.
 
Rapporten med titlen “Globaliseringen af den danske mediebranche” konkluderer, at de danske medievirksomheder i stigende grad er afhængige af de to giganter som trafikgeneratorer og annoncebrokere m.m. Samtidig sluger Google og Facebook selv broderparten af den annoncevækst, som kunne gøre det muligt også i fremtiden at producere dansk kvalitetsjournalistik.
 
Rapporten, som er bestilt af Kulturstyrelsen og udført af Mandag Morgen og forskere fra CBS og Aalborg Universitet, bidrager hverken med egentlige nyheder eller med løsningsforslag. Men af én meget specifik grund er den måske det vigtigste dokument om det danske mediemarked i nyere tid: Timing.
 
Frem mod det kommende medieforlig, som skal træde i kraft ved årsskiftet 2018/19, har politikere og branchens interessenter foreløbig spildt dage, uger, måneder og år på at diskutere et relativt overskueligt problem: DR. Imens har mediernes dybe strukturelle udfordringer stort set fået lov til at passe sig selv. Måske fordi ingen orker at tale om det - løsningerne virker så uoverskueligt verdensfjerne.
 
Det er for tidligt at sige, om rapporten faktisk får nogen reel betydning i de kommende forhandlinger, men i det mindste er vi nu begyndt at tale om elefanterne i rummet. Om vi så kan flytte på dem, er en anden sag.
 

Kulturminister Mette Bock (LA). Scanpix/Mads Claus Rasmussen. 
 
Presset fra alle sider
Rapporten stiller skarpt på, hvordan medierne gennem en årrække kun har været tilskuere, mens deres forretningsmodeller er smuldret. Det var ikke, fordi forbrugerne holdt op med at bruge penge - de gjorde det bare på områder, hvor medierne ikke fik del i kagen.
 
Teleselskaberne tog distributionsmarkedet, Apple og Samsung slugte væksten på salg af devices, og særligt Google tog sig kærligt af den enorme vækst på onlineannoncering. Og som om det ikke var nok, blev mediernes eksisterende kerneforretninger samtidig angrebet nedefra af agile innovatører - Jobindex, Boligsiden, eBay - der ikke havde samme tunge omkostningsstruktur eller printomsætning at forsvare.
 
Rapporten fremdrager ikke nye tal i gennemgangen af medierevolutionen, men det er heller ikke nødvendigt. De mange hårde fakta - punkt for punkt, tal for tal - er skræmmende nok endda.
 
Et par eksempler fra rapporten:
 
  • Google alene rundede en omsætning (estimeret) på tre milliarder kroner i Danmark i 2016.
  • En prognose for 2017 forudser, at søgeordsannoncering vil sluge 22,8 procent af den samlede annoncekage, imens dagbladene må nøjes med 6,5 procent.
  • 56 procent af de 12-29 årige foretrækker Facebook, mens kun 11 procent foretrækker dagbladene, når det gælder nyheder og baggrund.
 
Facebook og Google sidder i forhånden med alle trumferne (brugere, data, teknologi, økonomiske muskler), mens de danske medier kun kan reagere og sjældent gør det tilstrækkeligt hurtigt.
 
Brugerdata er den nye valuta
De mest skræmmende illustrationer - blandt mange gysere - i rapporten er Mikkel Flyverboms smukke oversigter over datastrømme i nyhedsproduktionen.
 
Flyverbom har udviklet en metode til at kortlægge og illustrere, hvordan hundredvis af eksterne tjenester (annoncenetværk m.m.) - langt hovedparten internationale spillere (og mange ejet af Google) - har data-snablen nede i de danske mediers honningkrukke.
 
Når du for eksempel besøger jyllands-posten.dk, er et sammensurium af 136 tredjepartstjenester involveret - de fleste af dem har med annoncesalg og indsamling af brugerdata at gøre, og mange er ejet af Google.
 
Jeg gætter på, at ingen af de 136 gør det con amore; de forsøger alle på hver deres måde at kapitalisere på mediernes evne til at tiltrække brugere.
 
Som DR's tidligere generaldirektør Christian Nissen udtrykker det, er medierne havnet i en ny branche, hvor data om brugerne er den væsentligste valuta. Og på det marked er de små danske hundestejler hjælpeløse mod databrøndens store gedder, for nu at drysse lidt tiltrængt poesi ud over tristessen.
 

Christian Nissen, tidligere generaldirektør for DR. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson. 
 
Lukkede medier
Rapporten har desværre en række svagheder. Det største problem kan man ikke klandre rapportens forfattere for - det skyldes et indgroet mediebranchefænomen. De danske medievirksomheder og annoncører har ry for lukkethed. Det er svært at få dem til at dele konkrete tal, og heller ikke denne gang er det lykkedes at få dem til at deltage i fornødent omfang.
 
Og når Schibsted kaldes for “en sammenslutning af norske medier”, og et helt kapitel (om den stigende redaktionelle afhængighed af Facebook) er udstyret med en dækningsløs overskrift, som efterfølgende måtte “præciseres”, trækker det heller ikke op.
 
Rapporten indeholder desuden en lang række gentagelser, og det tilstræbt kedsommelige rapportsprog gør heller ikke noget godt for læseoplevelsen (forfatterne kan faktisk skrive - men det virker, som de fleste rapportskrivere er bange for ikke at lyde akademiske nok).
 
Men det tilgiver vi, fordi sagen er vigtig og timingen perfekt, og fordi rapporten samlet set giver det bedste overblik over situationen, som vi til dato har fået stillet til rådighed.
 
Mette Bock må på banen
Rapporten sætter en overraskende tyk streg under, at de danske medier ikke (endnu) bliver løbet over ende af et hovedløst monster ved navn globalisering. Det er ikke “sociale medier” generelt, og det er ikke hundredvis af “internationale teknologi-giganter”, der er problemet. Det er Google og Facebook.
 
Selvfølgelig står en lang række andre spillere klar i kulissen (Amazon) - og enkelte (Netflix) spiller allerede en rolle, men det er Google og Facebook, der skriver spillereglerne. Hvis kulturminister Mette Bock vil sikre bedre rammebetingelser for de danske medier, er hun nødt til at tale et alvorsord med Zuckerberg, Brin og Page.
 
Om ikke andet kan hun lægge en besked på deres telefonsvarere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også