For 12. år i træk har et repræsentativt udsnit af danskerne vurderet 26 udvalgte faggruppers troværdighed. I toppen ligger igen i år jordemødre, sygeplejersker og læger. I bunden finder vi politikerne sammen med bilforhandlere og journalister.
Men det er ikke hele historien. I tirsdags åbnede Folketinget, og selvom 2020 politisk set har været et kriseår, kan de folkevalgte glæde sig over at være steget markant i troværdighed blandt danskerne. Det skyldes, at kommunikationen i høj grad lykkedes i foråret.
Bundplaceringen til trods er der sket en bemærkelsesværdig positiv udvikling i politikernes troværdighed siden sidste års måling. Faktisk er den steget med 10 procent i forhold til analysen fra 2019. Det er første gang siden 2011, at politikernes troværdighed er så høj.
Troværdighedsanalysen er gennemført i perioden 7. til 20. september, hvor 1000 danskere i alderen 18-75 år har vuderet fraggruppernes troværdighed udfra en likert-skala, hvor 1 er meget lav, og 5 er meget høj. Kilde: Troværdighedsanalysen 2020 af Radiuscph
Stigende troværdigved i en krisetid
At politikernes troværdighed er vokset, kommer måske ikke som en overraskelse. Flere undersøgelser har siden Corona-krisens udbrud konstateret stor tillid til politikere, myndigheder og eksperter gennem krisen. Det mener jeg, at der er tre grunde til.
Sammenlignet med andre lande er tillidsniveauet som udgangspunkt højt i Danmark. Vi er vant til at lytte til fagkundskaben. Også i år topper sundhedspersonale og politibetjente på troværdighed i vores analyse. Vi stoler simpelthen på vores læge og på de lokale myndigheder.
For det andet vil vi, når der opstår en global krise, rykke sammen i det nationale fællesskab, hvor vi sætter vores lid til den politiske ledelse og den retning, der bliver sat. Den effekt er velkendt, når et land bliver ramt af en krise.
Desuden blev det politiske skel hurtigt gemt væk, da krisen ramte, og landets ledere talte med samlet stemme. Det har ikke kun været positivt for Socialdemokratiets meningsmålinger, men også politikernes samlede troværdighed.
Men vigtigst af alt så var kommunikationen krystalklar fra dag ét. Nedlukningen og den efterfølgende håndtering blev kommunikeret knivskarpt. Der var handling bag ordene. Og der var ærlighed omkring den manglende viden og muligheden for fejltagelser.
Knivskarp krisekommunikation
Det er som bekendt ikke alle politiske ledere rundt om i verden, hvis popularitet er steget efter Corona-krisen. Det skyldes i høj grad mangelfuld, meningsløs og modsatrettet kommunikation.
Når det i stedet er gået fremad i Danmark, skyldes det, at regering, myndigheder og Folketinget i begyndelsen fulgte troværdighedens ABC, som i grove træk lyder:
A. Du skal gøre det, du siger og sige det, du gør. Det er muligvis en fortærsket pointe, men ikke desto mindre er det sandt. Det er alfa og omega for troværdig kommunikation, at der er overensstemmelse mellem ord og handling. Og man må sige, at der var handling bag ordene i tiden efter det skelsættende pressemøde i marts i år.
B. Du skal være i stand til tydeligt at forklare, hvad du laver. Tal i øjenhøjde og forstå, hvorfor dit budskab er vigtigt for dem, du taler til. Den berygtede planche med den grønne og den røde kurve, som blev brugt gentagende gange på pressemøderne, forekom måske lettere komisk. Men den virkede. Et komplekst og nuanceret budskab blev kommunikeret på en måde, så alle var med.
C. Du skal evne at udøve selvjustits. Det er måske ikke det, som politikere som faggruppe er bedst kendt for, men det lykkedes alligevel at understrege, at der bliver handlet med begrænset viden, og at der uundgåeligt ville blive begået fejl og truffet uhensigtsmæssige beslutninger. Det øger troværdigheden, når man kan indrømme fejl og stå ved egne begrænsninger.
Men hvad så nu?
Alt det her lover jo godt for det nye folketingsår. Politikerne og især regeringen har vist vejen for troværdig kommunikation før sommerferien. Og det kunne jo være basis for at ændre mange års placering som bundprop i troværdighedsanalysen. Det ville ikke kun gavne folk og fæ på Slotsholmen, men også være godt for vores offentlige samtale.
Poltikkerne ligger forsat til sidst på listen over mest troværdige faggrupper i Danmark. Kilde: Troværdighedsanalysen 2020 af Radiuscph.
Desværre er der allerede tegn på, at Corona-krisens positive effekt vil være midlertidig. Selvom politikernes troværdighed samlet set er steget i år, så var politikernes troværdighed faktisk endnu højere i foråret under første bølge af COVID-19. Her foretog vi i maj en særskilt undersøgelse af troværdigheden, som viste, at politikernes troværdighed var steget med hele 21 procent i forhold til 2019. Siden er troværdigheden faldet igen til et leje, som blot er 10 procent højere end i 2019.
Udviklingen skyldes selvfølgelig først og fremmest, at tilstanden er blevet normaliseret – også politisk. Der er flere, der tør være uenige i den fælles linje. Men der lader også til at være stigende uklarhed i budskaberne fra regering og myndigheder. Alt for mange spørgsmål forbliver ubesvaret, og det er svært at få øje på en klar handlingsplan for coronaens 2. bølge.
Uanset hvor effektivt du kommunikerer, så kan det være svært at forklare, hvorfor man skal have maske på i Emmerys, eller at dessertspisende restaurantgæster er særligt udsatte for Corona mellem 22 og 24.
Ønsker politikerne at fastholde positivt momentum, bør de fortsætte med at indrømme fejl og kommunikere åbent og ærligt. Og så er der brug for en klar plan og linje, som giver mening for danskerne.