Rådgivere: Andel og Norlys har et kæmpe forklaringsproblem

De andelsejede energiselskaber Andel og Norlys står over for en potentiel krise, hvis de ikke får kommunikereret ordentligt om bonusserne til deres energihandlere.

Det mener kommunikationsrådgiver Poul Madsen og CEO i RelationsPeople, Kristian Eiberg.

Energihandlere får ifølge Finans' kilder tocifrede millionbeløb i bonus i år – endda op til trecifrede millionbeløb i de mest ekstreme tilfælde.

En anonym kilde fra et af de andelsejede selskaber fortæller til Finans, at bonusserne er kommet ud af kontrol, fordi ingen havde drømt om, at markedet ville udvikle sig, som det gjorde i 2022, og at bonusaftalerne derfor har været uden loft.

Og netop det manglende loft på bonusserne i andelsselskaber er rigtig dårlig governance (selskabsledelse, red.), som kan udvikle sig fra en kommunikationskrise til en decideret virksomhedskrise, hvis ikke det løses rigtigt, mener Kristian Eiberg.

"Det er en møgsag for Andel og Norlys. Man står som kundeejet virksomhed til ansvar for ens kunder, som også er ens ejere på en anden måde end i et børsnoteret selskab, hvor man primært står til regnskab for aktionærerne. Det virker ikke som gennemtænkte aftaler ikke at have et loft på bonusserne, og man kan ikke argumentere for, at det er nødvendigt, når andre private aktører har loft over bonusserne," siger han med henvisning til, at det er tilfældet i energihandelsselskabet Danske Commodities.

Risikerer at blive dømt som grådige

Poul Madsen, der primært rådgiver om issue management, kalder sagen for en "lortesag", hvor andelsselskaberne vælger non-kommunikation i panik, fordi bonusserne er svære at forsvare.

"De risikerer at blive dømt som grådige af offentligheden, når man har tradere, der får en masse millioner i bonus. Det er komplet tonedøvt over for virkeligheden, vi andre lever i. Andel og Norlys kan ikke leve med et ry som "el-gullashbaroner"," siger Poul Madsen.

Han mener, at energitradingselskaberne risikerer at få et image i stil med bankernes efter finanskrisen. De risikerer også, at bonusordningerne blive en politisk sag, der får politikerne på banen.

"Det er ublu bonusser. Det største forklaringsproblem er, at man kan tjene så meget på infrastruktur i en krisetid. Energiselskaberne skal forklare, hvad de vil gøre med overskuddet. De har stadig en mulighed for at vende situationen. De kunne donere pengene til et godt formål eller love, at pengene gives tilbage til kunderne, der har været ramt af meget høje elpriser," siger Poul Madsen.

Nogen kan ikke deres Dong-historie

Ifølge Kristian Eiberg er årsagen til den dårlige governance, som han mener, at bonusserne i Andel og Norlys er udtryk for, at begge andelsselskaber er vokset heftigt de seneste år. Det skyldes blandt andet opkøb og sammenlægninger.

"De er unge virksomheder, der skal finde deres ben i voksenlivet. De har ikke været store særligt længe. Det kan forklare, at nogle ting i governance-strukturen ikke er på plads på samme måde som for eksempel på Esplanaden," siger han og fortsætter:

"Jeg er helt sikker på, at de på indersiden er i gang med at kigge på tingene, men at historien er kommet enormt ubelejligt. Hvis de er strategisk tænkende, så ved de, at de skal have sagen væk hurtigt."

Udfordringen for Andel og Norlys er folks forventninger til et andelsejet selskab, ifølge Kristian Eiberg. Tanken er, at man som kunde får adgang til en fornuftigt kvalitet til den bedste mulige pris, fordi man ikke skal aflønne aktionærer, der forventer høje afkast, uddyber han.

Derfor er det overraskende, at man ikke har været mere opmærksom på, hvad der kan ske, hvis man bliver fanget i at aflønne specialister rigtigt højt, mener han og drager en parallel til det daværende Dong, der i dag er kendt som Ørsted.

"Der er nogle, som ikke kan deres Dong-historie. Driften skal betales, men det skal være rimeligt. Derfor skal der være et loft på bonusserne. Kunderne er ejerne og bør derfor også have indflydelse på, hvad der skal gøres med pengene. Jeg tvivler på, at mange vil være med til at betale traders' store bonusser, mens man selv har betalt meget for sin elforsyning," siger han.

Kan ikke tie historien ihjel

Poul Madsen mener, at Andel og Norlys skal skynde sig at få styr på en strategi, så man kan nå at rette op på tingene, før det udvikler sig til en stor shitstorm.

"Selvom de lige nu ikke siger noget, så vil mit råd være at komme ud at kommunikere, før denne sag for alvor bliver en shitstorm. De skal have en strategi klar og sikre, at det her ikke kan ske igen. Vi har i Danmark levet i en tro, om at infrastruktur var offentligt styret. Man kan godt tjene penge, men der er grænser, når det kommer til infrastrukturen," siger Poul Madsen.

Han advarer om, at når det får samfundsmæssig betydning, så kan man godt finde politikere, som gerne vil ind at lovgive, når energiselskaberne laver historisk store overskud, og så bliver sagen for alvor stor.

Han mener, at det er en fejl at tro, at man kan tie historien ihjel, fordi det politiske pres vil blive for stort. Når først årsregnskaberne bliver offentligtgjort, så kommer historien til at rulle.

"Der er stor opmærksomhed på elpriser nu om dage. Andel og Norlys skal vise, at de forstår, at der er et problem her og komme offentligheden i møde. Man kunne kommunikere den mest positive historie af alle, hvis man giver overskuddet væk. Det viser, at man forstår folks følelser på området, og man kan være på forkant af den potentielt elendige sag og vende den til noget positivt," siger Poul Madsen.

Andel: Vi er ikke tonedøve

Hverken Andel eller Norlys vil kommentere på bonusserne i deres selskaber lige nu, ifølge Finans. Andels kommunikationsdirektør, Rikke Trikker, har dog sendt en skriftlig kommentar til Kforum, hvor hun afviser, at Andel ikke kommunikerer.

"Vi er hverken tonedøve eller sidder på hænderne. Vi er helt klar over, at vi står med en kæmpe kommunikationsopgave – det har vi faktisk gjort lige siden Ukrainekrigens udbrud, hvor energi fra den ene dag til den anden blev superrelevant og nærværende for alle – herunder medierne. Vi har det seneste år stillet op og kommunikeret massivt – både om de gode ting og de svære," skriver hun i en mail.

Men hun vil altså ikke komme ind på bonusordningerne lige nu, da der endnu ikke er udgivet årsregnskab fra Andel.

"Vi har fuld forståelse for, at bonusordninger vækker opmærksomhed i en tid med energikrise og store prisudsving. Når vi alligevel ikke ønsker at kommentere detaljeret på bonusser i et af vores selskaber på nuværende tidspunkt, så er det et udtryk for, at årsregnskab og vedlagsrapporter for Andel, og herunder for Energi Danmark, endnu ikke foreligger i en endelig version og først bliver godkendt af Andels repræsentantskab primo maj. Den proces bliver vi nødt til at følge," skriver hun.

Andel bekræfter torsdag over for Finans, at en lille gruppe nøglemedarbejdere i det delvist ejede tradingselskab, Energi Danmark, har haft bonusser uden loft.

Forsyningstilsynet har iværksat en efterforskning af en række sager inden for engroshandel med energi, hvor der er mistanke om markedsmanipulation og insiderhandel.

Ørsteds adm. direktør Mads Nipper samt bestyrelseformand Thomas Thune Andersen mener, energiselskabers bonusser uden loft til deres energihandlere, udgør en risiko for hele energisektoren og samfundet, skriver Finans.