Qvortrups exit
Q for Quiz – hvordan skal Brix tjene pengene?

Selvfølgelig har Henrik Qvortrup følt et forfængeligt stik i hjertet, da Stig Ørskov gav beskeden om, at der ikke var nogen vej tilbage. Eller rettere: ikke nogen vej fremad. For det er fedt at være chefredaktør. Men i dag er han fri. Helt fri. Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix

Den kommercielle ledelse i JP/Politikens Hus har nu to gange uddelegeret det til den ansvarshavende chefredaktør at opfinde en måde at tjene nok penge online som tabloidavis. Det lykkedes hverken for Poul Madsen eller Henrik Qvortrup. Hvorfor skulle det lykkes for Knud Brix?
Den første tanke er selvfølgelig, at vi ikke får hele sandheden. At der stikker noget under. At det ikke passer, når Henrik Qvortrup siger, at han stopper på Ekstra Bladet som ansvarshavende chefredaktør efter ti måneder, fordi han hellere vil lave journalistik end være leder.
 
Det stemmer ligesom ikke med udtalelserne over for blandt andet MediaWatch, da han meldte sin entre. Det fremstod som drømmejobbet – i sin helhed:

”Det var, hvad jeg vil kalde en no-brainer. Når man får tilbudt det efter min mening vigtigste og mest spændende job i dansk presse, så skynder man sig at sige ja", sagde Henrik Qvortrup, der også understregede, at Ekstra Bladet er garanten for, at magthaverne bides i haserne:
 
”Jeg ser al mulig grund til at udbygge den position, hvor Ekstra Bladet er en ambassadør for den del af befolkningen, der måske ikke er så begunstiget som den anden del."
 
Hvis man er så tilfreds med udviklingen, så stiller man vel også op til interviews efterfølgende – og er med, når der skal siges farvel til medarbejderne.
 
Motivationen til at lave andet end podcast og analyser var altså rigeligt til stede. Qvortrup ville gennem sin ledelse udbygge Ekstra Bladets position. Derfor lyder det selvfølgelig ikke som hele historien, når han  i pressemeddelelsen ved sin fratrædelse forklarer:
 
”Selve journalistikken vægter højere end den ledelsesmæssige rolle, og derfor vil jeg nu hellige mig journalistikken igen.”

Og hvis man er så tilfreds med udviklingen, så stiller man vel også op til interviews efterfølgende – og er med, når der skal siges farvel til medarbejderne, som et ræsonnement lyder på de travle sociale medier.
 
Læg dertil, at Henrik Qvortrup oprindeligt nærmest lagde afstand til den podcast, han nu vender tilbage til, da han blev spurgt, om den skulle køre videre, nu da han var blevet chef:
 
”Det tænker jeg ikke. Jeg har i det hele taget behov for virkelig at fokusere ind på det, der er hovedopgaven, som er at sikre, at Ekstra bladet er Danmarks vigtigste avis, og at Ekstra Bladet tjener nogle gode penge. Der får jeg brug for alle mine vågne timer, så jeg har ikke tid til mange andre svinkeærinder.”
 
Med andre ord og kort sagt: Henrik Qvortrup var klar til at gøre Ekstra Bladet til det, som ikke rigtigt lykkedes for Poul Madsen: en digital og tabloid pengemaskine.
 
 
Henrik Qvortup i en offentlig optræden som repræsentant for Ekstra Bladet i marts. Foto: Getty Images
 

Væk fra personaleflugten

Men selvom udtalelsen om, at Henrik Qvortrup nu skal tilbage til gamle dyder – svinkeærindet – falder i den præfabrikerede pressemeddelelse, så kan den faktisk godt være tæt på sandheden.

Det kan sagtens være sådan, at Henrik Qvortrup dagen derpå vågner op og er helt i zen og en meget gladere version af sig selv, end han var i går. Fordi det ikke var sjovt at være chef på en avis, hvor man har leveret den digitale strategi, som direktion og bestyrelse forventede, hvilket logisk har kostet timer ved skrivebordet.
 
Hvorpå medarbejdere har hudflettet ham offentligt for ikke at være synlig nok på redaktionen – og meget kloge eksperter, der aldrig selv har lavet en succesfuld digital strategi på en tabloidavis, har udtalt, at den da ser helt håbløs ud.
 
På den måde falder valget selvfølgelig tilbage på dem, der har ansat ham, når det på den måde har været fejlcastet. Men det falder også tilbage på Henrik Qvortrup, at han måske har undervurderet, hvad det vil sige at være leder i en organisation, som på mange måder er i en voldsom krise.

Så kan man godt blive træt og miste arbejdsglæden og savne sin podcast og lidt anerkendelse. Bare lidt. Ikke mindst, når både menige medarbejdere og folk i cheflaget i stort antal har smidt årerne og forladt skuden – herunder de to medchefer, som blev ansat af Poul Madsen, og som det var meningen, at Henrik Qvortrup skulle udvikle avisen sammen med.
 
Kristoffer Eriksen gik få minutter efter, Qvortrup blev udnævnt, hvilket fik Stig Ørskov til at udbryde, at nu måtte Henrik Qvortrup finde en ny.
 
Og Pernille Holbøll kom aldrig tilbage fra sin barsel. Hun sagde op, efter hun havde set den digitale strategi, der skulle bære avisen – og som hun ikke havde været med til at udvikle.
 
Sikke et kaos Henrik Qvortrup fik overdraget. Det hele var lidt gyseligt. Demoraliserende. Ensomt.
 
Og måske skulle han havde sagt nej fra starten – som også mediekommentator Søren Schultz Jørgensen har udtalt til Politiken:
 
“På den måde falder valget selvfølgelig tilbage på dem, der har ansat ham, når det på den måde har været fejlcastet. Men det falder også tilbage på Henrik Qvortrup, at han måske har undervurderet, hvad det vil sige at være leder i en organisation, som på mange måder er i en voldsom krise.”
 

”Det går ikke, Henrik!”

Men Qvortrup er ikke en mand, der selv har formuleret ønsket om at blive detroniseret. Det mest sandsynlige er, at mediekoncernens ledelse har sagt til Henrik Qvortrup, at det ikke går længere, fordi han aldrig vandt medarbejdernes tillid.

Og uden den kan chefen ikke stå i spidsen for en forandringsproces. Planen kommer aldrig til at virke, hvis manden bag ikke har opbakning bredt i medarbejdergruppen. Heller ikke selvom planen er blåstemplet af både direktionen og bestyrelsen, der har bakket op på alle møderne – blandt andet, fordi de ikke aner, hvad de ellers skulle gøre. For ingen har jo rigtigt gjort det før.
 
Det er ikke længere siden end 1. september 2021, at Knud Brix' skifte til Ekstra Bladet blev annonceret.
 

De gamle elefanter

Og det kan tilmed sagtens være umiddelbart irrationelle grunde, der har bremset opbakningen i medarbejdergruppen. Der kan sagtens have siddet nogle gamle elefanter i et hjørne på en fjern etage og trompeteret i en gyllespredende snabel, der har spredt negativ stemning, måske fordi de var bange for, at de ikke var en del af strategien helt til pensionsdagen. Måske, fordi Henrik Qvortrup ikke kom tit nok forbi deres bord og klappede dem på ryggen og sagde: ”Hvad så, gamle!”.

Eller fordi de frygtede, at de ikke kunne leve op til de nye krav.
 
Med god grund. For ifølge mediedækningen lagde Qvortrup i sit eget strategiarbejde solid afstand til det fundament, avisen stod på, da han landede i stolen.
 
Avisen havde ”katastrofalt svage kerneværdier” og var præget af en ”markant slaphed”. De var ”i værste fald direkte skadelige for bladet”, som Qvortrup ifølge mediedækningen skrev, da han satte sin egen dagsorden i en ny strategi.
 
Dermed savede Henrik Qvortrup i sin egen gren, så at skrive.
 
Det stiller enorme krav til en redaktion, der er vant til at udkomme på en bestemt måde, at den pludselig skal reformere sig – og samtidigt bliver målt massivt på, om journalistikken nu også omsætter sig selv til trafik og ikke mindst indtjening og pæne tal på bundlinjen.
 
Så hellere skubbe chefen ud over kanten – og kalde ham ”en fejlcasting,” når han forsvinder ud ad døren.
 
 
Ekstra Bladet havde ”katastrofalt svage kerneværdier” og var præget af en ”markant slaphed”. De var ”i værste fald direkte skadelige for bladet”, mente Henrik Qvortrup. Foto: Getty Images.
 

Pilen peger på koncernledelsen

Selvfølgelig har Henrik Qvortrup følt et forfængeligt stik i hjertet, da Stig Ørskov gav beskeden om, at der ikke var nogen vej tilbage. Eller rettere: ikke nogen vej fremad. For det er fedt at være chefredaktør. Federe end at lave en podcast. Man tjener også flere penge på det.

Men i dag vågner han, og det hele føles meget rigtigere. Nu skal han i gang med at lave sin podcast og sine politiske analyser og ikke høre på alt det bøvl og kævl og medarbejderudviklende samtaler og arbejdspladsvurderinger og tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter. Og fanden og hans pumpestok.
 
Så alt i alt: Pilen peger i virkeligheden ikke på Henrik Qvortrup. Den peger et helt andet og alvorligere sted hen: Ved ledelsen i JP/Politikens Hus overhovedet, hvad de skal stille op med Ekstra Bladet i en tid, hvor avisens mærkevare – hårdtslående og -pumpede tabloide nyheder – sjældent koster noget særligt, om overhovedet noget, i den digitale malstrøm?
 
Og hvor B.T. angiveligt er bedre til det, der er det nye sort i genren: At skrive så kryptiske rubrikker, at et vist segment klikker på dem bare for at se, hvad i alverden historien handler om … Uden de angiveligt bliver trætte af at opdage, at de ikke altid handler om noget særligt.
 
Men lige meget, hvor gerne de klikker på historien, ville de aldrig drømme om at betale for den.
 
Hvis JP/Politikens Hus troede det, har cheferne ikke lyttet særligt godt efter. Qvortrup selv lagde ikke skjul på, at han ikke anede, hvordan pengene skulle tjenes.

Det er her interessen bør samle sig: Hvorfor udpegede JP/Politikens Hus egentlig Henrik Qvortrup til den digitale transformation, der dybest set handler om at lave en forretningsmodel, som ingen rigtigt har opfundet endnu?
 
Lad os huske, hvad det var, der blev sagt, da han tiltrådte:
 
"Der er ikke nogen tvivl om, at det, der er den helt store opgave for Ekstra Bladet og dermed også for Henrik Qvortrup, er at veksle nogle af de mange, der besøger Ekstra Bladet hver dag, til betalende kunder. Vi har kunnet se over de senere år, at det ikke er en langtidsholdbar strategi kun at basere et medie på reklamer", lød det fra administrerende direktør Stig Ørskov i JP/Politikens Hus på et tidspunkt, hvor avisen havde haft omsætningsfald i et årti.
 
Det er et helt håbløst projekt at uddelegere det til en nyansat chef, der først og fremmest skal vinde medarbejderne og lave journalistik.
 
Havde nogen troet, at Henrik Qvortrup både kunne fastholde og reformere den journalistiske linje, så den havde appel til Ekstra Bladets forventede stamme af kernelæsere, udvikle en indtjeningsduelig forretningsmodel, småsnakke ind over alle redaktionsborde – og sidde på TV 2 News og profilere avisen med kant og fynd og klem?

Hvis JP/Politikens Hus troede det, har cheferne ikke lyttet særligt godt efter. Qvortrup selv lagde ikke skjul på, at han ikke anede, hvordan pengene skulle tjenes. Læs bare her:

”Det er en stor og vigtig opgave, og jeg synes, læren er, at trafik er vigtigt, men trafik kan ikke stå alene som indkomstgenerator. Derfor er der bestemt behov for at tænke kloge tanker her. Men jeg vil gerne have det til gode med at blive mere konkret på det."
 
 
Ved ledelsen i JP/Politikens Hus overhovedet, hvad de skal stille op med Ekstra Bladet i en tid, hvor avisens mærkevare – hårdtslående og -pumpede tabloide nyheder – sjældent koster noget særligt, om overhovedet noget, i den digitale malstrøm? Foto: Getty Images
 

Qvortrup som gidsel?

Tog koncernledelsen i virkeligheden reelt Henrik Qvortrup som et slags gidsel i sin egen magtesløshed? Han var navnet, der ville skabe så megen opsigt, at ingen rigtigt interesserede sig for strategien bag.

Sikkert er det, ansættelsen blev en ny fodlænke om journalisten Henrik Qvortrups ankel. Derfor bør det være med lettelse, at han nu har rystet titlen af sig. Han er endelig fri. Helt fri.
 
Til gengæld sidder Knud Brix i saksen. Administrerende direktør Stig Ørskov har budt ham velkommen med disse ord:
 
”Knud Brix er en journalistisk begavelse udover det sædvanlige. I tillæg er han udstyret med gode menneskelige egenskaber og forstår værdien af et tydeligt og nærværende lederskab”, hvilket kan oversættes til, at han skal ud mellem bordene og sludre med medarbejderne og stoppe personaleafgangen.

Til gengæld lyder der ingen opfordringer til, at Knud Brix skal gøre Ekstra Bladet til en god forretning. Der skal ro på, så at sige.
Til Ekstra Bladet kalder Knud Brix selv forløbet for “turbulent” – som en kommentar til, at han er den femte chefredaktør på bare 13 måneder.

Knud Brix erklærer sig desuden enig i, at det kan fremstå utroværdigt, at Ekstra Bladets egen dækning efterlader det indtryk, at Henrik Qvortrup er gået helt frivilligt.

Knud Brix giver i interviewet udtryk for, at den lagte strategi skal følges – hvilket må være den strategi, Qvortrup har lagt. Men han kommer ikke ind på, hvordan den model skal akkumulere større indtjening. Han bliver heller ikke spurgt.
 
Så Q for Quiz. Hvordan skal Brix tjene pengene, Stig?

Relaterede artikler

Mediestøtten: Ingen er lige for loven - Mediestøtten er i medierne. Årets støttemodtagere er netop fundet, men der er ugler i mosen. Den hæderkronede avis Børse...
JP/POLs superpinlige superforsinkede farvel til prostitution - Ifølge de seneste oplysninger fra JP/POLs administrerende direktør, Stig Ørskov, så har koncernen netop solgt hele massa...
Ullas fake news-shitshow - TV 2 begik i april et groft stykke fake news, der var egnet til at påvirke det grønlandske valg. Var det blot en uforstå...
Hvem skal være B.T.s nye kvindelige chefredaktør? - Da ingen længere gider høre på den gamle sang om, at der ingen kvalificerede kvinder findes, er her ni stærke bud på, hv...
Chefredaktøren beklager, at… - Politiken valgte fornylig at “fejre” sangerinden Pernille Rosendahls 50-årsfødselsdag med et både ondskabsfuldt og sexis...
Klumpedumpe-fyringen af Qvortrup - ​​​​​​​JP/POL og Stig Ørskovs håndtering af Qvortrups afgang er dumpet. Og det uanset om begrundelsen for det overrasken...

Giv din stemme

16 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.