Nadia Nadims eklatante selvmål

Fodboldstjerne og ambassadør for VM i Qatar, Nadia Nadim, brød forleden sin medietavshed efter pres fra landstræneren. Formålet var at få ro på. To ord kastede i stedet benzin på kritikernes bål.
En kommunikationsrådgiver ville nok have rådgivet Nadia Nadim til et mindre overfladisk ordvalg, da talen faldt på de mere end 6.000 døde arbejdere i forbindelse med VM i Qatar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En kommunikationsrådgiver ville nok have rådgivet Nadia Nadim til et mindre overfladisk ordvalg, da talen faldt på de mere end 6.000 døde arbejdere i forbindelse med VM i Qatar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mandag den 20. juni afholdt fodboldspilleren Nadia Nadim pressemøde om sit meget omdiskuterede hverv som ambassadør for VM i fodbold i Qatar. Nadim brød hermed sin månedlange tavshed i forhold til pressen, som hun med egne ord beskyldte for mobning.
 
Beslutningen om pressemødet var dog ikke kun Nadims. Landstræner Lars Søndergård havde meddelt hende, at hun kun ville blive udtaget til landsholdet, hvis hun stillede sig til rådighed for pressen. ”For at få ro på.”
 

“Pissenederen og ærgerligt”

Der er mildt sagt ikke kommet ro på. Det skyldes blandt andet to overraskende og kontroversielle ord.
 
Da en journalist spurgte hende, hvordan hun havde det med, at mere end 6.000 arbejdere har mistet livet under bygningen af de store fodboldstadions sagde Nadim: "Det er selvfølgelig pissenederen og ærgerligt."
 
Hvis rådgiveren ikke har sagt det gennem en megafon, skåret det ud i pap og visualiseret det med moderne dansetrin, har han eller hun svigtet Nadim gevaldigt.
 
Hvis Nadim har fået hjælp af en professionel kommunikationsrådgiver, sådan som kommunikationsrådgiver Anna Thygesen vurderede i Ekstra Bladet, er der to muligheder.
 
1) Rådgiveren har sagt: "Du siger bare lige præcis, hvad der falder dig ind."
 
Det har jeg meget svært ved at tro på.
 
2) Rådgiveren har sagt: "Du skal veje dine ord meget omhyggeligt, når du taler om menneskeliv. "
 
Det har jeg meget let ved at tro på.
 
Og hvis rådgiveren ikke har sagt det gennem en megafon, skåret det ud i pap og visualiseret det med moderne dansetrin, har han eller hun svigtet Nadim gevaldigt.
 

Larmende tonedøvt

At bruge ord som" pissenederen" og "ærgerligt" om mere end 6.000 døde mennesker er nemlig larmende tonedøvt og situationsfornemmelsesforladt.
 
"Pissenederen" og "ærgerligt" er ord, der egner sig fortrinligt til rødvinspletter på yndlingsskjorten, en tabt tegnebog på byturen eller en sommerferie, der drukner i styrtregn. Men mere end 6.000 dødsfald er hverken pissenederen eller ærgerligt.
 
Det mener Nadim selvfølgelig ikke, men mange kan udlægge hendes ord som et udtryk for manglende empati.
 
Et andet problem ved de to ord er, at de signalerer, at dødsfaldene er en irritation, et forstyrrende element for Qatar, mens de døde og deres pårørende kommer i anden række.
 
Det mener Nadim selvfølgelig ikke, men mange kan udlægge hendes ord som et udtryk for manglende empati. Lidt som da Margrethe Vestager kommenterede de nedsatte velfærdsydelser med ordene: ”Sådan er det jo.”
 

Kommunikation foregår på modtagernes præmisser

Flere har indvendt, at for Nadim og hendes generation betyder de to ord noget andet, end de gør for hendes ældre kritikere. Det gør de sikkert. Det er bare tindrende irrelevant.
 
Kommunikation af den her art foregår på modtagernes præmisser. Det er en bred gruppe af fodboldfans, hun taler til, ikke kun sine jævnaldrende eller yngre fans, og derfor er det klogt at tale klart og undgå misforståelser.
 
Som ambassadør kan Nadim selvsagt ikke sige, at styret i Qatar tørrer røv i menneskerettighedserklæringen, og at de mere end 6.000 døde er en skamplet og en forbrydelse.
 
Som ambassadør kan Nadim selvsagt ikke sige, at styret i Qatar tørrer røv i menneskerettighedserklæringen, og at de mere end 6.000 døde er en skamplet og en forbrydelse. Det siger sig selv, og det har jeg heller ingen forventning om.
 
Mindre kan sagtens gøre det.
 
Jeg ville have rådet hende til at sige, at dødsfaldene var sørgelige og tragiske. Det ville næppe have udløst et ramaskrig i ørkenstaten, og hvad vigtigere er: Det ville formentlig have stillet hende i et langt mere positivt lys herhjemme.
 
Ord betyder nemlig noget, og hvis hensigten med pressemødet var at nuancere billedet af Nadims ambassadørhverv, måske ligefrem skabe sympati og forståelse for hendes kontroversielle valg, tvivler jeg på, at missionen lykkedes.
 
Faktisk vil jeg gå så vidt som at hævde, at den normalt så træfsikre Nadim ikke blot misbrugte en friløber. Hun scorede to eklatante selvmål. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også