Psykologens konsultative arbejde med observationer i PPR - med fokus pa° barnets perspektiv
Psykologens kommunikative færdigheder er afgørende for, hvor vidt det lykkes at skabe positiv forandring omkring barnet ved hjælp af observation som psykologisk undersøgelsesmetode. Det er en af hovedkonklusionerne i dette speciale, hvor formålet er at undersøge, hvilke tiltag i det konsultative arbejde, der har betydning for, om PPR-psykologens observationer bliver brugbare i samarbejdet mellem forskellige professionelle om at skabe de bedste udviklingsbetingelser for barnet.
Udfordringen med at skabe inklusion i landets daginstitutioner og skoler betyder, at PPR’s (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fokus gradvist er rykket fra udredning og diagnosticering af børn med særlige behov til at bistå lærere og pædagoger i at etablere inkluderende udviklings- og læringsmiljøer.
I denne tilgang har observation som psykologisk undersøgelsesmetode vundet indpas og efterspørges hyppigt. Samarbejdet mellem de forskellige faggrupper synes imidlertid at afstedkomme dilemmaer og vanskeligheder.
Forespørgslen om en observation kan være drevet af et ønske om at få bekræftet en særlig problemadfærd. Der kan være forventninger om, at psykologen med sit ekspertblik hurtigt kan identificere problemets kerne, mens forskellige faglige
perspektiver kan give anledning til konflikt om, hvad der ’egentlig’ foregår.
I specialet undersøges kommunikationen mellem forskellige fagpersoner om psykologens observationer. Dette undersøges dels ved at gennemgå baggrundslitteraturen om konsultativt arbejde og observationer i PPR, dels ved en feltundersøgelse, jeg har foretaget i to midtjyske PPR-organisationer.
Med udgangspunkt i tre casebeskrivelser af konsultative møder analyseres og diskuteres det, hvordan psykologens observationer forhandles i kommunikationen mellem professionelle, der har forskellige intentioner og ønsker til, hvordan observationen skal bidrage til indsatsen omkring barnet.
Jeg viser, hvordan mødedeltagerne positionerer sig selv og hinanden i verbale og non-verbale handlinger, og det belyses således, hvordan tolkninger af observationer i den konsultative praksisform både er forankret i diskurser og fortællinger om psykologfaglighed, men også formes i kommunikationen og samarbejdet med andre professionelle.
Der argumenteres for, at psykologens konsultative og kommunikative færdigheder er afgørende for, hvor vidt det giver mening at bruge kortere observationer som led i den konsultative indsats. Jeg foreslår måder, hvorpå observationsopgaven kan faciliteres som et fælles anliggende, der ved hjælp af den kosmopolitiske kommunikationsform nysgerrigt anerkender forskellige faglige motiver og grunde som væsentlige for at skabe de bedste udviklingsbetingelser for barnet.
Desuden tilskyndes en første fase, hvor konteksten for observationen koordineres, og hvor psykologen arbejder på at skabe hensigtsmæssige samarbejdspositioner i forhold til observationsopgaven.
Specialet er skrevet af Helene Albeck Stæhr ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Specialet er blevet bedømt til karakteren 12.
Du kan læse specialet her.
