Farvel til Lundbeck efter 21 år

Efter næsten 21 år har Anders Schroll sagt sin stilling op som public affairs- og kommunikationsdirektør hos Lundbeck. Kforum nåede at fange ham til en snak om kommunikationsbranchens udvikling gennem to årtier, inden han pakker kontoret ned 1. marts.
Efter næsten 21 år er tiden inde til at prøve noget nyt. Derfor har Anders Schroll sagt sin stilling op som public affairs- og kommunikationsdirektør hos Lundbeck.
Efter næsten 21 år er tiden inde til at prøve noget nyt. Derfor har Anders Schroll sagt sin stilling op som public affairs- og kommunikationsdirektør hos Lundbeck.
”Jeg spillede rigtig meget saxofon, da jeg var ung og gik i gymnasiet – jeg troede nok dengang, at jeg skulle være saxofonist. Og på en måde har det musikalske også præget min karriere. Hvis man arbejder i et team med nogen, og det svinger, så får man en fornemmelse af, at de også har spillet musik engang – de har en forståelse for, at det er fint nok, at man engang imellem skal være solist, men mest af alt, så er man et team, der skal svinge sammen. Og den vigtigste indsigt er, at det man skaber sammen, kunne man aldrig have skabt alene,” fortæller Anders Schroll, da Kforum møder ham i Lundbecks hovedsæde i Valby.
 
Der er få uger til, at rejsen hos Lundbeck er slut for Anders Schroll. Han har arbejdet hos Pharma-giganten i to årtier, hvilket bestemt ikke stod skrevet i hans karriereplan dengang i 1999.
 
”Da jeg startede i Lundbeck, troede jeg, at jeg skulle være her i to maks. tre år. Så skulle jeg videre. Det var under dot com-bølgen, hvor der var masser af ting i gang. Men når jeg har været her så længe, så er det jo, fordi jeg har fået mulighed for at udvikle mig. Og Lundbeck som virksomhed har også udviklet sig kolossalt. Den virksomhed, jeg startede i, har transformeret sig af flere omgange. Den er gået fra at være en europæisk spiller til at være en global spiller. Det har givet en langt større diversitet af input og forandringer. Men der har også været fem forskellige CEOs i min tid. Og når der kommer en ny CEO, så er det på en måde som at skifte arbejde. Det ændrer på kulturen og på fokus på, hvad der er vigtigt. Så jeg har en fornemmelse af, at jeg har fået nyt job hvert tredje år. Så selvom jeg har været på vej videre og har været til et par jobsamtaler undervejs, så har det hver gang vist sig, at det var her, jeg kunne udvikle mig mest,” siger han.
 
 
Ifølge Anders Schroll er der en masse fordele i at blive hængende i samme organisation i mange år, når du arbejder med kommunikation. Foto: Lundbeck.
 
 

...selvom jeg har været på vej videre og har været til et par jobsamtaler undervejs, så har det hver gang vist sig, at det var her, jeg kunne udvikle mig mest.

 
 
Det tager tid at blive en god kommunikationschef
Ifølge Anders Schroll er der dog også en anden åbenlys fordel i at blive hængende i samme organisation i mange år, når du arbejder med kommunikation.
 
”Når du er det samme sted længe, så får du en helt særlig indsigt og en dybde i en branche og i den organisation, du er en del af. Når du starter som kommunikationschef, så er der en stejl indlæringskurve, hvor du skal bruge mange kræfter på at opbygge relationer og indsigt i virksomheden og den branche, det handler om – det tager tid, at få indsigt i, hvad der er på spil. Når du er kommunikationschef i 2020, så er din opgave at få sat hele systemet op. Det handler ikke bare om at kunne skrive en god grundfortælling og få sat nogle plakater op i de rigtige farver. Det handler om at facilitere og kultivere hele organisationen og det omkringliggende økosystem. Om at skabe bevægelse i den retning, man som virksomhed ønsker. Og få alle til at arbejde sammen omkring den idé. Det kræver meget, og det er meget nemmere, når du har været et sted flere år,” forklarer han.
 
 

I dag handler jobbet om at sikre, at der er en god grundrytme. At der er en grundmelodi, et grundtema – derudover er der frit spil. Men dit team er ikke længere bare kommunikations-afdelingen. Det er hele organisationen og eksterne partnere. Det er en måde, hvor tingene flyder sammen. Det bliver et økosystem, som man skal vedligeholde. Det er rollen i dag.

 

 
En ny jobbeskrivelse
Når Anders Schroll tænker tilbage på 1999, da han startede, så bliver han bevist om, at jobbeskrivelsen og succeskriterierne for en kommunikationschef radikalt har ændret karakter fra dengang til nu.
 
”Da jeg kom til Lundbeck i 1999 og var nyuddannet, var kommunikationsdirektøren typisk en journalist, der var blevet hentet på et af de store landsdækkende medier. Han eller hun blev ansat, fordi personen havde relationer og på den måde forhåbentlig kunne skabe en armslængde til pressen. Samfund og marked var adskilt. Hvis samfundet blandede sig, så var det, fordi de gerne ville begrænse ens muligheder for at agere på markedet. Det var ligesom hovedrollen for kommunikationsdirektøren at deale med det,” siger han.
 
Rollen ændrede sig løbende, som årene gik, og som samfundet udenfor ændrede sig.
 
”Gennem nullerne blev det mere strategiske lederfunktioner; i takt med man fik flere og flere specialdiscipliner ind. Kommunikationschefens rolle handlede nu ikke kun om presse, men også om intern kommunikation, stakeholder-relationer og relationer til interessenter. Kommunikationschefen skulle være i stand til at lave interessevaretagelse. Langsomt fik man en idé om, at det måske var smart, at man ikke bare lukkede sig inde. Hvis man var i stand til at spille sine kort rigtigt i forhold til forskellige stakeholders og finde ud af, hvordan man indgik i spillet, så ville man skabe meget større værdi som virksomhed. Det viste sig at være meget klogt. Det var også i den periode, at kommunikationscheferne begyndte at ansætte pressechefer i stedet for selv at være pressechefer. Kommunikationschefen blev mere og mere en rådgiver og strateg,” fortæller Anders Schroll og fortsætter:
 
”I dag handler jobbet om at sikre, at der er en god grundrytme. At der er en grundmelodi, et grundtema – derudover er der frit spil. Men dit team er ikke længere bare kommunikationsafdelingen. Det er hele organisationen og eksterne partnere. Det er en måde, hvor tingene flyder sammen. Det bliver et økosystem, som man skal vedligeholde. Det er rollen i dag.”
 
 
Krisekommunikation.
Da Anders Schroll startede i Lundbeck, var krisekommunikation ikke et begreb, der fyldte vildt meget i kommunikationsbranchen. Det var i internettets spæde barndom, og dengang var det en del sværere at fyre op under kriser og shitstorms, og de var en del nemmere at kontrollere.
 
”Da jeg startede, havde jeg lige skrevet speciale om krisestyring, så mine første tre år handlede om at opbygge Lundbecks kriseberedskab, som var ikkeeksisterende. Så det handlede om at bygge et sikkerhedsnet og en procedure, hvis der startede en pressesag, hvis der skete en ulykke på en fabrik, eller hvis der var myndigheder, der henvendte sig med en kritisk problemstilling. Kriser er svære at håndtere, fordi du har kort tid, og fordi du ikke har fuld kontrol over situationen. Men de fleste kriser er ikke ’full blown crises’, der opstår fra det ene øjeblik til det andet. Det er oftere sager, der ulmer over tid. Hvis du får opbygget en tæt relation til alle stakeholders, hvis du får opbygget en åben dialog og en gennemsigtighed, så kan du næsten altid nå at diskutere dem i tide, hvis der er nogen potentielle konflikter eller problemstillinger, som nogle er bekymrede for. Min klare opfattelse er, at hvis dit grundlæggende udgangspunkt er, at du som virksomhed står på mål for det, du laver, men er åben om, at du også kan begå fejl, så kan du tage brodden af det meste,” siger han, men indrømmer også, at verden er mere kompleks.
 
 

Min klare opfattelse er, at hvis dit grundlæggende udgangspunkt er, at du som virksomhed står på mål for det, du laver, men er åben om, at du også kan begå fejl, så kan du tage brodden af det meste.

 
 
”Det er klart blevet sværere at styre, hvad der er af omtale. Men hvis du grundlæggende har styr på dine værdier og har en åbenhed og tør stå på mål for det, så kommer du rigtig langt. Det var noget af det, vi oplevede i 2011, da havde det, der blev døbt, ’dødssprøjtesagen’, hvor et af vores produkter blev misbrugt af amerikanske fængsler til dødsstraf. Det var ikke noget, vi havde et ønske om, men der var alligevel en forventning om, at vi var ansvarlige for at få det stoppet. Det at have styr på sine værdier og det, at vi kunne navigere efter dem, blev i virkeligheden det, der i sidste ende førte til løsningen. Og hele sagen endte med, at nogle af de NGO’er, som var de mest kritiske, gav Lundbeck en pris for etisk lederskab. Og det er også det, der har gjort, at vi er blevet brugt som Golden Standard af andre virksomheder i Pharma-branchen,” fortæller Anders Schroll.
 
 
Daværende Lundbeck-CSR-chef, Uffe Rasmussen (th.), og kommunikationschef Anders Schroll (tv.) i Lundbecks hovedkvarter i Valby i 2011. De er fotograferet i forbindelse med sagen om Lundbeckmedicin i dødssprøjter i USA og den kritik, der fulgte i kølvandet på sagen. Foto: Scanpix.
 
 
Ansvarlighed og etik
Hele aspektet med ansvarlighed, og hvad en medicinalvirksomhed eller hvilken som helst anden virksomhed kan drages til ansvar for i 2020 i forhold til for 20 år siden, har også ændret sig markant.
 
”Jeg kan huske, at vores kommercielle direktør i 1999 havde den indstilling, at hvis marketingafdelingen ikke fik én til to bøder om året, så havde de ikke testet grænserne for markedsføring godt nok. Man skulle derud, ellers havde man ikke været kompetitiv nok. Det ville aldrig ske i dag. I dag er man måske lidt overforsigtig nogle gange, fordi man hellere vil være på den sikre side. Men der er også en forståelse for, hvorfor det er sådan. Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at vi skal tjene nogle penge ved at overbevise nogle læger om at bruge vores produkter. Vi har et ansvar – både over for patienterne, men også over for det samfund, der betaler størstedelen af regningen for den medicin. Det er i sidste ende kun en bæredygtig forretning, hvis vi forstår de spilleregler. Fra at man i 1999 så sig selv som en spiller på et marked fravristet fra samfundet, så er dem, der vinder i dag, dem, der ser samfundet som markedet og er i stand til at spille efter reglerne,” siger Anders Schroll.
 
Intern kommunikation
Da Anders Schroll trådte ind ad døren til Lundbeck i 1999, var intern kommunikation personificeret ved et dansk personaleblad. Et intranet, hvor man kunne læse lidt nyheder om Lundbeck og vigtigst af alt – et link til ugens kantinemenu.
 
”Dengang var intern kommunikation det samme som envejsmassekommunikation, og sådan var det faktisk en del år. Men siden har de fleste formået og frem for alt forstået vigtigheden af, at det at sikre, at medarbejderne forstår den strategi, der er lagt, at de bakker op om den, forstår deres egen rolle, og hvordan de kan bidrage, rent faktisk har en afgørende betydning for, at det lykkes med strategien. I Lundbeck har vi gennem mange år arbejdet med en 360 graders strategi for intern kommunikation. Den direkte kommunikation mellem ledere og medarbejdere, men også den løbende dialog på dialogplatforme. Det at bruge medarbejderne som talerør og ambassadører udadtil er der en helt anden forståelse for, end da jeg startede. Og det er måske et af de områder, der får endnu større betydning i fremtiden. De konstante transformationer, som virksomheder skal gennemgå, kan kun lykkes, hvis man aktiverer og skaber momentum i hele organisationen. Dermed er der også kommet en større ydmyghed i mange virksomheder om ledelsens egen rolle og formåen. Den skal naturligvis sætte en retning og skabe rammerne, men i sidste ende er det hele organisationen. At alle på tværs af kulturer, diversitet og fagligheder sammen skaber det, at man lykkes – ligesom en organisme,” fortæller Anders Schroll.
 
 

 

Det at bruge medarbejderne som talerør og ambassadører udadtil er der en helt anden forståelse for, end da jeg startede. Og det er måske et af de områder, der får endnu større betydning i fremtiden. De konstante transformationer, som virksomheder skal gennemgå, kan kun lykkes, hvis man aktiverer og skaber momentum i hele organisationen. 

 

 
 
Corporate branding
Hvis man arbejdede med corporate branding i starten af nullerne, handlede det typisk om store, fantastisk flotte kampagner, hvor man viste, hvor dygtig, stor og unik man var. Det var meget orkestreret og styret af kommunikations- og marketingafdelingen. Sådan er det ikke længere.
 
”Man har jo fundet ud af, at det ikke nødvendigvis handler om at sætte sig selv som organisation i centrum. Det handler om at mobilisere ligesindede, om at arbejde sammen om den sag, man ønsker fremmet. Ved at gøre det bliver man anset som en cool fyr. Folk, der kun taler om sig selv, bliver ret hurtigt uinteressante. Men hvis folk lytter til, hvad der interesserer dig, og ligefrem siger, at det lyder spændende, og tilbyder en indsigt, der kan hjælpe dig videre, så bliver de pludselig meget mere interessante at være sammen med,” fortæller Anders Schroll.
 
”Det er den sammen tanke, der ligger bag moderne corporate branding. Det handler om at mobilisere organisationen og at klæde medarbejderne på til at have den dialog, du gerne vil have, at de har i de sammenhænge, de er i. Det kan ikke orkestreres af en kommunikationsafdeling. Medarbejderne møder forskellige stakeholders hver eneste dag. Den grundfortælling, de fortæller, den måde de agerer på, de værdier og det mindset, de har, er det, der i sidste ende er med til at efterlade det indtryk, der er af virksomheden. Og det er det, der skal knytte nye medarbejdere, nye partnere, kunder og politikere til virksomheden,” siger Anders Schroll og pointerer, at det ikke handler om at have så positivt et omdømme som muligt.
 
”Det skal være et oprigtigt og ærligt billede af, hvem virksomheden er. Det er fint, hvis der er aspekter, som ikke alle bryder sig om, men der er kommet en meget større grad af forståelse og accept af, at vi tør stille os ud og vise, hvem vi er. Vi prøver ikke at skabe et eller andet utroværdigt glansbillede. Det har været et stort skifte i forhold til, da jeg startede for 20 år siden.”
 
 

Det er fint, hvis der er aspekter, som ikke alle bryder sig om, men der er kommet en meget større grad af forståelse og accept af, at vi tør stille os ud og vise, hvem vi er. Vi prøver ikke at skabe et eller andet utroværdigt glansbillede. Det har været et stort skifte i forhold til, da jeg startede for 20 år siden.

 
 
Pause inden næste eventyr
”Da jeg startede i Lundbeck, havde jeg en vision om at gøre Lundbeck til en kommunikerende virksomhed. Det synes jeg, jeg har fuldendt. Hvis jeg skal nå at prøve mig selv af og lære en anden kultur at kende, så er det nu. Jeg skal ud at finde ud af, hvad der er af andre spændende organisationer. Det er vigtigt for mig, at jeg kan være med til at gøre en meningsfuld forskel for virksomheden, for medarbejderne, for kunderne og for samfundet. Og så skal det være et sted, der kan se, at kommunikationen kan have en strategisk betydning for at skabe værdi,” fortæller Anders Schroll.
 
Når kalenderen siger 1. marts, rykker Anders Schroll op i familiens sommerhus, hvor den kommer til at stå på motion, familietid og tid til at tænke over, hvad fremtiden skal indeholde karrieremæssigt.
”Jeg har fornemmelsen af, at verden ligger åben, og jeg ser frem til at gå fremtiden i møde og træde ind i det næste eventyr,” slutter han.
 
På Kforum glæder vi os til at følge med på sidelinjen. 
 
 

Anders Schrolls tre tips til kommunikationschefen

 
1. Du skal se hele organisationen som dit team.
 
2. Du skal sørge for, at basis er i orden. Du skal lytte til din ledelse og prøve ikke bare at forstå, hvilke produkter de evt. gerne vil have, men hvorfor de ønsker de produkter. Hvad er det for en værdi, de gerne vil skabe med deres forretning?
 
3. Derudover skal du ikke bare tænke på, hvad de ønsker, men også på, hvad de evt. har brug for. Vi som kommunikatører har en unik mulighed for at komme med indspark og input udefra, men også nogle gange med kærlige skub og spark og sige – måske skal vi gå i en anden retning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job