Hvad vil du helst have: Krig eller overvågning?

Hvem læser dine private beskeder? Whatsapp har oprustet i kampen for din ret til privat kommunikation - en ny armering, der ikke huer efterretningstjenesten i kampen mod terror. Men hvad betyder det, at vi har brug for super end-to-end kryptering i beskyttelsen af private data? Og hvordan kan vi selv navigere i cyberkrigen?
Whatsapps end-to-end kryptering sikrer, at dine private beskeder forbliver private. Foto/Getty.
Whatsapps end-to-end kryptering sikrer, at dine private beskeder forbliver private. Foto/Getty.
Kryptering. Alle har hørt om det. De fleste ved nogenlunde, hvad det drejer sig om. Men hvad betyder kryptering egentlig for vores færden på the world wide web og de informationer, vi deler "derinde"? Og endnu vigtigere, hvad siger det om vores samfund, at der er brug for koder til at beskytte private meddelelser - der som udgangspunkt burde være netop private? 
 
 
I slipstrømmen af skandaler om telefonaflytning og overvågning af personlige data er diskussionen om privat datasikkerhed i stigende grad kommet på dagsordenen. Det skyldes ikke mindst, at vi i det 21. århundrede alle er blevet infiltreret i computerteknologien - som vi bliver stadig mere afhængige af, når det gælder private oplysninger og informationer. Foruden en digitalisering af førhen analoge systemer såsom bankforhold, personlige data og sygejournaler betyder det givetvis også, at vi bliver nødt til at forholde os til kryptering. 
 
George Orwell forudså allerede i 1949 et overvågningssamfund, hvor Big Brother holder øje med alt og alle.
 
Der er naturligvis dem, der aldrig rigtig er hoppet med på IT-vognen, som nægter at deltage i sociale medier og kun har en mobiltelefon til at ringe med. Men dels bliver der færre og færre af dem, dels kan selv ikke de undgå at komme i kontakt med NemID og borger.dk. Altså er digitaliseringen blevet en integreret og uundgåelig del af hverdagen.
 
Cyberkrigens indtræffen
Den fjerde industrielle revolution er varslet, og i takt med at alle produkter og servicer udvikles digitalt, er det ikke helt dumt, at nogle af de største aktører i det digitale medieræs slår bremsen i og vender blikket mod deres egentlige kunder - nemlig brugerne. For i denne digitalisering af samfundet synes man at overse den enkelte borger, der ikke har andet valg end at dele oplysningerne i den store internet-sky. Hvis man dertil har teknisk snilde samt en stærk politisk eller retslig agenda, er der et data-slaraffenland til fri afbenyttelse - hvis du da ellers ser stort på lovgivningen om privat datasikkerhed. 
 
Senest er denne kamp kulmineret i Apple og FBI's cyberkrig, hvor Apples CEO Tim Cook har modsat sig FBI's krav om at få adgang til private data. En cyberkrig, der peger mod et behov for kryptering i spørgsmålet om, hvor langt ordensmagtens lange arm må strækkes, når det er på bekostning af retten til privatlivets fred.
 
Apples CEO, Tim Cook, nægtede at bøje sig for FBI. foto: Getty/Astrid Stawiartz.
 
Big Brother og whistlebloweren
Kort fortalt handler kryptering om at kode meddelelser på en måde, så andre ikke kan læse dem. Historisk set var det primært noget, efterretningstjenester benyttede sig af. Senere blev banker nødsaget til at bruge kryptering ved pengeoverførsler. Nu begynder flere og flere helt almindelige borgere at kræve kryptering, fordi de ikke ønsker at blive overvåget af en eller anden efterretningstjeneste. Det handler dog ikke kun om ordensmagtens snuseri i det beskidte undertøj, men helt banalt retten til privatliv. Derfor gælder det også den daglige færd på nettet - og et ønske om at holde private meddelelser private, når man skriver på internettet.
 
Denne trend kommer ikke mindst i forlængelse af de afsløringer, som whistlebloweren Edward Snowden løbende er kommet med siden sommeren 2013, hvor det har vist sig, at NSA høster al information på nettet. Det giver dem mulighed for at lave algoritmiske analyser af big data eller om nødvendigt næranalysere dele af den enorme information på et senere tidspunkt. Dette har fået kritiske medier til at advare om Big Brother og overvågningssamfund.
 
Efter afsløringer om den amerikanske efterretningstjenestes brug af aflytning samledes mennesker verden over til forsvar for Snowden og privatlivets fred. Her New Delhi, Indien. Foto: Getty/Hindustan Times.
 
Det er her, konflikten opstår. For på den ene side opfattes det som rimeligt, at der er plads til personlig frihed og privatlivets fred, men på den anden side er politiet og efterretningstjenesterne sat til at overvåge, at der ikke finder forbrydelser og terrorisme sted. Det vil sige, at efterretningstjenesterne har interesse i at overvåge nettet og gøre det så gennemsigtigt som muligt, samtidig med at de selv vil have ret til at kryptere og skjule egne informationer.
 
Who' you gonna call? 
Midt i denne konflikt kommer WhatsApp Inc. med deres app WhatsApp Messenger til mobiltelefoner og fortæller, at de fremover vil indføre total kryptering af deres meddelelser. Selskabet blev opkøbt af Facebook i 2014. Med en milliard brugere af WhatsApp pr. februar 2016 er det verdens allerstørste messaging app. Det har derfor fået efterretningstjenester til at frygte, at den vil fungere som et perfekt kommunikationsmiddel for terrorister, hvor efterretningstjenesterne står magtesløse.
 
I primo april i år offentliggjorde Whatsapp, at de har fuldendt den såkaldte end-to-end kryptering, der skal beskytte al information, der deles via appen. Foto: Getty/Justin Sullivan. 
 
Problemet er, at det ikke kan lade sig gøre på en gang at kræve overvågning af internettet mod potentielle terrorister, samtidig med at man selv vil frabede sig at blive overvåget. Det er en gordisk knude. 
 
Helt grundlæggende mangler der ordentlig lovgivning på området. Internettet er stadig ”Det Vilde Vesten”. Det er ikke altid ordentligt klarlagt, hvad der er offentligt, og hvad der skal betragtes som privat. Når det er sagt, så tror jeg ikke, at det er noget problem for USA's efterretningstjeneste. De kan påregne at få adgang til alle informationer, hvis de vil.
 
Herhjemme har lempelsen af aflytningsreglerne i 2015 ifølge Efterretningstjenesten betydet, at man bedre kan overvåge potentielle Syrienkrigere. Foto: Polfoto/AP.
 
Tænk dig om
Men hvor efterlader det os som almindelige brugere af WhatsApp, Facebook, Messenger - for ikke at nævne almindelige telefonsamtaler og beskeder? I skismaet mellem terrorovervågning og retten til at holde private informationer private må vi gribe i egen barm. Måske vi simpelthen kan imødekomme cyberkrigen ved bare at tænke os bedre om. 
 
Når vi færdes på nettet – også selvom vi tror, at det er privat – befinder vi os i et offentligt rum og bør handle derefter. Vi kan ikke forvente, at vi har privatlivets fred på internettet. Der vil altid være nogen, der kan få adgang til vores informationer – uanset hvor meget vi gør os umage for at skjule dem. Det er dog op til os selv, om vi vil være mere eller mindre diskrete med vores informationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også