Medarbejderne er de vigtigste stakeholders

De sidste mange år er det blevet fremhævet, at virksomhedens medarbejdere er de vigtigste interessenter for virksomheden. For hvis ens egne ansatte ikke forstår virksomhedens produkt og brand, hvordan kan man så forvente, at kunderne kan? Jeg undres over, hvorfor studentermedhjælpere i mange tilfælde ikke bliver indregnet i denne gruppe af ’medarbejdere’, der skal inddrages og forstå virksomheden.

 

I min optik går man glip af vigtige ambassadører for ens brand, når man ikke prioriterer sine studentermedhjælpere. Desuden er det, som om mange glemmer, at det netop er studentermedhjælperne, der besidder den nyeste viden inden for netop din virksomheds område. De kan vise sig som nyttige sparringspartnere, men i stedet sker der et kæmpe ressourcetab, når man ikke indser potentialet i at udnytte relationen fuldt ud i begge parters bedste interesse.

 

Jeg kender eksempelvis studentermedhjælpere, der for døve øren har siddet og skreget på implementering af machine learning. Blot for senere at se virksomheden udarbejde en strategi med mål om at være mere datadrevet og derfor implementerede AI – næsten for sent.

 

Alle vil bare gerne føle sig set og som en del af noget

Undersøgelsen viste, at de vigtigste motivationsfaktorer er anerkendelse og inkludering, hvor hele 93 % af respondenterne angav anerkendelse som den ultimative motivationsfaktor, og 82 % angav inkludering.

 

"Det ville motivere mig, hvis vi blev set som værende på lige fod med de andre ansatte og ikke bare 'en hjælpende hånd' i ny og næ."

 

 

Der skal altså ikke særligt meget til, før man kan skabe større trivsel og motivation blandt sine studentermedhjælpere. Men hvorfor gør man det så ikke? Hvorfor anser man ikke studentermedhjælpere som ’rigtige’ medarbejdere? Er det simpelthen, fordi der er et meget større udbud end efterspørgsel?

 

Ville du behandle din kollega sådan?

Alle kender klassikeren om studentermedhjælpere, der ansættes til at lave kaffe og tømme opvaskeren. Men i forbindelse med min undersøgelse fik jeg et alarmerende indblik i nogle af de ting, studentermedhjælpere ellers bliver sat til på arbejdet.

 

Nogle studentermedhjælpere måtte nøjes med at have en arbejdsplads midt i et gennemgangsområde uden adgang til frisk luft og ordentligt lys. Andre er mødt ind på arbejde en dag blot for at opdage, at deres arbejdsskærme, skrivebord og kontorstol var blevet fjernet – fordi der lige stod nogen og manglede de ting. Andre igen bliver bedt om at tage en hat på og trille et rullebord rundt med cocktails og musik og dermed servicere de fastansatte med drinks. Jeg undres og spørger: Ville du nogensinde bede en fastansat om det?

 

Det er derfor heller ikke underligt, at det netop var parametre som arbejdsvilkår og forhold til ledere, der var de mest udslagsgivende i undersøgelsen, hvilke førte til utilfredshed. Således vurderede 39 % af respondenterne, at arbejdsvilkårene var den ultimative årsag til utilfredshed, og hele 42 % af respondenterne angav deres relation til lederen.

 

 

Det er for dyrt at prioritere

Økonomi bliver ofte nævnt som undskyldning for ikke at prioritere studentermedhjælperne. Og med fokus på LEAN, cost-benefit-analyser og effektivisering kan det også virke umuligt at afsætte penge til denne gruppe. Andre er bange for, at de fastansatte vil blive utilfredse, hvis man prioriterer studentermedhjælperne.

 

”Vi fejrer ikke fødselsdag for studentermedhjælpere, for det bliver for mange fødselsdage. Du er der ikke til den tid. Studenterne er dem, der kommer først og knokler mest.”

– Citat fra respondent

 

Og der er selvfølgelig en god pointe i, at man ikke skal sende studentermedhjælpere på dyre kurser, hvis de er hurtigt inde og ude af virksomheden igen. Men inkludering og anerkendelse kommer i mange former – og så meget koster det altså ikke at spørge dine studentermedhjælpere, om de vil med til frokost eller rose dem for deres arbejde. Spørgsmålet er, om du har råd til at lade være?

 

Ligeværdighed og prekariatet

Jeg ved godt, at det heldigvis er langt fra alle virksomheder, hvor studentermedhjælpere ikke bliver anset som ligeværdige med den faste stab. Men det ændrer ikke på, at der mange steder bliver set ned på studentermedhjælperne.

 

Dog må min pointe ikke misforstås som, at studentermedhjælperne beder om den samme mængde ansvar eller krav, som en fastansat har. De vil bare gerne anses som jævnbyrdige mennesker.

 

”At blive behandlet som en ligeværdig. Det synes jeg i øvrigt, alle mennesker fortjener.”

– Citat fra respondent

 

Udover, at dette er vigtige pointer i sig selv, kan et ekstra incitament for at ændre virksomhedskulturen til at være mere inkluderende være det stadigt voksende prekariat. Studentermedhjælpere tilhører prekariatet, så disse indsigter omkring motivation, trivsel og utilfredshed er afspejlende for denne gruppe. Og eftersom gruppen af mennesker, der er ansat i prekære stillinger, er voksende og på sigt vil påvirke vores arbejdspladser og –marked mere og mere, giver det kun mening at finde de gode løsninger nu.

 

En opfordring

Næste gang du går forbi din studentermedhjælper, så husk lige at spørge, om de vil med til frokost, om det går godt med studiet, eller hvordan deres fødselsdag var. Det kan gøre en kæmpe forskel!