Man er ikke rigtigt kommunikations- eller medieuddannet i Danmark, hvis man ikke minimum 2-3 gange har nærstuderet Preben Sepstrups klassiker Tilrettelæggelse af Information – kommunikations- og kampagneplanlægning. De mange i branchen, der kender manden bag, ved også, hvor stor en forskel Preben Sepstrup gjorde for branchen, uddannelserne og vores forståelse af, hvordan kommunikation rent faktisk virker. I et halvt århundrede har Preben holdt den faglige fane højt og insisteret på et stærkt teoretisk fundament som grundstenen i at arbejde med kampagner i det offentlige såvel som i det private.

For to uger siden gik Preben bort efter kort tids sygdom. Han efterlader et stolt eftermæle og masser af minder for de mange af os, der havde fornøjelsen af at bruge timer på at diskutere gode kampagner, uambitiøs teori – makværk, hvis Preben skulle sige det – godt håndarbejde, seriøse og realistiske målsætninger, kognitiv dissonans, misvisende effektmål, irriterende engelsk begreber og alt derimellem – i ofte ophedede og passionerede øjeblikke med Preben. 

Det var næsten, som om Preben havde en personlig ambition om at tage ansvaret for at sikre, at alle nyuddannede kandidater fra diverse medie- og kommunikationsuddannelser ikke fik en forvredet forventning om kommunikationens virkemidler. Prebens fineste egenskab var det, de helt unge i dag vil kalde “call bullshit”. Preben insisterede på ikke at lade de studerende blive forført af fluffy litteratur, glasurkreativitet og fine ord, men i stedet bruge tiden på grundig analyse af, hvordan vi som mennesker processerer information og derfor skaber forudsætningen for, hvordan kampagner reelt kan fungere. 

Netop derfor har Preben gjort en fantastisk forskel for den branche, vi ser i dag, og har været en af hjørnestenene i at løfte det faglige niveau. Hans arbejde må ikke blive glemt, trods hans stemme ikke længere er iblandt os.

Ud over sin aktive påvirkning af uddannelsessystemet og en hel generation af studerende var Preben meget aktiv i det politiske system omkring medier, public service og medieforlig. Her har hans kloge hoved, diskuterende facon og skarpe blik for detaljer og perspektiver påvirket agendaen for mange af de områder, der i dag definerer mediesystemet i Danmark.  

Prebens gode ven Erik Nordahl Svendsen, medieforsker og gennem årtier leder af DR’s medieforskning og direktør for Mediesekretariatet, fortæller: ”Preben arbejdede på alle måder for public service. Mens han var SF’s bestyrelsesmedlem i DR, udviklede han de første skitser til et public service-regnskab, som skulle dokumentere, at DR opfylder sine kvalitative forpligtelser og adskiller sig fra de kommercielle stationer. Senere var han med til at formulere visionen om at samle de lokale/regionale medier ved at bringe regional radio og regional tv i udbud med deres offentlige finansiering, så dagbladene forventeligt kunne drive dem som public service med synergi og bedre udnyttelse af den offentlige støtte på omkring 1 mia. kr.  Preben nåede ikke at se, om denne vision kommer i spil ved medieforhandlingerne, som angiveligt skal gøre noget imod nyhedsørkenerne.”

Frands Mortensen, professor emeritus, Inst. for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, der også har haft en essentiel betydning for udviklingen af mediesystemet i Danmark, sætter også ord på Prebens vigtige stemme i mediebilledet: “Preben var personligt medlem af Mediekommissionen i 1980-1985, hvor han især arbejdede med mediernes økonomiske forhold. Bl.a. dokumenterede han, at de indtægter til et kommende TV 2, der ifølge reklametilhængerne skulle finansiere driften, ville blive alt for små. Da TV 2 kom til verden, viste det sig desværre at være korrekt. Preben var også med til at udvikle en model, der skulle sikre mindre landsdækkende blade en kompensation for manglende reklameindtægter. Denne annoncekompensation kunne have bidraget til større mangfoldighed på dagbladsområdet. De store dagblade hindrede, at den blev indført.”

Preben var uddannet lic.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus (1971) og virkede derefter som lektor samme sted. Fra 1971-1974 arbejdede han for det humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsråds Media-Forsk på at etablere, styrke og forene dansk medieforskning, var redaktør af Media-Forsk Orienterer og medstifter af Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark. Efter en tur i USA og et årti ved Institut for Markedsøkonomi startede Preben sit eget firma som selvstændig kommunikations- og medieforsker, men han underviste også, bl.a. som ekstern lektor på universiteterne i Aarhus og Aalborg. Preben var desuden en aktiv støtte for Forbrugerrådet i dets store dage og var med til at grundlægge Tænk. Han var også medlem af flere mediers bestyrelse, bl.a. Aktuelt og Information. Undervejs udgav Preben en lang række artikler og bøger med fokus på den anvendelige teori.

Preben gik bort den 27. august. Han blev 78 år gammel.