Talen markerer på denne måde en overgang på flere niveauer. Fra én administration til en anden, fra valgkamp til regeringsperiode og for personen på podiet, der nu går fra at være kandidat for sit parti til at være præsident for hele nationen. Et af talens formål er derfor ikke overraskende at gyde olie på vandene efter den opslidende valgperiode, der er gået forud. Det gælder helt tilbage til Thomas Jeffersons tale i 1801, hvor han udtalte at ”We are all republicans – we are all federalists,” med henvisning til datidens politiske fraktioner.
Trump indledte også sin tale med et fokus på overgangen ved at give valgsejren til folket:
“Today’s ceremony has very special meaning because today we are not merely transferring power from one administration to another or one party to another but we are transferring power from Washington, D.C., and giving it back to you, the people.”
Men denne indledning lagde også op til en kritik af det amerikanske politiske system, som er uvant at høre i præsidenternes indsættelsestaler:
“For too long a small group in our nation’s capital has reaped the rewards of government while the people have borne the cost. Washington flourished but the people did not share in its wealth. Politicians prospered but the jobs left and the factories closed. The establishment protected itself but not the citizens of our country.”
Her kan det virke, som om Trump blot tordner imod ulighed i det amerikanske samfund, på samme måde som Bernie Sanders gjorde det. Men Trump foretager en væsentlig udskilning og isolation af problemet. Hos Trump er gevinsten kun endt hos politikerne og i Washington D.C., mens firmaerne, der har sparet penge på at nedlægge amerikanske jobs, og de privat formuende, som også har tjent på krisen, ikke kritiseres. Med denne udskillelse puster Trump ikke kun til den populistiske frustration, han puster den også væk fra flere af sine udpegede ministre og sig selv for den sags skyld.
Trumps indsættelsestale var på flere punkter mindre forsonende end hans valgaftenstale. Det kan dog ikke overraske, da Trumps svar på kritik ofte er modangreb. På valgaftenen var han den ubestridte sejrherre, men siden valget har han både set sig overgået af Hillary Clinton i antallet af stemmer på landsplan, set sine meningsmålinger stagnere omkring de 40 procent, og har ikke mindst været i clinch med efterretningstjenesterne om Ruslands involvering i valget. Det er alle elementer, der i Trumps øjne er med til at stille spørgsmålstegn ved hans position som vinder af præsidentembedet og som vinder generelt.
I stedet for at anerkende det tætte valg, talte Trump noget bombastisk om sine vælgere som en bevægelse: “You came by the tens of millions to become part of a historic movement the likes of which the world has never seen before.” For Trump er det enten-eller. Man taber stort eller vinder stort, og fordi Trump har vundet, kan det ikke beskrives som en kneben sejr. Det forhindrer dog i sidste ende også den forsoning og det fællesskab med modstanderne, som er formålet med indsættelsestalen.
Trumps tale levede op til forventningerne i form af hans konfliktsøgende retorik og hans typiske gestikuleren med thumbs up og knytnæver. Kilde: Getty Images.
Nostalgisk nationalisme
Fællesskabet mellem amerikanere blev i talen i stedet fremsat med inspiration fra de amerikanske soldaters syn på hinanden: “…whether we are black or brown or white, we all bleed the same red blood of patriots…” Det er i konflikten, at Trump finder sit fællesskab, men det forudsætter også en opdeling af fællesskabet. Brugen og behovet for ‘den anden’ som syndebuk vil formodentlig bliver mere udtalt med tiden i Trumps taler som præsident.
I indsættelsestalen blev opdelingen bl.a. udtalt via Trumps fokus på nationalisme, herunder referencen til America First. Uden selv at anerkende det vækker brugen af America First minder om en organisation, som ikke mente, USA havde en rolle at spille i Anden Verdenskrig. Det er et greb i den amerikanske historie uden en fornemmelse for de større tråde, der binder begivenheder og nationale kerneværdier sammen.
Når Trump endelig brugte historiske referencer skete det på halvhjertet maner. En reference til Reagans beskrivelse af USA som ”A shining city upon the hill” blev til ”We will shine” hos Trump, og Franklin Roosevelts kampråb under 1930'ernes depression, ”The only thing we have to fear is fear itself”, blev i 2017 til ”There should be no fear.”
Der er hos Trump en søgen tilbage mod en ikke-historisk defineret tid, der i hans øjne var mere sikker og succesrig for amerikanerne. Det er Reagans konservative projekt, dog uden optimismen, som også fulgte med. I Trumps indsættelsestale er amerikanerne ikke helte, der bare skal se sig selv i spejlet for at finde inspiration, de er ofre. Ofre for kriminalitet, ofre for et dårligt skolevæsen, ofre for et forsømt industrielt samfund, ofre for politikernes grådighed.
Trumps nationale historie har først og fremmest handlet om forfald, og gør det stadig her i indsættelsestalen: ”Mothers and children trapped in poverty in our inner cities; rusted-out factories scattered like tombstones across the landscape of our nation... And the crime and the gangs and the drugs that have stolen too many lives and robbed our country of so much unrealized potential. This American carnage stops right here and stops right now.” Men ved f.eks. at beskrive det som “this American carnage” kobler han ubevidst også disse problemer til den nationale identitet, han prøver at skabe. Hvorfor er disse problemer unikt amerikanske?
Præsident Trumps sproglig forvirring
Hvor Trumps temaer i indsættelsestalen var en videreformidling af kampagnens mærkesager, så var den sproglige bro fra kandidat til præsident en sværere disciplin for Trump at mestre. Talen rummede direkte citater fra Trumps valgkamp som ”America First,” ”America will start winning again – winning like never before” og ikke mindst hans afsluttende anafor omkring ”Make America Great Again”-sloganet, der fik fire nye varianter her.
Talen rummede dog også et niveau af sproglige figurer, som det ikke er vanligt at finde i Trumps taler. F.eks. med brugen af assonans: ”a nation is only living as long as it is striving.” Og et forsøg på en kiasme: ”What truly matters is not which party controls our government but whether our government is controlled by the people.” Men hver gang mere vidtløftige sætninger som ”when you open your heart to patriotism, there is no room for prejudice” blev introduceret, blev det ikke efterfulgt af en uddybning, men i stedet af forsimplede sætninger som: ”When America is united, America is totally unstoppable.”
Sproget i sig selv skabte derved en splittet atmosfære under talen, hvor Trumps velkendte valgkampsfraser stak ud og underminerede de mere vidtløftige formuleringer, der var blevet tilføjet. Spørgsmålet er dog, om Trump ønskede at ramme det historiske ved øjeblikket med sine ord.
Abraham Lincolns anden indsættelsestale er et godt eksempel på, at en indsættelsestale ikke behøver at være kompleks for at være elegant. For Trump er enkelheden dog mere brutal end underfundig. De mange afkortede slogan-sætninger skaber ikke rum for fortolkning, men fungerer snarere som patosfyldte punktummer for diskussionen af de emner, Trump taler om, og efterlader derfor ikke meget råderum for Trumps modstandere.
På trods af, at Trumps kampagne-slogan 'Make America Great Again' henviser til USA i "de gode gamle dage", indegoldt indsættelsestalen bemærkelsesværdigt få historiske henvisninger. Kilde: Getty Images.
En historisk historieløs tale
I sidste ende levede talen op til det, der er kommet til at kendetegne Trump igennem hele valgperioden. Trump er fundamentalt impulsdrevet og konfliktsøgende. Det impulsive var tilstede i Trumps vante gestikuleren med thumbs up og fist pumps både før, under og efter talen, mens det konfliktsøgende vanskeliggjorde en plads i talen til den del af befolkningen, som ikke deler hans vision for nationen. Det manglende historiske ’stræk’ i talen, der forbinder nationen med dets kerneværdier og folket med hinanden, var i stedet i Trumps tale en løsrivelse fra historien, der nu skulle nulstilles:
“But that is the past. And now we are looking only to the future. We assembled here today are issuing a new decree to be heard in every city, in every foreign capital, and in every hall of power. From this day forward, a new vision will govern our land. From this day forward, it’s going to be only America First…We will seek friendship and goodwill with the nations of the world – but we do so with the understanding that it is the right of all nations to put their own interests first.”
Det moralske lederskab for verden har Trump på godt og ondt frasagt sig som USA's præsident. Hvad der træder i stedet, må tiden vise.