De udpeger årets bedste K-speciale

Årets specialer er nu samlet ind, og vi har fået rigtig mange gode bud. Vi har samlet en skarp jury til at bedømme specialerne og kåre vinderen af Specialeprisen 2014. Her kan du læse mere om, hvem juryen består af, og hvad de særligt lægger vægt på i deres bedømmelse af specialerne.
Årets specialer er nu samlet ind, og vi har fået rigtig mange gode bud. Vi har samlet en skarp jury til at bedømme specialerne og kåre vinderen af Specialeprisen 2014. Her kan du læse mere om, hvem juryen består af, og hvad de særligt lægger vægt på i deres bedømmelse af specialerne.
 
Lisbeth Haumann er selvstændig ledelsesrådgiver. Hun har mange års erfaring som topleder i den offentlige sektor, bl.a. som kommunikationschef i Fyns Amt og som HR-direktør i Odense Kommune og hos DSB. I sit ledelsesarbejde og som ledelsesrådgiver fokuserer Lisbeth især på produkt- og organisationsudvikling og på forandringsledelse.
 
Hvad kigger du især efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2014?
 
“Jeg ser efter specialer som både lever op til et akademisk niveau og som bidrager med ny, interessant og brugbar viden til hverdagen i virksomhederne. Jeg er ikke vild med specialer, der ikke forholder sig til virkeligheden, er præget af dårligt sprog eller er kedelige at læse.”
 
Lisbeth Haumann.
 
Brian Due er adjunkt på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i kommunikation. Han er ph.d. i ideudvikling og innovationsprocesser, har skrevet utallige artikler om en bred vifte af kommunikationsemner, og er særligt interesseret i de mikroskopiske detaljer i interaktion, der tilsammen skaber mening og betydning i relationer mellem mennesker. Brian Due er tilknyttet Center for Interaction Research and Communication Design og konsulent i firmaet Nextwork.
 
Hvad kigger du især efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2014?
 
"Jeg kigger efter den nye og anderledes vinkel og en nytænkende kreativ udførsel. Og så kigger jeg efter videnskabeligt niveau, fx typen af litteratur og måden den diskuteres på. Endelig kigger jeg efter stringens, struktur og videnskabsteoretisk konsistens."
 
Brian Due. 

Mette Lundorf er senior rådgivningskonsulent hos Open og tidligere kommunikationschef hos Vejdirektoratet og hos A. P. Møller Mærsk. Hun har 15 års erfaring som kommunikationsrådgiver, leder og praktiker og har stor erfaring inden for strategisk rådgivning om og udvikling af organisationens visuelle, verbale og digitale identitet og kommunikationsstrategi.
 
Hvad kigger du især efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2014?
 
“I min bedømmelse af specialerne, vil jeg - ud over at kigge på om specialet er velskrevet og veldisponeret - især kigge efter to ting: Om specialet er nytænkende i forhold til det teoriapparat, det bygger på og dels om specialet formår at omsætte teori til praktiske virkelighed og dermed bliver "levedygtig" også længe efter, at det er skrevet.”
 
 
Mette Lundorf. 

Timme Bisgaard Munk er ph.d. i sociale medier fra Københavns Universitet. Han har igennem flere år undervist på KU, CBS og arbejdet som projektleder i kommunikationsvirksomheden Advice A/S. Timme er medstifter af Kforum og har været redaktør på Kforum helt tilbage til dengang folk snakkede om WAP telefoner og Arto.
 
Hvad kigger du især efter i din bedømmelse af specialerne til Specialeprisen 2014
 
"Jeg er på udkig efter noget fagligt nysgerrigt, origialt og selvstændigt. Det skal være noget som viser mod til at følge en nysgerrighed og undersøge noget, der ikke allerede er analyseret forfra og bagfra."
 
Timme Bisgaard Munk.

Kåringen af årets speciale finder sted ved en prisuddeling d. 5. februar 2015. Tilmeld dig her og vær med, når juryen afslører vinderen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også