The Brexit Bad Boy
Øgenavnet er Boris Johnsons Rasputin. Navnet er Dominic Cummings. Mød manden bag Brexit-kaosset. Chefstrategen i Downing Street 10, som lige nu er ved at splintre Storbritannien og Europa i tusinde stykker. Antielitens elitærer leder. Lige nu den mest kontroversielle og tilbedte spindoktor i verden. Hvad kan han, og hvem er han? Her er Kforums portræt af The Brexit Bad Boy.
Hvem er han? Han er manden bag ‘Vote Leave’-kampagnen, der stod i spidsen for at få briterne ud af EU against all odds. Mange omtaler ham som premierministerens dukkefører, og han bliver ofte krediteret for at være hjernen bag Boris Johnsons alt eller intet Brexit-strategi.
Han er Boris Johnsons ‘special adviser’ (aka spindoktor), og han er hovedpersonen i HBO-filmen Brexit: The Uncivil War, hvor han bliver spillet af ingen mindre end Benedict Cumberbatch. En film, der beskriver hans tid som kampagneleder for Vote Leave og hans Brexit-sejr.
Vi taler selvfølgelig om alle pro-EU’eres offentlige fjende nummer ét: Dominic Cummings.
The Brexit Bad Boy, Dominic Cummings, præsenteret og spillet af ingen mindre end Benedict Cumberbatch.
Skældsordene ramler lige nu ned over Cummings. Af en tidligere premierminister er han blevet kaldt “karrierepsykopat”, og af en anden er han blevet kaldt “politisk anarkist”. Derudover vedtog det britiske parlament så sent som i forgårs et lovforslag, der kræver, at han offentliggør sine personlige beskeder mellem ham og den nuværende premierminister, Boris Johnson. Han har altså parlamentet på nakken i en sådan grad, at det gennem lovgivning forsøger at få skovlen under ham.
The Bad Boy som vred ung mand i Oxford. Kilde: Getty Images.
Den utraditionelle aristokrat
Selvom Dominic Cummings udgiver sig for at have den menige mands ryg, er hans baggrund alt andet end folkelig. Cummings er født ind i en velhavende familie som søn af en projektleder på en olieboreplatform og en lærerinde for børn med særlige behov.
Ligesom alle andre aristokrater i britisk politik har Cummings selvfølgeligt gået på Oxford. Her læste han oldtids- og moderne historie. En baggrund og uddannelse, som betyder, at Napoleon, Alexander Den Store og Bismarck er hans inspiration og referencepunkter.
"Because the system is stuck in a vicious circle the media will continue obsessing on the new rather than the important, and the public will continue to fume with rage" - Dominic Cummings
Som mange andre af nutidens populister er der et spor tilbage til Rusland. Ganske ambitiøst og eventyrlystent forsøgte den unge Cummings at etablere et flyselskab i Rusland af alle steder. Det gik galt, og historien lyder, at den eneste kunde, selskabet kunne tiltrække, blev glemt i en russisk lufthavn.
Efte tre fejlslagne år i luften over Rusland landede en 28-årig Cummings et job som kampagneleder for erhvervslivets anti-euro-forening, Business for Sterling. På sin egen blog skriver Dominic Cummings, at det var hos Business for Sterling, han udviklede, hvad der ville blive det kommunikationsstrategiske fundament for ‘Leave’-kampagnen. Han skriver:
“When I researched opinion on the euro the best slogan we could come up with was ‘keep control ... A lot of people have given me a lot of credit for coming up with it (sloganet: Let’s take back control, red.) but all I really did was listen.”
I 2002 skiftede han Business for Sterling ud, med et job som strategisk leder for Iain Duncan Smith, daværende formand for De Konservative. Efter valget i 2010 var han personalechef for den konservative uddannelsesminister Michael Gove. En mand, som senere skulle vise sig at være en uundværlig allieret i Brexit-kampen.
Det var i sin tid hos Gove, at Cummings udviklede sin enorme foragt for den politiske elite og vrede mod dens indspiste bedrevidenhed. En foragt, som blev Leave-kampagnens DNA såvel som hele præmissen for hans kommunikationsstrategi. I 2014 skrev Cummings således:
“Because the system is stuck in a vicious circle – held in place by feedback loops between people, ideas, and institutions – whatever the outcome of the next election, the big problems will remain, No10 will continue to hurtle from crisis to crisis with no priorities and no understanding of how to get things done, the civil service will fail repeatedly and waste billions, the media will continue obsessing on the new rather than the important, and the public will continue to fume with rage.”
The Brexit Bad Guy – Cummings’ Brexit-historie
Ingen troede på, at det kunne lade sig gøre. Ingen havde regnet med, at et europæisk land uden videre og helt frivilligt ville forlade EU. Og ingen havde i deres vildeste fantasi kunnet forudse, at kampagnen ville foregå på den måde, den gjorde. Ingen på nær Dominic Cummings.
En ung Cummings. Billede fra Getty.
Da det i 2015 stod klart, at Storbritannien skulle til stemmeurnerne for at tage en beslutning omkring deres fortsatte medlemskab af EU, valgte en gruppe af parlamentsmedlemmer og rige forretningsmænd at udpege Dominic Cummings som kampagneleder. Han skulle lede kampen for et respektabelt ‘leave’-valg, der var mere spiseligt end den yderste højrefløjs rabiate bulldog Nigel Farage. Dominic Cummings takkede tøvende ja til jobbet og satte med det samme himmel og jord i bevægelse for at vælte det etablerede politiske system. Som han selv udtrykker det:
“I left my happy life away from SW1 (post.nr. på det politiske centrum i London) and spent eight weeks biking around London persuading people to take what was likely to be a car crash career decision – to quit their jobs and join a low probability proposition: hacking the political system to win a referendum against almost every force with power and money in politics.“
Strategien var simpel, men genial. For Cummings stod det klart, at især tre begivenheder havde skabt vrede og frustration. Finanskrisen, eurokrisen og flygtningekrisen. Alle tre kriser, som betød en mere kritisk holdning til EU, fordi EU blev set som krisernes ophav.
Ikke alle er fan af Cummings. Her bliver han illustreret som djævlen til en pro-EU-demonstration. Billede Getty.
Finanskrisen underminerede ifølge Cummings tiltroen til det politiske system, eksperter og politikere, da helt almindelige mennesker skulle betale regningen, så svimlende rige banker ikke kom til skade.
Eurokrisen satte spørgsmålstegn ved, om EU overhovedet var det værd, som alle sagde. Storbritannien havde meldt sig ind i EU, fordi man så en moderne organisation, der kunne sikre økonomisk vækst og stabilitet. Men i stedet var den britiske befolkning og hele verden vidne til euroens nærdødsoplevelse.
Og flygtningekrisen fremmede en allerede eksisterende modvilje mod fremmede. Ja, EU blev set som de fremmedes hjælper og multikulturalismens ven. Ergo, alle tre kriser, som “beviste”, at EU og landet var ude af kontrol.
Take back control
Kontroltabet, og hvordan det kunne stoppes, blev strategien med sloganet :“Let’s take back control”. Alt, der blev sagt og vist, skulle handle om, hvordan man vandt kontrollen tilbage.
Hjørnestenen i den næsten mytiske ‘Leave’-kampagne bestod af to grundsøjler, der skulle fungere som et kommunikativt fundament i et forsøg på at spinne sejren hjem.
Først neutraliserede Cummings ‘Remain’-kampagnen ved at angribe præmissen om, at Brexit ville være en økonomisk katastrofe. Han vendte så at sige argumentet på hovedet og plastrede et alternativt budskab op på alverdens røde busser. Budskabet? “Vi sender 350 millioner pund til EU om ugen. Lad os bruge pengene på sundhedsvæsenet (NHS) i stedet”. Et mesterspin, der tog ‘Remain’ med bukserne nede og med ét gjorde dem til det økonomisk usikre valg. At der ikke er nogen, som ved, hvor tallet kommer fra, er så en anden sag. Politik er krig for Cummings, og i krig gælder alle tricks.
Cummings’ mesterspin: at fremstille EU som en kæmpe udgift. Kilde: Getty
‘Leave’-kampagnens andet hovedbudskab var endnu et mesterspin med mørke undertoner. Cummings prikkede indirekte til en betændt debat om etnicitet og religion ved at føre en massiv skræmmekampagne, der skulle overbevise briterne om, at Tyrkiet uundgåeligt ville blive en del af EU. En farlig udvikling, fordi Tyrkiets indmeldelse ville være lig med ustoppelige strømme af flygtninge fra Syrien og Irak.
The EU is about to create a visa-free zone from the English Channel to the borders of Syria and Iraq. #TakeControl pic.twitter.com/EcyKhY8dv6
— Vote Leave (@vote_leave) May 4, 2016
Vote Leave argumenterede, at hvis tyrkere kunne rejse frit i Europa, ville Europas nye grænse være Syrien.
Cummings’ spinfinesse var ikke blot de to hovedbudskaber, men den mildest talt tvivlsomme kobling af dem som en samlet krise. Altså, det britiske sundhedsvæsen ville bukke under, når landet blev oversvømmet af migranter fra Tyrkiet og omegn. Alt sammen takket være EU. Sundhedsvæsenets centrale rolle i Vote Leave-kampagnen var ikke noget tilfælde. NHS er den mest populære del af det offentlige i Storbritannien, og hele 89 % af den britiske befolkning mente inden Brexit, at enhver regering fortsat skulle understøtte det.
David Cameron wants Turkey to join the EU. How will our NHS cope? Let's #TakeControl on 23 June pic.twitter.com/oyvR5MnDLo
— Vote Leave (@vote_leave) May 23, 2016
‘Let’s take back control’, 350 millioner pund om ugen til sundhedsvæsnet og Tyrkiet. Fra den dag David Cameron annoncerede afstemningen i februar ‘16 til den 23. juni, hvor briterne valgte at forlade EU, var det stort set det eneste budskab, der kom ud af Dominic Cummings’ lejr. Effektivt, kynisk, genialt.
Skræddersyet SoMe-skræmmekampagne
Prikken over i’et i Cummings’ kampagne var ikke selve budskabet, men formidlingen af det. I en hidtil uset online-tilstedeværelse satte Vote Leave en ny standard for valgkampagner verden over. Ifølge Cummings’ blog brugte Vote Leave nemlig hele 98 % af deres budget på digitale reklamer, hvilket løb op i næsten en milliard psykologisk målrettede og personificerede annoncer på sociale medier som Twitter og Facebook. Vel at mærke før Cambridge Analytica/Facebook-skandalen satte en stopper for den slags psykologiske kampagner.
Dominic Cummings ansatte IT-firmaet Aggregate IQ og et hold af hyperintelligente fysikere til at lede Vote Leaves internetbaserede kampagne. Cummings’ strategi byggede herefter på en overbevisning om, at en politisk kampagne kun kan ændre noget i dagene lige op til et valg. Det vil sige, at enhver kampagne, der begynder flere måneder før en afstemning, taler for døve øre. Cummings og hans hold af fysikere brugte derfor månederne op til valget på at teste præcis, hvilke digitale annoncer der virkede på hvem.
Da valget nærmede sig, havde de dermed en enorm database med psykologiske profiler på folk, de ønskede at overbevise. Cummings skriver følgende på sin blog:
“Instead of spending a fortune on an expensive agency (…) we decided to (…) hold the vast majority of our budget back and drop it all right at the end with money spent on those adverts that experiments had shown were most effective”.
Med andre ord, i dagene op til valget blev millioner af briter ramt af målrettede annoncer med budskaber skræddersyet personligt til dem.
The Dark Knight Rises
Efter Brexit-sejren i 2016 gik Cummings stort set i exil. Han fik, hvad han kom efter: Et jordskælv, der rystede den etablerede politiske elite til sin kerne. Men som tiden gik, og Brexit til forveksling mere og mere begyndte at ligne James Camerons Titanic, blev Cummings’ vrede mod de konventionelle systemer mere indædt.
I 2018, efter to år med soft Brexit Theresa May som premierminister, skrev Cummings således:
“The whole country — the whole world — can see our rotten parties have failed us. The parties ally with the civil service to keep new ideas and people excluded. SW1 has tried to resist the revolutionary implications of the referendum but this resistance has to crack: one way or the other the old ways are doomed. The country voted for profound change in 2016.”
Boris Johnsons første dag i Downing Street nr 10. Men hvem er det der står og lusker over i hjørnet? Det er vist nok Dominic Cummings. Billede Getty.
Cummings var ikke den eneste, som var utilfreds med Brexit-kaosset under Theresa May, og da hendes Brexit-plan for den firsindstyvende gang blev stemt ned, blev hun tvunget til at træde tilbage. Det er her, Cummings genopstår; det er her den mørke Brexit-ridder træder ind i billedet igen.
Den nye premierminister, den tredje i Brexit-æraen på lige så mange år, hed nemlig Boris Johnson. Den største fortaler for Vote Leave-kampagnen og Dominic Cummings’ tætte allierede. Og gæt så, hvem Boris Johnson valgte som spindoktor og sin vigtigste rådgiver i Downing Street Nr 10. Dominic Cummings.
Folkeafstemningen var slaget, men parlamentet er krigen
Da Boris Johnson blev premierminister, gjorde han det på den præmis, at han uanset hvad ville trække Storbritannien ud af EU den 31. oktober. Med det står og falder Johnsons politiske karriere. Dominic Cummings er ansat til at få det til at ske.
Deres strategi er som følger: Cummings og Johnson har forsøgt at få det til at virke, som om de var villige til at forlade EU uden en aftale. Alt sammen for at øge presset på EU. Et no-deal Brexit ville være en katastrofe for både Storbritannien og EU og kunne meget vel føre til sekterisk vold i Nordirland, såfremt en hård grænse til Irland pludselig opstår. De forsøger med andre ord at tvinge EU til forhandlingsbordet ved at gøre en no-deal mulig og true i håb om, at vi i EU dermed vil tilbyde en bedre aftale end Theresa Mays.
Cummings træder ind i nr.10, og han har tydeligvis ikke lagt Vote Leave-kampagnen bag sig. Billede Getty.
Problemet for Cummings og Johnson er imidlertid bare, at den britiske premierminister ikke er almægtig. Parlamentet, hvor Johnson nu har mistet sit flertal på grund af partihop, har i de seneste syv dage frataget regeringen den udøvende magt, når det kommer til Brexit. De har desuden dikteret Johnson at bede EU om en tredje Brexit-udskydelse og afvist Johnsons anmodning om at udskrive valg. Enhver premierminister ville i denne situation være færdig. Men ikke Johnson.
Dominic Cummings har igangsat et enormt spinarbejde, der skal få Johnson til at fremstå som en martyr, som den eneste, der ville lytte til befolkningen og rent faktisk få landet ud af EU. Som den eneste, der vil, tør og kan take back control i det aktuelle kaos.
Hovedpersonen er tydeligvis ikke bange for at sige sin mening. Her slår han et slag for, at det ikke er politikerne, men vælgerne, som bestemmer politikken.
Først fik Cummings og Johnson 21 konservative parlamentsmedlemmer, der havde stemt imod dem, fyret inklusiv ingen andre end Winston Churchills barnebarn. Derefter benyttede Cummings og Johnson en af premierministerens få forfatningsmæssige beføjelser til at opløse parlamentet i to uger, så de ikke kunne diskutere og lovgive om Brexit. Og sidst, men ikke mindst nægter de i skrivende stund at adlyde parlamentets direktion om at bede EU om en Brexit-udskydelse. De modsætter sig med andre ord loven. Johnson sagde forleden i en tale: “I'd rather be dead in a ditch than ask for Brexit delay”.
De ved begge godt, at med den nuværende konstellation af parlamentsmedlemmer kommer de ikke til at forlade EU den 31. oktober. Derfor vil Cummings og Johnson ud i et parlamentsvalg, som de skal bruge ⅔ flertal i parlamentet for at udskrive; et flertal, de ikke har.
Så hvad er status for Cummings og Johnson? Deres politiske karriere står og falder med, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober med eller uden en aftale. Men chancen for, at det sker med det nuværende parlament, er mindre end minimal. Strategien er derfor at søge et valg, hvor de bygger et brand op om Johnson, som manden, der var villig til at gå i fængsel for Brexit. Noget, der meget vel kan være en vindende strategi, da måling efter måling viser, at der stadig er flere briter, som foretrækker at forlade EU frem for at blive.
Mange ting er usikre, og fremtiden er uvis. Men én ting er sikker: Det bliver kaotisk, og det bliver vildt med The Brexit Bad Guy Dominic Cummings i førersædet. For som en engelsk avis skrev: Mens verden brænder, hælder den britiske regerings pyroman Dominic Cummings benzin på Brexit-bålet. Feel the burn.
Læs mere om Dominic Cummings her
Guf til kampagnenørder: The Uncivil War, der i disse Brexit deal/no-deal-dage huserer på HBO, giver en skyttegravskildring af Brexit-afstemningen. Vi følger de centrale kampagnespillere, hvor det absolutte omdrejningspunkt er Dominic Cummings, der var kampagnechef for den succesfulde, stærkt kontroversielle og lovoverskridende Leave-kampagne.
