DeFuture – er Ron DeSantis poleret trumpisme?

WASHINGTON D.C. – ”Hvis han stiller op, stiller han op. Men det vil være meget dumt og skidt for ham. Basen vil ikke synes om det.”

”Og hvis han gør, vil jeg fortælle jer nogle virkelig dårlige ting om ham, Jeg ved mere om DeSantis end nogen anden – måske end alle, bortset fra hans hustru, der i virkeligheden er drivkraften bag hans kampagne.”

Sådan lød det fra Donald Trump til Wall Street Journal, da han tidligere i november blev spurgt om, hvad hans holdning ville være, hvis Floridas populære og nu just genvalgte guvernør skulle beslutte sig for at stille op som kandidat for Republikanerne ved primærvalget, der afgør, hvem der skal være partiets kandidat til præsidentposten ved valget i 2024.

Trumps trusler afficerer næppe guvernøren, der nyder en enestående popularitet i The Sunshine State, og som vandt valget over den demokratiske udfordrer, Charlie Christ, med 19 procentpoint.

DeSantis vandt også i tunge demokratiske valgkredse, som Miami-Dade County, og resultatet betyder, at Republikanerne nu nyder en såkaldt super majority i Floridas lovgivende forsamling. Sådan så det ikke ud før, men DeSantis’ røde bølge har medført, at Republikanerne i Florida ikke længere behøver at forhandle med Demokraterne om noget som helst – de kan gøre, hvad der passer dem. DeSantis-sejren betyder også, at Florida ikke længere er en svingstat, men entydigt kan tælles med på det røde, dvs. det republikanske, hold i 2024.

DeSantis har også slået Trump af pinden som republikansk favorit hos både britiske bookmakere og amerikanske betting sites samt i USA’s magtfulde konservative medier, når det gælder præsidentvalget i 2024 – også selvom Donald Trump i denne uge selv meddelte offentligheden, at han stiller op til posten som partiets præsidentkandidat igen.

Er DeSantis bare Trump light?

Men hvem er den nye republikanske komet, som danskerne ikke kender meget til?

Er han blot ”Trump light”, en yngre, solbrændt videreførelse af trumpismen i lidt mindre larmende og populistiske klæder, som f.eks. Mandag Morgens chefredaktør, Tanja Nyrup Madsen, skrev i en kritisk klumme op til midtvejsvalget?

Sandt er det i hvert fald, at DeSantis virker ret ligeglad med udenrigspolitik, f.eks. Ukraine, og at han støttede Trump, da han var medlem af Repræsentanternes Hus fra 2013-18. DeSantis har også, som chefredaktøren anfører, “kritiseret Joe Biden for at forhindre de amerikanske olie- og gasselskaber i at gøre USA selvforsynende med fossile brændstoffer og opfordret præsidenten til at genåbne det kontroversielle Keystone-projekt og lade olieselskaber udvinde fossile brændstoffer på statsejede arealer.”

Nyrup Madsen bemærker videre, at DeSantis har forbudt Floridas lokale bystyrer at give grønne energiselskaber fordele, ligesom han også har forhindret forbud mod kommunalplaner, der forbyder ekspropriering af landområder til fossil udvinding.

Skepsis over for en grøn klimapolitik er imidlertid ikke specielt trumpistisk; det er republikansk metervare og kan – desværre vil de fleste af Kforums læsere nok mene – findes overalt på højrefløjen i amerikansk politik både i Washington og i delstaterne.

Her ses den republikanske senator James Inhofe bruge en frossen snebold i en plastikpose til at gøre grin med ”klimatosserne” på gulvet i Senatet:

En værdikriger går i krig mod wokeism og cancel culture

Og på lange stræk udmærker DeSantis sig ikke ved at være særligt ude af trit med resten af den nye republikanske højrefløj.

Han har dog nogle områder, hvor han klart er førende, og disse handler om en skarp højreorienteret værdipolitik – det som på amerikansk oftest kaldes for ”culture wars”.

Som DeSantis selv har udtrykt det, er hans rolle at bekæmpe venstrefløjens dødelige cocktail af: ”critical race theory, “Faucian dystopia,” uncontrolled immigration, Big Tech, “left-wing oligarchs,” “Soros-funded prosecutors,” transgender athletes and the “corporate media.”

”Frihed” er kodeordet – den mest amerikanske rettighed over alle. DeSantis er især gået i brechen for ”forældres frihedsrettigheder”, når det gælder, hvad børn har adgang til i børnehaver, og hvad der kan undervises i, når det gælder de yngste klasser i folkeskolen. Mere specifikt er budskabet, at det er forældrene, som skal bestemme, i hvor høj grad børn under ni år skal vide noget om sex og kønsidentiteter, herunder seksuelle minoriteter.

En ny kontroversiel lov med titlen "Parental Rights in Education", som DeSantis har været bannerfører for, påbyder skolen at informere forældrene, hvis deres børn har mentale udfordringer, herunder hvis børnene bakser med deres kønsidentitet. Skolen må f.eks. ikke tilbyde hjælp, terapi eller ydelser fra skolepsykologen uden at fortælle det til forældrene – undtagen, som det hedder i loven, hvis skolens oplysninger kan føre til ”mishandling” eller overgreb i hjemmet.

“Florida is where woke goes to die”

Som DeSantis sagde i sin sejrstale efter midtvejsvalget: ”Florida is where woke goes to die”:

Det kan lyde relativt uskyldigt, men loven, der regnes som DeSantis’ mesterstykke, har medført, at skoler i Florida siden 1. juli 2022, hvor loven blev vedtaget, ikke må undervise i seksuelle emner, og slet ikke om temaer, der handler om emnet ”kønsidentitet”, herunder homoseksuelle eller transkønnede familier. Der må ikke hænge regnbueflag i undervisningslokalerne, og lærere, der eksempelvis selv måtte tilhøre en LBGTQ+-minoritet, må ikke tale om det med de yngre skolebørn.

Fortalerne fremhæver, at det er op til forældrene, hvornår “LGBTQ-emner” skal eller kan diskuteres med børnene. Og forældrene kan i øvrigt også – med støtte i loven – sagsøge børnehaver og skoler, hvis de mener, at personalet ikke overholder loven. ”At fortælle små børn, at de kan ’være lige, hvad de selv synes, de er’, er ikke passende for børn i noget tilfælde, og slet ikke her i Florida,” understregede DeSantis under det pressemøde, hvor loven blev præsenteret for offentligheden.

Loven blev hurtigt i folkemunde døbt ”Don’t Say Gay” og har prompte ført til lignende love i andre republikanske stater som Texas, South Dakota, Indiana, Tennessee og Alabama, og her har det også handlet om et opgør med den såkaldte critical race theory. Lovene har ført til fjernelsen af en lang række børnebøger i mange stater, hvor handlingen inkluderer f.eks. to fædre eller mødre – eller hvor et barn har et andet køn end det, barnet har haft fra fødslen. Klassikere fra 1990’erne som Heather Has Two Mommies og Daddy’s Roommate er røget i kælderen. Børnebogen Call Me Max blev fremhævet af DeSantis selv, da han underskrev loven:

”Mine modstandere går ind for sexualizing kids in kindergarten”, som han sagde, da han holdt et billede af en forstørret side af bogen op “lidt på samme måde, som man fremstiller fotografier i en retssal”, som The New Yorker skriver. ”Det her er fundet i Florida”, hed det – billedet viste den lille transdreng Max, der ligger på en græsplæne og dagdrømmer ved siden af en lille hund.

Da Floridas største virksomhed, Disney, gik ud med en harsk kritik af loven, tøvede DeSantis ikke et øjeblik: Han fjernede den skattebegunstigelse, som Disney har haft i årevis og fortalte underholdningsgiganten, at de kunne pakke deres ”californiske værdier” langt væk og flytte, hvis de havde lyst til det. Det var populært blandt hans base af vælgere i Florida, der deler guvernørens foragt for ”woke businesses”.

Værdipolitikken vinder big time i GOP’s base

DeSantis er således forrest i bussen, når det gælder, hvem der skal høste frugten af et langt kæmpe opgør i USA mellem by og land, mellem mennesker med kortere og længere uddannelse eller “en depraveret elite og et sundt folk”, som det ofte fremstilles i de højrepopulistiske bølger, der er skyllet ind over USA’s skoler i de senere år, og som har ført til en helt ny – og meget dyr – politisering af skolenævn og skolebestyrelser over hele Amerika.

Forandringen har været radikal: Skoler, der i årtier har kæmpet med at overtale modvillige forældre til at stille op til valg i f.eks. skolenævn, ser nu i stedet indædte opgør til hundredtusinder af dollars i kampagner mellem rasende forældre på begge sider af de ideologiske skyttegrave. Som New York Times skrev i juni 2022 i en artikel med overskriften The School Culture Wars: ‘You Have Brought Division to Us: “From mask mandates to critical race theory and gender identity, educators are besieged. “You are just trying to keep everything from collapsing,” one official said.”

På visse skoler har kampen været så uforsonlig, at lærere har opfordret den føderale regering til at tage anti-terrorlove i brug over for forældre, der har truet lærere og skoleledelser.

Men kampen for ”forældrerettigheder” og imod tvang og seksualundervisning – som kritikerne ofte benævner grooming, der igen spiller på angsten for pædofili – handler imidlertid ikke kun om seksualitet eller om at fjerne “upassende bøger” fra børnehaveklasser og skolens yngste ditto.

Florida ignorerede masker og nedlukninger under corona

Frihedskampen, som den libertariansk-konservative DeSantis kalder opgøret, er særligt i Florida også blevet til et klassisk amerikansk slag mellem borgeren og staten, hvor DeSantis igen er gået forrest. Delstaten var den første, der aflyste påbud om, at lærere og elever skulle bære mundbind, eller at staten overhovedet skulle lukkes ned, og Florida blev meget hurtigt set som ”coronakritikernes paradis”. Florida var lukket ned i tre uger og derefter – mens det meste af resten af USA var hjemme – kunne folk gå på arbejde og i skole, som de lystede.

Ikke fordi den Yale og Harvard-uddannede DeSantis er eller var en rendyrket ”vaccinefornægter”, men fordi han meget hurtigt tilsluttede sig den kontroversielle ”Great Barrington Declaration”, udarbejdet af tre læger, og som kort fortalt handler om at ”many governments were doing more harm than good by shutting down economies and schools. The only practical approach … would be to protect the most vulnerable—mainly by isolating the elderly—and allow everyone else to go about their lives until vaccines and herd immunity neutralized the disease“. Med andre ord, og groft sagt: den svenske model.

DeSantis havde pløjet sig igennem bunker af forskning og litteratur om corona, da han ringede en af forfatterne op, fortæller The New Yorker i et portræt. Og da han først var overbevist, gik han forrest i kampen mod såvel mundbind som nedlukninger.

I løbet af 2020 og 2021 blev han af samme grund en populær fast gæst på konservative Fox News, hvor han opfordrede til kamp mod blødsødenhed over for kriminelle, mod wokeness og cancel culture og ”den venstreorienterede elite, der styrer Hollywood og tech-sektoren samt dele af USA’s erhvervsliv”. Han talte også for hårdere kontrol ved grænsen, ofte med brug af militære fraser – DeSantis har ikke bare en juragrad fra Harvard, hvor han læste efter Yale, han er også militærveteran og har både tjent sit land i Afghanistan og i Irak.

Den perfekte familie til Det Hvide Hus

Læg dertil, at DeSantis har en picture perfect-familie med tre små børn: Madison (5), Mason (4) og yngste datter Mamie (2 år).

Casey, hans universitetsuddannede hustru (BA i økonomi) er tidligere producer, journalist, redaktør, TV-vært og hans toprådgiver udi kommunikation og markedsføring.

Som Floridas ”First Lady” har Casey DeSantis påtaget sig den mest aktive rolle, som en guvernørhustru nogensinde har haft i Florida. Hun har bl.a. ledet arbejdet med genopbygningen af Florida efter ødelæggelserne, der ramte Florida efter orkanen Ian, og hun har særligt fokus på børn og unge.

Hendes meritter indebærer også dannelsen af adskillige andre velgørende initiativer samt en semiprofessionel karriere som hesterytter. Hun har også vundet en Emmy for sit arbejde på TV.

I anledning af orkanen og hjælpearbejdet viede New York Times en hel side til hende i et rosende portræt for nogle uger siden, og der er ingen tvivl om, at DeSantis vil få en aktiv kampagnedeltager i sin hustru. Det står også i grel modsætning til Melania Trump, som ikke har lagt skjul på, at hun ikke nød tiden i Det Hvide Hus, og som modsat Casey DeSantis også blev set som en af de mest passive First Ladies nogensinde.

New York Post har kaldt guvernørens hustru for ”Ron DeSantis’ ikke så hemmelige våben”, og tidligere i år lagde Casey DeSantis, der har overlevet brystkræft, en stærk video ud om sin mand.

Fra Murdoch til Fox – alle elsker Ron DeSantis

DeSantis, vælter sig i det hele taget i støtte fra de medier, der tidligere var loyale over for Trump. Især har de amerikanske konservative medier Wall Street Journal, The National Review og Fox News givet guvernøren kongelig og begejstret omtale, mens de har travlt med at ignorere kandidaten Trump og afskrive ham som ”gårsdagens mand”. Rupert Murdoch er også færdig med den tidligere præsident, ligesom de store donorer også har smækket pengekassen i.

Og mens den konservative tabloidavis New York Post gjorde grin med Trump først ved at kalde ham ”Trumpty Dumpty” på forsiden og dernæst bruge memet ”Florida Man” om hans kandidatur, som avisen kort omtalte på s. 26 (!), kan de simpelthen ikke få nok af DeFuture, som New York Post døbte guvernøren efter genvalget.

Kan DeSantis vinde primærvalget over Trump?

Men en ting er, at medierne lugter Trumps blod, og at hele højrefløjen er faldet i svime over Ron DeSantis. En anden er: Kan han også vinde?

Det afgør vælgerne som bekendt, men i de mange meningsmålinger her og nu har DeSantis overhalet Trump – også selvom der er meget lang tid til 2024.

Selv sagde DeSantis onsdag, at alle skulle ”take a chill pill”, og at han ”lige har vundet midtvejsvalget”, og det var ”alt for tidligt” at tale om 2024. Omend han tidligere i denne uge lidt irriteret svarede igen på Trumps kritik af ham – uden at nævne den tidligere præsident ved navn:

”Jeg har kun én ting at sige. Tjek the scoreboard”, lød det fra DeSantis med henvisning til hans valgsejr. Kontrasten er da også slående, eftersom et flertal af de election deniers, som Trump havde anbefalet til senats- og guvernørposterne, tabte.

Mange kommentatorer mener også, at Trump har annonceret sit kandidatur alt for tidligt, og at det (også) derfor vil løbe ud i sandet.

Det ansete medie FiveThirtyEight har DeSantis på vej opad, men har fortsat Trump i førersædet:

Tidligere holdkammerat: ”Det største røvhul jeg har mødt”

I al jublen er der dog også kritiske røster om DeSantis. Flere taler – uden for referat – om, at han ikke er ”særlig social” og mere er en ”stædig bulldog” end en ”karismatisk taler” samt, at hans enorme popularitet i Florida ikke nødvendigvis kan overføres til det nationale plan.

En tidligere holdkammerat fra DeSantis’ baseballhold på Yale har kaldt guvernøren for ”the most selfish person I have ever interacted with.” Og videre: “He has always loved embarrassing and humiliating people. I’m speaking for others—he was the biggest dick we knew."

Andre har bemærket, at guvernøren ikke ligefrem er en klassisk netværksmand. I et kritisk portræt i netmediet Politico med titlen ”Ron DeSantis er meget glad for sig selv” bemærker en bekendt, at ”man kan køre i bil i en time med Ron, og han siger ikke et ord undervejs”. Flere udtaler, at guvernøren mest synes at føre samtaler med sin familie og har svært ved at knytte forbindelser til andre, hvilket har ført til en meget høj udskiftningsrate blandt hans ansatte.

I et andet portræt i New York Magazine beskrives DeSantis således: “He has the social conservatism of George W. Bush with none of the folksiness. He has the partisan fire of Newt Gingrich without the mesmerizing hair. He speaks in a nasal tone nobody has described as pleasant on the ears and has yet to utter an eloquent or memorable turn of phrase. “’

En ven beskriver hans politikker over for New York Times som “competent Trumpism.”

Kan DeSantis charmere GOP’s base?

Men uanset om guvernøren er en kæmpe folkeforfører eller ej, synes hele den konservative medieøkosfære som sagt at have besluttet sig for at disse Trump, og DeSantis kan i hvert fald foreløbig sole sig i både mediernes og donorernes gunst.

Trump har kun én chance, men den vil man til gengæld være et fjols, hvis man ignorerede: Alliancen med de konservative vælgere – partiets folkelige base, hvor han fortsat er entydigt populær. Og her gør man klogt i at huske, at primærvalget ikke vil stå mellem Trump og DeSantis, men sandsynligvis en 6-8 kandidater, ligesom i 2016. Hvis Trump har 30 pct. af primærvalgsvælgerne med sig fra starten, kan han meget vel vinde igen. Og i så fald vil valget stå mellem en demokrat og Trump igen. Og så vil de konservative medier og ditto donorer ikke have noget valg.

”Sådan var det sidst,” siger en Trump-støtte til overtegnede. ”Man skal aldrig dømme Trump ude”.

Ovenfor ses et screenshot med en liste over mulige præsidentkandidater fra Fox News’ Faulkner Harris fra tirsdagens udsendelse i denne uge. Der er nok at vælge imellem – og Trump er der i øvrigt ikke.

Guds kandidat?

Så det er for tidligt at dømme Ron DeSanctimonious, som Trump hånende kalder guvernøren. Alle må vente til vinteren og foråret 2023, hvor de øvrige kandidater vil melde sig. Øgenavnet kan i øvrigt oversættes til ”Ron von helligfrans”, og omend det ikke er særlig mundret, så er der god grund til at få Gud på banen, for DeSantis påberåber sig gerne Vorherre.

I en viral valgvideo, som Casey DeSantis lagde ud lige før valget på Twitter som en hyldest til sin mand, nævnes Gud ti gange på 96 sekunder, mens DeSantis forbliver navnløs. Den kan man muntre sig med her.