Mandlige kommentatorer vandt valget
Mere end to ud af tre medieomtaler af politiske kommentatorer i valgkampen gik til mænd. Det viser en gennemgang baseret på Infomedias søgebase. Kvindelig kommentator og forskere er ikke overraskede.
Under den netop overståede valgkamp fik mandlige politiske kommentatorer cirka 70 pct. af omtalen, mens deres kvindelige kollegaer måtte nøjes med omkring 30 pct.
Det viser en opgørelse af medieomtalen, som er lavet ud fra Infomedias søgebase på baggrund af en liste over de mest kendte mandlige og kvindelige politiske kommentatorer, hvilken Kforum har udformet.
Opgørelsen bygger på medieomtaler i hele valgperioden i blandt andet landsdækkende, regionale og lokale dagblade, tv- og radioindslag samt webkilder.
Ifølge Tine Lund-Bretlau, partner i White Cloud, lyder fordelingen 70/30 mellem mandlige og kvindelige kommentatorer sandsynlig, selvom hun ikke selv figurerer på den liste af navne, Kforum har udformet.
”Det er ret begrænset, i hvilket omfang jeg har været brugt som kommentator, så det overrasker mig ikke,” siger hun.
Tine Lund-Bretlau har været særlig rådgiver for Marianne Jelved og har blandt andet plus ti års erfaring som embedsmand i krydsfeltet mellem politikudvikling og kommunikation fra Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet.
Hun oplever dog, at mange medier har gjort en indsats for at finde kvindelige kommentatorer i løbet af valgkampen.
”Jeg er selv blevet bedt om at anbefale andre kvindelige kilder af flere journalister. Så jeg har anbefalet en række kompetente folk, jeg kender eller har stiftet professionelt bekendtskab med, som ved meget om dansk politik,” fortæller hun og tilføjer:
”Men jeg kan konstatere, at der ikke rigtigt er nogen af dem, som er blevet brugt. Så flere medier har gjort sig umage for at få kvindelige kommentatorer i spil, men de glemmer tilsyneladende at ringe til dem.”
Forskere: Skæv kønsfordeling er ikke overraskende
To forskere med fingeren på pulsen er heller ikke overraskede over resultatet, som svarer nogenlunde til andre undersøgelser af fordelingen af mandlige og kvindelige kilder.
”Der er lavet specifikke undersøgelser af andelen af kvindelige kilder, som optræder i stofområdet politik i medierne, som viser, at den ligger på ca. 35 pct. Så Infomedias optælling virker nogenlunde repræsentativ for, hvordan billedet ellers er,” vurderer Anna Karina Kjeldsen.
Hun er akademisk projektleder på DMJX’ forskningsprojekt om bedre kønsbalance i mediebranchen, hvor hun og Line Schmeltz, seniorforsker på DMJX, fungerer som følgeforskere på projektet.
På valgkampens første dag optalte Lotte Rosdahl, udvikler af metoden "inkluderende journalistik", hvor mange mandlige versus kvindelige politiske kommentatorer, der fik taletid på tv.
”I alt så jeg 14 kommentatorer og kilder. Heraf var de 10 mænd, 3 var kvinder. Politisk kommentator Søs Marie Seerup optrådte to gange,” skriver hun i et debatindlæg i Politiken.
Ifølge Lotte Rosdahls erfaring peger medierne ofte på, at den skæve kønsfordeling skyldes manglende tid til at opdyrke andre kilder, end dem man plejer at bruge.
”Men valgkampen er et klokkeklart eksempel på, at der har været rigelig tid. Vi har alle vidst, at der kom et valg. Medierne har formentlig planlagt deres dækning i månedsvis, så der har været rigtigt god tid til at finde kvalificerede kvindelige kommentatorer, og naturligvis findes de,” siger Lotte Rosdahl.
Hvis det ikke er mangel på tid, hvad mener du så, at det skyldes?
”Det skyldes manglende mangfoldighedskompetencer. Det vil sige, at mange medier ikke anerkender problemet og mangler redskaber til at arbejde seriøst med det,” siger Lotte Rosdahl.
Mandlige kommentatorer når bredt ud i medierne
Optællingen kan dog også være præget af, at nogle mandlige politiske kommentatorer er meget produktive og kommer meget bredt ud, påpeger Mette Bengtsson, lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
”Når Hans Engell og Erik Holstein ligger i front med over dobbelt så mange hits på Infomedia, tænker jeg, at det er, fordi de ikke blot skriver kommentarer, men også ofte bliver brugt som ekspertkilde af andre medier og ikke mindst i Ritzau-telegrammer,” siger hun i en skriftlig kommentar til Kforum.
%20NY.png)
Derudover optræder eksempelvis Hans Engell på mange forskellige medieplatforme og får desuden omtaler, der ikke relaterer sig til hans politiske analyser, fremhæver Mette Bengtsson.
”Nogle kommentatorer får, ligesom nogle journalister, også en slags celebrity-status, hvor der bliver skrevet og talt en del om dem,” siger hun med henvisning til omtaler af foredrag, Hans Engell holder, samt omtaler i blandt andet Se og Hør.
Flere årsager til færre kvindelige kilder
Når det gælder den skæve kønsfordeling i medieomtalerne af kommentatorerne, peger Anna Karina Kjeldsen desuden på, at det kan spille ind, at der er flere mænd end kvinder, som beskæftiger sig med politiske analyse.
”Det forklarer noget af forskellen, men ikke den hele,” siger hun.
Mændene bliver nemlig stadig valgt to gange så ofte som kvinder af medierne, når man korrigerer for erfaring og status, når det gælder ekspertkilder generelt, ifølge en norsk undersøgelse.
”Noget tyder dog på, at kvindelige kilder siger oftere nej tak til at medvirke end mænd, men her er forskningen ikke entydig,” fortæller Line Schmeltz og tilføjer:
”Nogle undersøgelser peger på, at det kan handle om, at kvinder gerne vil være godt forberedte på, hvad de skal udtale sig om. Kvinder lader heller ikke i lige så høj grad som mænd til at være villige til at udtale sig om noget, de ikke er sikre på, at de er eksperter i. Med andre ord tyder noget på, at mænd føler sig hurtigere klædt på til at formulere sig om et emne.”
Tine Lund-Bretlau, partner i White Cloud, kan godt genkende, at hun foretrækker at være velforberedt.
”Skal jeg på live, forbereder jeg mig også for at give seere og lyttere en bedre oplevelse. Det mener jeg sådan set, er et kvalitetsstempel. Ofte planlægger medierne jo også deres historier noget tid i forvejen, så det mener jeg, er en dårlig undskyldning,” siger hun.
Også kvindelige kilder er tilgængelige
Erik Holstein, der er den mest anvendte politiske kommentator, ifølge Infomedias og Kforums opgørelse, peger på, at kvindernes andel af kommentatorer afspejler andelen af kvinder på de politiske redaktioner.
”De to ting hænger snævert sammen,” skriver han i et svar til Kforum og tilføjer:
”Desuden gør kommentatorjobbet det meget svært at adskille privatliv og arbejdsliv. Man er i princippet altid til rådighed som kommentator. Det kan være, at kvinder og mænd prioriterer forskelligt her."
Den oplevelse har Tine Lund-Bretlau dog ikke.
”Jeg har personligt sagt ja til alt på nær én forespørgsel, hvor jeg ikke var i landet. Det er heller ikke mit indtryk, at de andre kompetente kvinder, som ved noget om politik, holder sig tilbage,” svarer Tine Lund-Bretlau.
Kvindelig kommentator: Mænd opfattes som mere kompetente
Hun oplever desuden, at journalister kontakter hende for at få kontakt til hendes partner i White Cloud, Henrik Kjerrumgaard.
Kan det være, fordi han har en tungere erfaring?
”I nogle tilfælde ja, men ikke i alle.”
Hvad tror du, at det skyldes, at en overvægt af mandlige kommentatorer løber med medieomtalerne?
”Jeg tænker, at der ligger noget kulturelt betinget i, at vi opfatter mænd som mere kompetente end kvinder. Det viser et utal af undersøgelser.”
Når det gælder, hvor ansvaret ligger for den skæve kønsfordeling blandt kommentatorerne, peger Anna Karina Kjeldsen primært på medierne.
”Man kan argumentere for, at medierne har et ansvar for at give et nuanceret billede af, hvordan verden ser ud, og for at repræsentere flere synspunkter. Særligt, når det gælder dækningen af et folketingsvalg, der jo er vigtigt for demokratiet,” siger hun.
Vigtigt med mere ligelig repræsentation
Bundlinjen er dog, at det er vigtigt at sætte fokus på en mere ligelig repræsentation mellem mandlige og kvindelige kommentatorer, mener både Lotte Rosdahl og Anna Karina Kjeldsen.
”Alle har ret til at blive repræsenteret, også kvinder, i så vigtig en ting som valgdækning. For det andet kan der være andre perspektiver, som kvindelige kommentatorer vil fremhæve, så det vil give en mere retvisende dækning at inkludere dem,” mener Lotte Rosdahl.
Det bakker Anna Karina Kjeldsen op om:
”Kvindelige kommentatorer lægger måske mærke til nogle andre ting end mandlige ekspertkilder. Det kan åbne den politiske dækning op, så flere bliver interesserede.”
