"Vi holder øje med k-kritik i valgkampen
Kolde hænder og kommunikatører, der ikke skaber værdi, er et af de valgtemaer, som fagforeningen Kommunikation og Sprog holder øje med.
”Staten er gået DJØF-amok og ansat over 15.000 flere ’kolde hænder’ på få år,” lyder overskriften på en pressemeddelelse, som den borgerlige tænketank Cepos sendte ud sidste måned som optakt til valgudskrivelsen, alle vidste var på vej.
Statsminister Mette Frederiksen har desuden specifikt langet ud efter kommunikatørerne, når det gælder om at beskære kommunernes administration med 2,5 mia. kroner og få flere varme end kolde hænder.
Udmeldingen fik Cathrine Holm-Nielsen, forperson for fagforeningen Kommunikation og Sprog, til tasterne på LinkedIn, og det er et af de valgemner, hun kommer til at følge tæt.
”Debatten om de varme versus de kolde hænder er selvfølgelig på dagsordenen hos os i løbet af valgkampen,” siger Cathrine Holm-Nielsen og tilføjer:
”Kommer debatten specifikt til at dreje sig om kommunikatører, tager vi til genmæle. Det er problematisk, at man slår ned på en specifik faglighed."
Kommunikation er også borgernært
Midlerne til det er primært debatindlæg kombineret med information til fagforeningens medlemmer såvel som LinkedIn.
”Det, vi altid gør, om der er valgkamp eller ej, er at fortælle om værdien af kommunikatører ved at give de gode eksempler på deres arbejde og ved at hjælpe dem til at italesætte deres værdi.”
Hvordan gør I det konkret?
”Når politikerne og andre diskuterer kommunikatørers værdi, handler det ofte om, at man ikke forstår, hvad de egentlig laver. Derfor skal vi klæde dem på til at synliggøre deres effekt, og den værdi de skaber.”
Det kan man blandt andet gøre ved at fokusere på, hvad der sker, hvis kommunikatørerne ikke var der til at informere borgerne om alt fra lægeaftaler til it-systemer, mener Cathrine Holm-Nielsen. Det er ifølge hende lige så borgernært, som det arbejde sosu-assistenterne udfører.
Vækst i kommunikatører skyldes politiske krav
Cathrine Holm-Nielsen anerkender dog præmissen om, at der er kommet flere kommunikatører på både Christiansborg, i regioner og kommuner. Men det er der en grund til, mener hun.
”Årsagen er, at der er sket en professionalisering mange steder kombineret med nytænkning og udvikling. Når man forandrer og omstrukturerer, kræver det både intern og ekstern kommunikation, der kan understøtte de processer.”
Hvorfor er kommunikationsfolk tilsyneladende stadig ikke gode nok til at gøre opmærksom på deres værdi, så de undgår kritik?
”Behovet for at italesætte vores værdi går ikke væk. Selvom der særligt i virksomhederne er kommet en øget forståelse for, at kommunikation er forretningskritisk, følger ressourcerne ikke nødvendigvis med,” siger Cathrine Holm-Nielsen.
Det bunder til dels i fagets selvforståelse, mener hun.
”Vi har nok en tendens til at være de pæne kommunikatører, som løser opgaverne frem for at definere dem,” siger Cathrine Holm-Nielsen.
Mål på effekter, kpi'er og data
Derudover mangler faget fokus på noget helt centralt.
”Kommunikationsfaget har udviklet sig, uden at man nødvendigvis har fået den forretningsmæssige forståelse med i tilstrækkelig grad. Vi er blevet bedre til effektmålinger, kpi’er og data, men det skal være en endnu mere integreret del af uddannelsen og faget efterfølgende.”
Ud over antallet af kommunikatører i kommunerne har blandt andre Roger Buch, centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kritiseret de kommunale kommunikatører for at bedrive propaganda på vegne af lokalpolitikerne på Altinget.dk.
Det knytter an til en bredere tendens, som rammer kommunikationsfaget, mener Cathrine Holm-Nielsen.
”Jeg tror ikke, at kommunikationsfaglighed bliver et tema i valgkampen, men der er generelt et tema om faldende tillid og misinformation, hvad end der er tale om den politiske debat eller virksomhedernes purposebranding og skandalesager, som også er relevant for kommunikatører,” siger hun og fortsætter:
”Ansvaret for de etiske aspekter skal kommunikatørerne tage på sig, når de udøver deres fag.”
