Budskaber, der smitter

Hvordan er Rigspolitiets setup for krisekommunikation?#REKLAMEPLADS#

Når der sker en større hændelse, som kræver, at flere myndigheder samarbejder, så foregår det i regi af den nationale operative stab, i daglig tale ”NOST’en”. Her er det altid politiet, der har den overordnede styrende og koordinerende rolle, men naturligvis med respekt for sektoransvarsprincippet.

Anders Frandsen er kommunikationsdirektør i Rigspolitiet, bestyrelsesmedlem i Dansk Stalking Center og ekstern lektor i Rethistorie ved Københavns Universitet. (Kilde: Politiet)

Da kommunikation er en afgørende del af al krisestyring, så laver vi i Rigspolitiets kommunikationsafdeling en kommunikationsstab, som dækker alle de myndigheder, der sidder i NOST’en. I politiet er vi meget glade for forkortelser, så den hedder DCOK (Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab).

DCOK’en ledes af Rigspolitiets kommunikationsafdeling og sidder med i NOST’en. Også her sker det med udgangspunkt i sektoransvarsprincippet, således at sundhedsmyndighederne kommunikerer om sundhed, transportmyndighederne om transportforhold og så fremdeles.

Hvad er politiets strategiske hensigt med krisekommunikation?

Når der sker hændelser, hvor vi i politiet iværksætter national krisekommunikation, har vi en strategisk hensigt, som bygger på følgende fire punkter:

For det første at redde liv og førlighed ved at være handlingsanvisende. For det andet at understøtte myndighedsarbejdet og indsamle viden og information. For det tredje at være synlige og tryghedsskabende – også i mediebilledet. Og for det fjerde at fastholde et hovedspor af korrekt information, som reducerer risiko for rygtedannelse og fake news.

Selvom om coronaforløbet har været en atypisk hændelse i forhold til krisekommunikation, så viste den strategiske hensigt at holde. Også selvom håndteringen af corona udfordrede os på en række områder, tvang os til at tænke i nye baner, bruge nye virkemidler, greb og finde nye samarbejdspartnere.

Hvad er politiets læringspunkter fra de første måneder?

Det starter i toppen

Rigspolitichef Thorkild Fogde tiltrådte sin stilling pr. 1. marts 2020 og deltog i statsministerens pressemøde d. 6. marts.

Som politiets øverste chef har Rigspolitichefen gennem hele forløbet haft en væsentlig opgave med at være synligt kommunikerende og handlingsanvisende på pressemøder, doorsteps, i videoer på sociale medier og tilgængelig for medierne i øvrigt.

Thorkild Fogde til pressemøde d. 13 marts, hvor der redegøres for de seneste tiltag i bekæmpelsen af COVID-19 (Kilde: regeringen.dk)

Det sætter retning for resten af organisationen og sender også et klart signal til omverdenen.

Ensartethed i myndighedernes kommunikation

For at sikre, at myndighedernes kommunikation fremstod ensartet og koordineret, udarbejdede vi i DCOK i første uge af krisen myndighedsfælles retningslinjer i forhold til sprogpolitik, brug af hashtags m.v.

Fælles visuel identitet

Et meget stort antal myndigheder har lavet et omfattende kommunikationsarbejde i forbindelse med corona. For at sikre, at borgerne kunne genkende og hurtigt afkode dette, lavede vi en fælles visuel identitet, som alle myndigheder bruger.

Den fælles visuelle identitet kan f.eks. ses på de mange informationsplakater hvorpå “[Corona / covid-19]” er den markering, der går igen. (Kilde: Politiet)

Én indgang til information: coronasmitte.dk

Det myndighedsfælles site coronasmitte.dk blev hurtigt det centrale sted, hvor befolkningen kunne finde information og seneste nyt fra myndighederne.

Derudover oprettede politiet en døgnåben hotline, som i løbet af få dage vist endte med at være Danmarks største callcenter med mange tusinde opkald i døgnet. (Tak til Hjemmeværnet for at stille op og bemande telefonerne).

$C:\Users\wrx39481\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\5L49SASE\Samle komm et sted coronasmitte.png$ Ved at samle alle de danske myndigheders informationer om Covid-19 på et sted, har man gjort det mere overskueligt for befolkningen at følge retningslinjerne (Kilde: Politiet)

Myndighedsfælles pressebrief

Indførelsen af daglige pressebriefs i Eigtveds Pakhus havde til formål at signalere åbenhed, tilgængelighed og myndighedstilstedeværelse. At det var nogenlunde samme personkreds, som løbende deltog, medvirkede forhåbentligt til at skabe kontinuitet og genkendelighed i forhold til myndighedernes arbejde $C:\Users\wrx17848\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Word\Billede.png$

Direktør i Udenrigsministeriet Erik Brøgger, uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil, sundhedsdirektør Søren Brostrøm og kommunikationsdirektør i Rigspolitiet Anders Frandsen (Kilde: Politiet)

Hvordan bringer politiet deres hovedbudskaber ud til befolkningen?

Det har ofte værdi, at budskaber får en lokal vinkel og afsender. Selvom Danmark er et lille land, er der stor forskel på, hvilken kommunikation der virker på Islands Brygge og i Herning. Derfor var de 12 politidirektører også synlige i mediebilledet og afholdt en række doorsteps, pressemøder, lavede SoMe-videoer m.v.

$C:\Users\wrx39481\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Outlook\5L49SASE\National presse.jpg$

Rigspolitichef Thorkild Fogde. (Kilde: Politiet)

OBS er (næsten) tilbage på DR

På politiets YouTube-kanal finder man en stor mængde retningslinjer forklaret gennem korte videoer (Kilde: Politiet)

Ud over den intensive mediedækning og afholdelse af pressemøder udviklede vi i samarbejde med Danmarks Radio en række myndighedsfælles tv- og radiospots. Spots, som i marts-april nåede ud til over 3,8 mio. danskere.

Plakater, plakater, plakater

For at sikre, at de mange nye regler og restriktioner blev fulgt, og fokus på en ændret adfærd blev fastholdt, var der behov for at være synligt til stede i de offentlige rum, hvor adfærden reelt skal ændres. Det er formentlig de færreste danskere, der har undgået at se en venlig påmindelse fra politiet om at holde afstand, være opmærksom på, at de befinder sig på et hotspot, eller noget tredje.

Et af de mest omtalte hotspots i medierne var på Islands brygge, hvor politiet har benyttet sig af adfærdsdesign i form af afmærkede områder, hvorpå kun enkelte mennesker må samles ad gangen. (Kilde: Politiet)

Adfærdsdesign

I takt med, at vejret begyndte at blive bedre, blev det tydeligt, at påbud og bødeblokke ikke kunne stå alene. Adfærdsdesign er ikke noget, vi har brugt synderligt meget i politiet tidligere.

Men i forbindelse med risiko for sammenstimlen på Islands Brygge og ved andre hotspots har vi også udviklet forskellige koncepter. Det er formentlig også noget, vi kommer til at arbejde mere med i fremtiden.

$C:\Users\wrx39481\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache\Content.Word\Offentlige rum plakat.png$

Da den løftede pegefinger, bødeblokken og adfærdsdesign ikke var nok til at forhindre folk i at samles, kunne politiet indfører et midlertidigt opholdsforbud. Det blev der informeret om ved brug af plakater som denne. (Kilde: Politiet)

Infografikker gør budskaber simple og slidstærke

Alle danskere kender til budskaberne om at holde afstand, undgå store forsamlinger osv. Men vi gjorde meget ud af at versionere de samme budskaber på forskellig vis, så målgrupperne fortsat holdt øje med dem. Her var infografikker og små tegnede film utroligt velegnede. Samtidig affødte de mange nye regelændringer et stort behov for at kommunikere dette på en letafkodelig måde. Også her viste infografikker sig at have stor effekt. Ikke mindst på sociale medier, hvor opmærksomheden ofte er flygtig.

Infografikkerne er opsat med letlæselighed in mente, hvilket er velegnet til f.eks. sociale medier. (Kilde: Politiet)

Opbyg dine SoMe-kanaler i fredstid

I politiet har vi gjort en del for at opbygge vores tilstedeværelse på sociale medier. Det kræver, at man leverer spændende content til følgerne i ”fredstid”, for så har man gode informationskanaler, når behovet er der for at være handlingsanvisende og informere om, hvordan de nye regler skulle forstås.

Ved at bruge influencers til at bringe polities budskab, kan de nemmere tale direkte til de unge. (Kilde: Politiet)

Samarbejde med influencers

I forbindelse med Umbrella-sagen lavede vi et samarbejde med influenceren Rasmus Brohave, hvilket var en stor succes i forhold til at sprede vores budskaber. Det benyttede vi os også af under corona, hvor vi havde behov for at få informationen ud til yngre målgrupper.

Vi tog således fat i en række influencers og meningsdannere, som alle gerne ville hjælpe. Rigspolitichefen fik bl.a. lov til at ”låne” Anders Hemmingsens Instagram-profil, der tæller 1 mio. følgere. Vi lancerede en #blivhjemme-kampagne, hvor over 100 influencers gjorde budskabet til deres eget på egne platforme. Den samlede potentielle rækkevidde for #blivhjemme-kampagnen var i april på over 12 mio.

Husk den interne kommunikation

På de interne linjer har der været mange kommunikationsopgaver – ikke mindst i takt med den gradvise genåbning af politiet som arbejdsplads. Hvordan skal medarbejderne gebærde sig i kantinen? Må man komme på arbejde, hvis man har et barn, der hoster? Må der holdes møder eller medarbejderarrangementer?

Senest har vi oplevet udbrud af COVID-19 på Politiskolen, og her er læringen, at vi sørger for at fortælle internt, hvordan det håndteres, så andre kan kopiere de gode procedurer, hvis det skulle ske i en anden enhed eller politikreds.

Gør kommunikationen en forskel i en krisesituation?

Det vil vi hævde. Vi har i samarbejde med YouGov Danmark udarbejdet en analyse af danskernes holdning, viden og adfærd i relation til politiets kommunikation om coronavirus.

Der i alt gennemført 1.000 CAWI-interviews med danskere i alderen 18+ år i perioden 2. juni 2020 - 4. juni 2020. I undersøgelsen angiver hver anden (53 pct.), at politiets kommunikation har øget opmærksomheden på hans/hendes adfærd.

7 ud af 10 (71 pct.) mener, at politiet har fremstået åbne og synligt kommunikerende omkring coronavirus/COVID-19. Tre ud af fire danskere (73 pct.) mener, at politiets kommunikation har været klar og forståelig, mens to ud af tre danskere (63 pct.) mener, at politiets kommunikation har haft en god balance mellem det menneskelige og myndige.

80 pct. af de adspurgte danskere har hørt om den myndighedsfælles side coronasmitte.dk, mens 91 pct. svarer, at de generelt har kunnet finde relevant information og oplysninger om coronavirus i perioden.