Hvad er dit sproglige nytårsforsæt
Et nyt år uden new speak

Glem al den pølsesnak, og kom til pointen. Mette Bom tager pulsen på vores kommunikation. Foto: Scanpix

Pølsesnak hed det vist i gamle dage. Det er på høje tid at få svesken smidt på disken i det nye år. At sige tingene, som de er. At sige din mening. At fundere den i faglighed. Og tage ansvar for den. Lige ud af posen. Det ville være vidunderligt. Mette Bom tager pulsen på vores måde at kommunikere på og har spurgt en række eksperter fra forskellige brancher, hvilke ord og udtryk de gerne vil efterlade i det forgangne år, og hvilke de gerne tager med i det nye årti.
2019-HAIKU
Fat-shaming. Mansplaining. Blackfacing. 
Disruption. Paradigmeskift og effektivisering. 
Klimabevidst klimakamp midt i en krænkelseskultur. 
Flyskyld og en 12-talspige i en pop-op-shop.
En man-bun med en skinny latte og en gennemstegt steak sous vide.
Krænkelsesparate tech-giganter med enorme carbon footprints.
Bæredygtige og omstillingsparate gastroseksuelle.
Forståelsespapirer på en fantastisk rejse.
Syrienskrigere, der går på to ben med en selfiestang. 
Sammen med de nonbinære fremdriftsreformer.
... Giver det mening?
 
Ikke rigtigt, tænker du i dit stille sind og lægger langsomt ”visionspapiret” fra dig på bordet. De nye ord forvirrer dig, men du ved, at du må ”steppe op” og komme “ind i gamet”, ud af din ”comfort zone” og gå “all in” ved at indkalde den medarbejder, der ikke rigtig ”performer”, til en ”bilateral” samtale for sammen at finde det ”tipping point”, der kan gøre hende til en ægte ”gamechanger” i virksomheden.
 
 
 

Efter mødet er du så lidt ”mindful”, tager dig lidt ”mig-tid” med en skinny latte, inden du igen går ”operativt” til værks med din ”linjekommunikation” og “snitfladeproblematikker” og et bilag med en masse ”best practice-cases”, som I lige skal have ”alignet” med HR, inden I skal ”onboarde” den nye bestyrelsesformand, som lige er trådt ind af døren.

 

 

Det forlyder, at formanden er positivt stemt over for den nye ”agile” strategi, I har “brainet på” i ledelsen. Nu skulle det bare være ”plug’n’play” i forhold til at få strategien ”forankret” hos medarbejderne. Det betyder, at alle medarbejdere skal være fleksible, ”selvledende” og ”in on” at ”trække i arbejdstøjet” ved deres nyindkøbte(!) ”zero-emission”-skriveborde.
 
Hjemme sidder din “12-tal”steenagedatter med en veninde og ”netflixer” på trods af weekendens ophedede diskussion om ”skærmtid” vs. kvalitetstid. Hun havde egentlig taget fri fra skole, fordi hun skulle gå en “ordentlig syg” ”klima-march”, men nu regner det, og veninden har brug for at snakke efter at have været udsat for noget ”hævnporno” og “fat-shaming” fra en ekskæreste på snappen. Ikke særligt LOL eller LMAO for nogen af parterne – især fordi ekskæresten på et tidspunkt i det beklagelige forløb vist også optog noget “footage” af din datter i en kompromitterende situation.
 
På kontorets tv ser du et interview med en af landets ministre. Hun har fået et anfald af ”flyskyld” efter en ”dialogkaffe” med nogle ”officials” i Københavns Lufthavn og en lokal “klimaaktivistisk” pressionsgruppe. Politikeren er sørme også ”trukket i arbejdstøjet” og bliver ”spurgt ind til”, hvordan hun ”oplever” flyskylden, “hvordan hun har det lige nu”, og hvad hun politisk vil gøre ved ”klimakrisen”. Ministeren svarer, at vi “på den korte bane” skal “plukke de lavthængende frugter”, og at løsningerne “på den lange bane” skal ”gå på to ben” og være ”i øjenhøjde” med ”vore egne” og ”danskerne”. “Vore egne” gentager du og har det, som om der er noget, som ikke bliver sagt.
 
 
Drop væverierne og kom til sagen. Scanpix
 
Du ved heller ikke rigtigt, hvad ministeren mener med ”danskerne”, om det inkluderer dig, som har en iransk far, som nu – ”by the way” – arbejder med kriseramte ”fremmedkrigere” i et ”udrejsecenter” udflyttet præcis 110 kilometer fra København, fordi det skulle leve op til et nyt “lokalitetskrav” i “udbudsbetingelserne”.
 
Du mærker lidt vrede indeni og overvejer et kort øjeblik, om du –ligesom eleven “med anden etnisk herkomst end dansk”, som følte sig ”krænket” over den gamle danske sang om en ung, blond pige – skal føle dig ”krænket” over politikerens ordvalg.
 
Du ser ned på dine blege funktionærhænder, som lige har fået en Shellac-manicure og føler dig en kende mentalt ”nedslidt”. Også ved tanken om, at det nok ikke er jer ”skrivebordstomater”, politikerne tænker på, når de forsøger at formulere en “værdiskabende” ”tilbagetrækningsreform”, men mere nogle i dine forældres generation, der hele deres liv har udført “håndens arbejde”.
 
Egentlig er din største drøm at gå på pension lige nu og måske på sigt åbne en bed & breakfast i Sydfrankrig med din veninde. Og med den tanke ”texter” du hende for at spørge, om hun har lyst til noget ”Aperol Spritz” i eftermiddagssolen efter arbejde. Men hun sender straks en ”selfie-pout” tilbage fra Tulum, Mexico, hvor hun skriver: ”Kan ikk’ smuksak, alt er godt, møs”. Du bliver lidt irriteret på dig selv over, at du ikke lige havde tjekket dit ”insta-feed” først, hvor du jo kunne have set, at hun netop havde postet en #tossetmedtulum-selfie med #hamher sin mand på stranden.
 
#altergodt, gentager du stille for dig selv og ved inderst inde, at dét er en lodret løgn, da #hamher lige har knaldet med din anden nyskilte veninde, som dog stadig bor sammen med sin mand i en “living-together-apart”-situation i et bæredygtigt “klima-community” i Lejre.
 
På tv er de gået over til sporten. Her bliver en “fodbold-official” interviewet om “fritstillelsen” af en landstræner, som fortæller, at forbundet ”ville i en ny retning”. Også her får du fornemmelsen af, at der er noget, der ikke bliver sagt. Og der kommer også hurtigt et andet indslag med en tennisspiller, som netop har tabt en Grand Slam-turnering. “Hvordan har du det lige nu?”, spørger journalisten undersøgende, og du tænker, at ‘forpustet’ vil være det mest nærliggende svar på det spørgsmål, men fornemmer igen, at det ikke er det svar, journalisten går efter.
 
En notifikation bimler på din “smartphone”. Der er nu kun en time til din aftale hos din ”mentale coach” og “livsstilsguru”, som egentlig var økonom i Socialstyrelsen, men efter en stressnedsmeltning pga. “Britta-sagen” i foråret tog på “silent-retreat” i Kallehave og blev lyncertificeret coach i “mental wellness” efterfølgende. Til sidste konsultation havde guruen lavet en “handlingsplan” for dig, fordi han mente, at du måske havde en snert af noget “voksen-damp”, som aldrig var blevet diagnosticeret eller behandlet, og at du helt sikkert kunne få glæde af noget “anger-management” i nærmeste fremtid for at komme af med dine indestængte aggressioner og indebrændte følelser.
 
 
Det er på tide at få smidt svesken på disken i det nye år. Scanpix.
 
 
Ikke vred, men bare træt
Men egentlig er du ikke vred. Du er bare virkelig træt. Træt af alle de strategier og visioner, som du skal præsentere, og alle de følelser, du hele tiden skal sætte ord på og performe med. Du er træt af at blive spurgt om tingene “giver mening”, selv når det er simple ting, som i sagens natur ikke skal give mening, som fx tidspunktet for en frokostaftale. Du er træt af at høre, hvad folk føler og oplever, og ikke, hvad de mener eller deres politiske ståsted i forhold til en given diskussion.
 
Du er træt af endeløse strategiseminarer med konsulenter, som fylder rummet med varm luft i ringbind og tvinger dig til faldeøvelser med #metoo-Klaus fra servicecenteret, som altid grabber på dig, når der er personalefest. Du er træt af post-its, segmentanalyser, KPI’er og ørkesløse “trivselsundersøgelser”, som aldrig bliver fulgt op af andet end “prikkerunder”.
 
Du er træt af læse om din omgangskreds gennem et glorværdigt hashtagfilter på Instagram. Du er træt af, at hver gang du diskuterer med din kæreste, så affærdiger han hurtigt samtalen og trumfer med det passivt-aggressive: “Nå, men det er ikke min oplevelse. Min oplevelse er...” For man kan ikke argumentere mod en oplevelse, jo.
 
Du er træt af at skulle afkode politikernes new speak, når de designer deres kommunikation i nye snørklede udtryk for ikke at fremprovokere konflikt eller negative reaktioner. Som ordet “omprioriteringsbidrag”, som du stadig ikke rigtig ved, hvad betyder, hvis ikke det betyder besparelser.
 
Pølsesnak hed det vist i gamle dage. Og som din gamle morfar, landsretssagføreren, sagde, så mener du faktisk, at det er på høje tid at få svesken smidt på disken i det nye år. At sige tingene, som de er. At sige din mening. At fundere den i faglighed. Og tage ansvar for den. Lige ud af posen. Det ville være vidunderligt.
 

Sproglige nytårsforsætter 2019/2020

Vi spurgte nogle eksperter fra forskellige brancher, hvilke ord og udtryk de gerne vil efterlade i det forgangne år, og hvilke de gerne tager med i det nye årti.

 
 
RITT BJERREGAARD, tidl. undervisnings-, fødevare- og socialminister (S), EU-kommissær og overborgmester, forfatter til tre erindringsbøger på Politikens Forlag, Ritt, Valgt og Udenfor, er træt af følgende ord og udtryk:
 
 
GAME CHANGER. Der bruges alt for mange amerikanske udtryk i den offentlige samtale. For eksempel ordet ”game changer”, som vel bare er: En hændelse, som forandrer noget, eller, at noget nyt vil/skal ske.
 
KLIMA optræder igen og igen, især hos politikere: klimavalg, klimakrise, klimaskyld – fortæl os konkret, hvad der skal gøres: flyve mindre, køre i elbil, lade være at smide mad ud, droppe plastik mm.
 
PARADIGMESKIFT er et helt uforståeligt udtryk. I virkeligheden drejer det sig jo bare om en ændret politik. Så sig det.
 
GHETTOLISTE er et forsøg på at stigmatisere nogle boligområder i stedet for at fortælle, at der bor for mange med indvandrerbaggrund, der ikke har arbejde, og at det skaber sociale problemer.
 
Jo mere generelle udtrykkene er, jo mindre giver de politisk handling, derfor skal de bekæmpes.
 
 
 
NANNA KALINKA BJERKE, kommunikationsrådgiver, Imperia Kommunikation ApS, forfatter til Den store bandebog på Gads Forlag, er træt af følgende ord og udtryk:
 
 
KRÆNKELSESPARAT. Hvis jeg skal pege på et ord, jeg slet ikke bryder mig om, så er krænkelsesparat simpelthen så irriterende at høre på, fordi det fritager afsenderen fra at lytte og argumentere. Jeg er på den anden side også allerede træt af den mest yderligtgående fløj inden for identitetspolitikken, fordi de opfører sig lige så segregerede som dem, de råber ad.
 
GÅ TIL OPGAVEN MED YDMYGHED. Selvvigtige magtmennesker, der påstår, at de går til opgaven med ydmyghed, får hårene til at rejse sig i nakken på mig. For gu’ gør de da røv.
 
Det optager mig, at vi bruger sproget så vanvittig voldsomt, som vi gør. Især mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen. Egentlig er jeg både forbløffet og forskrækket over, hvor rasende folk er, og hvor stærkt et behov de har for at dele den vrede med andre ofte sagesløse personer. Jeg får helt ondt af dem; deres liv må være i en sørgelig forfatning.
 
Når jeg har skrevet en hel bog om bandeord og skældsord, er det ikke for sjov. Mit ærinde som sprogfreak er at pege på forskellen mellem at tale såkaldt grimt og at tale ondt. Mange politikere og meningsdannere, der taler pænt, altså korrekt og uden bandeord, har desværre meget sjældent noget godt at sige. De næres af at udskamme andre, og det er i mine øjne en langt større verbal synd end fx at bande.
 
Sprog og tone er en kulturel organisk tilstand, som i perioder er værre end andre. Lige nu er det slemt, og vi taler hinanden hen mod den opfattelse, at vi har nogle forfærdelige liv, at hele lortet er ved at falde fra hinanden, og at det er alle mulige andres skyld. Det er ikke til at holde ud at læse eller høre på.
 
 
 
 
MIA RAHR JACOBSEN, sognepræst, Sankt Jakobs Kirke, er træt af følgende ord og udtryk… 
 
DEN KVINDELIGE PRÆST. Hvis folk omtaler en præst, er det altid som “den kvindelige præst”, og hvis det er en mand: “præsten”. Ordet præst dækker fint for alle – uanset køn.
 
GUD OG GULERØDDER. Arrangementer med bogstavrim i titlen er meget populære i kirken: “Bøn og Brunch”, “Gud og Gulerødder”, “Mad og Musik”. Måske er der nogle, der synes, det er smart? Jeg synes ikke. Det minder om en damebladsartikel.
 
DROP-IN. I år er folk begyndt at kalde ting for ”drop-in”. Det startede med ”drop-in-dåb”. Så kom ”drop-in-vielse”. Og nu også ”drop-in-babysalmesang”. Jeg har ikke et bedre ord, men det må være fint med tre slags drop-in, der behøver ikke komme flere.
 
… og vil gerne have følgende udtryk med i 2020:
MELLEMRUM. Jeg synes, vi i kirken skal tale mere om ”mellemrum”. Det er alle de livssituationer, hvor vi har forladt noget kendt og endnu ikke er i noget nyt. I kirken ar
bejder vi rigtigt meget med at finde sprog for menneskelivet, og vi har ritualer for nogle overgange, fx konfirmation og begravelse, og vi har sorggrupper ved dødsfald. Men jeg synes, vi kunne sætte rammerne for fælles samtaler om alle mulige af hverdagens mellemrum. Enten dem, vi er i ufrivilligt (ved fx tab af arbejdsevne eller mistede venskaber), eller dem, der er nødvendige og spændende, men også udfordrende (fx når man lige har afsluttet sin uddannelse og ikke ved, hvad man nu skal, eller når man lige har forladt en partner og ikke aner, hvad der skal ske.)
 
 
 
 
 
TINE LUND-BRETLAU, kommunikationschef, er træt af følgende ord og udtryk:
 
DET ER MIT PRÆROGATIV. Ja, man har som regering et særligt ansvar. Men beslutninger bliver hverken bedre eller vinder større genklang, fordi man bruger et svært ord til at fortælle, at det er ens ansvar som minister at lave love mv. Så brug ”ansvar” i stedet.

FORANKRE. Som i ”vi skal havde denne beslutning forankret hos borgerne”. Hvis man gerne vil have sin organisation eller borgere med på en beslutning, kan man bruge de meget mere troværdige ord inddrage, involvere og engagere.

ALT GODT. Alt godt er pseudo-omfavnende og en kende passivt-aggressivt – specielt hvis man skriver det som afslutning på en ellers mavesur mail til en person, man aldrig har mødt. Det er noget vrøvl at ønske ’alt godt’ til forretningsforbindelser eller offentlige myndigheder. "Venlig hilsen" fungerer fint for de fleste.

DISRUPTE. Virksomhedsslang for: ”Vi er bange for, at vi ikke vil tjene lige så mange penge om nogle år”.
 
JEG GIDER IKKE. Folk skal holde op med at sige, at det ’gider’ de ikke. Gider er dovent, ladt og uengageret.  ”Jeg har ikke lyst”, ”Det vil jeg ikke”, ”Det interesserer mig ikke”, ”Det har jeg prøvet” kan man sagtens bruge i stedet…

NEJ, JEG VIL er en udbredt talefejl blandt københavnske børn og unge. I bedste fald meningsløs tilkendegivelse, når det afsluttende ”ikke” eller ”ej” ikke er med. Ret jeres børn, når de siger det.

DET ER POLITISK. Hyppig konfliktsky vending, som bliver brugt til at skubbe ansvaret fra sig. Man kan blot sige ”Det ønsker jeg ikke at tage stilling til”.

ARBEJDSKOLLEGA. Det ligger implicit i ordet ”kollega”, at det er en, du arbejder sammen med. Så stram op! Og spar et ord.
 
DONALD TRUMP. Trump gør verden til et farligere sted. Lad os få ham ud og sætte "fred, fremdrift og fællesskab" ind i stedet.
 
 
 
NANA WAD, sommelier, vinskribent, ViktoriaVine.dk, er træt af følgende ord og udtryk… 


ROSÈ. Drik løs, men hold nu op med at tale om rosévin, som var det en livsstil. Rosévin er hverken en religion, en klub eller en bar på pladsen til “Musik i Lejet”. Det er rødvin, der har macereret meget kort tid på drueskallerne, således at der ikke er sket så stor farveafsmitning på druemosten. Rosévin laves i hele verden på alverdens druesorter og kan have helt forskellige smagsmæssige udtryk og farver. De bolsjerøde er ikke sødere eller dårligere end de ”laksefarvede”.
 
NATURVIN. Al vin kommer fra en drue, som vokser ude i naturen. Naturvin er således et aldeles upræcist ord, om end det som regel betegner vin lavet uden brug af kemi eller bare af en doven vinmager. På godt og ondt.
 
VINNØRD. A nerd / en nørd er en person, der, med et andet træls ord, er ”lidt kikset”. En lidt indadvendt akavet type – måske også usikker, forlegen, genert; enten fordi han/hun fremstår sådan for omverdenen, eller fordi han/hun opfatter sig selv sådan og opfører sig tilsvarende. At være interesseret i noget i detaljen og have mere eller mindre specifik viden om dette er ikke at være en nørd. Det er nærmere at være ekspert. Og i vores kultur er det sgu dejligt, når folk ved og kan noget, inden de går op på scenen.
 
HIGH ALTITUDE-VIN. Vi har fået det ind med skeer, det med at kølige og markante temperaturforskelle giver intelligente druer, der skaber komplekse vine. Men du bliver ikke mere højpandet eller intelligent af at drikke high altitude-vine end dem fra fladlandet.
 
VEILLE VIGNES. Gamle stokke yder småt, men godt. Sådan siges det. Jeg er så træt af gammel vinstoksvin, når man kan smage, det er en gammel gnaven stok. Der findes masser af gamle vinstokke med frodig frugt, og jeg synes som udgangspunkt, at vin skal være frisk, så kan den jo altid ældes på flasken. ”Veille Vignes ” på etiketten er lige så meget et marketingstunt, som det er en præcis oplysning om vinen. Veille vignes havner let i den ret autonome kategori af labelling ”private collection” og ”gran reserva”.
… og vil gerne have følgende udtryk med i 2020:
 
UNDERBUKSER. Vi skal have underbukser på alle sammen. Kvinder, mænd og børn. Ind med de bløde værdier som bløde underbukser i bomuld, der passer på vores krop og intimitet. Ja. Underbukser passer på os, og vi skal passe godt på den, der viser os sine underbukser.
 
 
 
PAULA GABRIELA LARRAIN BJØRN, journalist og radiovært, er træt af følgende ord og udtryk…
 
 
VINO OG BOBLER er begge for skabede og var sjove nok de første fem gange. Nu er vi ædru, og nu skal de ud. 
 
VRØVL bliver brugt som nedsættende magtmiddel mod gode argumenter, og nu har vi brugt det lidt rigeligt. DIALOG er det nye;
KONFRONTATION er til gengæld so last decade. 
 
KANT. Alt skulle pludselig have kant, uden at nogen egentlig forstod, hvad det var. En slags forloren opfordring til at give den gas for så alligevel at ende med, at de kantede blev udskældt. Falsk buzzword, der skal dø.
 
… og vil gerne have følgende udtryk med i 2020:
RUNDBORDSPÆDAGOGIK skal ind, fordi det er et flot ord, og fordi det er Danmark, når vi elsker hinanden mest. Det dér med, at vi sætter os ned og snakker om tingene. Det er ubetinget godt, og ordet kommer dermed fra Foghs mund i nullerne og kniber ham i numsen næsten tyve år senere. 
 
HJERTESPROG er det, vi taler med hinanden, når kærligheden råder. Vi skal bruge det mere, fordi det er smukt og rigtigt.
 
HERLIGHED eller bare HERLIGT. Det har været væk for længe og trænger til en revival. Har vi det ikke bare herligt, skal det lyde over det ganske land. Der er noget hil dig og halleluja over det. Hurra og halløj. Ja, halløj skal også med. Mere hurlumhej og halløj i 2020 😍😂
 

Her er de ord og udtryk, som Kforums læsere gerne vil sende til de evige jagtmarker i 2020:

 
 
 
 

Giv din stemme

21 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

Studentermedhjælp

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 8. april kl. 9.00

PR & Social Media Specialist

Frist: Hurtigst muligt

Grafiker

Frist: 15. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.