Med podcast får vi 20 minutters opmærksomhed
Kræftens Bekæmpelse er gået i luften med "Sundhedsmissionen", en podcastserie om sundhed og forebyggelse af kræft. Foreløbig er der kommet 12 episoder, og der kommer flere i takt med nye kampagner. Her fortæller de to medarbejdere, der satte projektet i gang, hvordan de har gjort, hvordan de fik skaffet penge til det, og hvad podcast kan bruges til.
af Anne Nimb
Som så mange andre begyndte Solveig Høgh Larsen at høre flere og flere podcasts for et par år siden. Det samme gjorde hendes kollega Anne Friis Krarup. De hørte for eksempel fagrelevante podcasts om sundhed. Det er relevant, fordi de begge er ansat i Kræftens Bekæmpelses projektgruppe LIV, der arbejder for at forebygge kræft i Danmark. De hørte også Detox din hjerne, Hjernekassen, Brinkmanns Brix og mange andre, mest fra DR, Third Ear og Radio24syv, der stadig eksisterede på det tidspunkt.
Denne artikel er bragt med tilladelse af Magasinet for fagforeningen Komunikation og Sprog
Langsomt opstod tanken om at gå i gang med at producere podcasts for Kræftens Bekæmpelse om sundhed og forebyggelse og at gøre det som en tilføjelse til de eksisterende kommunikationsplatforme.
"Vi tænkte, at tunge emner måske er bedst at lytte til."
”Vi begyndte at få øjnene op for podcast som et medie for Kræftens Bekæmpelse, der skal kommunikere meget tung viden, som kan være svært at forstå. Vi tænkte, at tunge emner måske er bedst at lytte til. Her kan man få lytterens opmærksomhed i måske 20 eller 30 minutter, og på den tid kan vi nå at forklare tingene meget dybere og grundigere, end vi kan på de 10, 20 eller 30 sekunder, man ofte har til rådighed i annoncer eller på sociale medier,” fortæller Solveig Høgh Larsen.
Det kan godt være svært i en stor organisation at komme med en ny opgave, som man ikke engang rigtigt ved, hvad kan. Men Solveig og Anne besluttede at gå i krig.
Først søgte de inspiration, hvor de kunne finde det. Solveig var på et podcastkursus i KS, og de talte med alle, de kunne komme i tanke om, som måtte vide noget om podcast, hvad enten de havde arbejdet med det eller bare var ivrige lyttere, både internt og eksternt.
Efter researchfasen besluttede de at gøre det til et projekt, og at de ville søge Sundhedsstyrelsens Aktivitetspulje om midler til indkøb af udstyr og løn. De søgte om midler til mindst ni episoder og fik i alt 280.000 kroner fra puljen og 70.000 kroner fra Kræftens Bekæmpelse.
Dags dato har de produceret 12 episoder med udstyr – blandt andet tre mikrofoner, lydplader, redigeringsprogram og en mixer – der blev indkøbt for cirka 20.000 kroner.
”Vi har taget et nyt medie i brug, som Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesbudskaber om alkohol, solbeskyttelse, vægt, rygning og så videre kan formidles igennem. Vi henvender os til alle danskere, der er interesserede i at vide mere om, hvad man selv kan gøre for at reducere sin risiko for kræft. Og det har vist sig, at mediet er godt til formålet,” fortæller Anne Friis Krarup.
Solveig Høgh Larsen: "Der er mange myter i sundhedsdebatten, og vi vil gerne bringe den tilbage på sporet."
Oplysning on demand
Blandt argumenterne for, hvorfor podcast er en god ide, er, at det er oplysning on demand. Brugeren kan lytte opmærksomt, mens man laver noget andet – vasker op, gør rent eller går tur, og det kan skabe nærvær i oplysningen.
”Men vi skulle selvfølgelig nøje overveje, hvordan vi kunne få folk til at lytte. For hvem har egentlig lyst til at høre i 20-30 minutter på, hvad man skal gøre anderledes i sit liv? Vi ville gerne kunne gå i dybden, men ikke kamme over.
Det skulle være personligt, lidt sjovt, og det skulle være i overensstemmelse med Kræftens Bekæmpelses tre værdier: troværdig, respektfuld og involvering. Det, man hører her, kan man stole på. Der er mange myter i sundhedsdebatten, og vi vil gerne bringe den tilbage på sporet,” fortæller Solveig Høgh.
”Vi overvejede, hvilken rolletype vi ville have som vært, hvor mange gæster, skulle de være sammen eller hver for sig, og vi endte med at beslutte, at vi ville have en personlig værtsrolle, som kunne bruge egne erfaringer og være ærlig. Det blev så mig, og pointen med det er blandt andet, at selvom man er ansat i Kræftens Bekæmpelse, kan man godt blive i tvivl om, hvad der er sund livsstil, og vi lever jo ikke altid sådan, som vi anbefaler,” fortsætter hun.
Alle episoder begynder med et introklip. I episoden om vægt hører man Solveig spørge kæresten, om hun ser for fed ud i de her jeans. Hans svar er et spørgsmål: ’Er det et trickspørgsmål?’
Anne og Solveigs råd til andre, der overvejer eller skal i gang med podcast:
• Kast jer ud i det. Det er lærerigt og sjovt og et godt medie, hvis man vil i dybden med et emne.
• Søg inspiration. Hold sparringsmøder med andre, både internt og eksternt.
• Lyt til andre podcasts. Find ud af, hvad der fanger dig.
• Find kolleger med andre kompetencer end dine egne, og få dem med i projektet.
• Overvej, om produktionen skal foregå internt, eller om I skal bruge ekstern hjælp.
• Skriv manuskript til optagelserne – det gør det nemmere at interviewe.
• Afsæt god tid til forarbejde og redigering.
”Vi er ude på, at lytterne skal sænke paraderne, når Solveig går på med sine issues. Og introklippet bliver der arbejdet rigtigt meget med. Vi udarbejder manuskripter og interviewguides sammen, som regel på baggrund af forberedende interviews, så vi er godt forberedte, når vi optager, også selvom det ikke er live,” fortæller Anne.
Tag om, og klip ud
Når de interviewer gæsterne, handler det om at skabe en tryg stemning, og den får man blandt andet, fordi man kan tage om og klippe ud. Det er ikke sjældent, at en gæst gerne lige vil ændre lidt på formuleringen af et svar. Også værtinden kan ændre på spørgsmål og kommentarer.
”Ingen af os er journalister, og vi har ikke arbejdet med radio, så vi må øve os,” siger de.
Rent fortælleteknisk har de fundet ud af, at det er vigtigt at aflevere de vigtigste pointer tidligt i podcasten, så efter introen præsenteres eksperten for en række udsagn om emnet, som der skal svares ja eller nej på, fx ’Man er selv skyld i sin overvægt’, ’Personer med overvægt kan bare tage sig sammen’ eller ’Fedme er arveligt’.
.jpg)
Anne Friis Krarup: "Vi henvender os til alle danskere, der er interesserede i at vide mere om, hvad man selv kan gøre for at reducere sin risiko for kræft."
”Vi har en skabelon, vi arbejder efter, og nu har vi på to måneder produceret 12 episoder," fortæller Solveig og Anne. De er dog overraskede over, hvor meget tid der ligger i både forberedelse og det efterfølgende klippearbejde. De mener, at de bruger lidt over ti timer på hver episode. Og det er fra idé, til forberedelse – også i form af samtaler med kolleger i Kræftens Bekæmpelse, så de er klædt godt på til hvert emne – til optagelse, klipning og markedsføring.
Det sidste skal der nemlig også bruges tid på. Ellers får man jo ingen lyttere. Sundhedsmissionen ligger på alle de apps, hvor folk henter deres podcasts. Der er produceret tre små film, som fortæller om den nye podcast. De kører på alle de kanaler, Kræftens Bekæmpelse findes på; det vil også sige sociale medier. Så er der historier i nyhedsbreve, der er pressemeddelelser og pakker til de magasiner, der har sundhedssider.
"I stedet for, at folk kun kan læse, kan de nu også lytte, når de vil vide mere om et emne."
På de første fire uger, efter podcasten gik i luften, kunne man tælle 2.500 downloads.
”Podcast er blevet en ny kommunikationsplatform for Kræftens Bekæmpelse på lige niveau med kampagner, events og andre aktiviteter. Der betyder, at hvis vi går ud med et nyt budskab, så kan vi også bruge podcast til at formidle om emnet, for eksempel i stedet for at linke til en rapport. Vores podcast vil også blive brugt aktivt på de sociale medier, og når vi får spørgsmål og kommentarer, kan vi sende et link til en podcast, der handler om emnet. I stedet for, at folk kun kan læse, kan de nu også lytte, når de vil vide mere om et emne,” slutter de to kolleger.
