Hey, Aula er ok!
Alle hader Aula. I hvert fald dem, der ytrer sig. Men måske har vi fået det Aula, vi kan forvente? Jeg går linen ud og erklærer, at jeg synes Aula er ok under omstændighederne.
af Katrine Thielke
Danske forældre er langt om længe blevet tildelt en ny måde at følge med i deres børns skoleliv på. I denne uge gik Aula nemlig i luften.
I årevis har familien Danmark måtte nøjes med storesøsteren: ForældreIntra. Systemet, der på alle måder har defineret vores forventninger til kommunikation mellem skole og hjem. Og lad os bare lige for en sikkerheds skyld understrege, at der har været en klar forventning om forbedring.
Med ForældreIntra var der både kriseperioder og rolige perioder af accept. Men mest af alt blev der skældt ud og peget fingre. Alligevel blev platformen i jobbet. Indtil nu.
Mens vi som brugere blev vant til at være digitale borgere, forblev ForældreIntra i mange år den samme. Vi blev forelskede i de amerikanske sociale platforme, der tilsammen satte en global minimumsstandard for onlinekommunikation og gjorde os kræsne over for alt, der ikke var topmoderne. Det er ikke længere kun kommunikatører, udviklere og designere, der har en mening om software – alle ved præcis, hvordan et system skal skæres. Og fordi Aula er betalt af fælleskassen, har alle da også haft en klar forventning om at blive hørt.
Under de barske arbejdsvilkår skal vi i den kommende tid se, om Aula formår at performe. Om platformen lever op til forventningerne. Og vigtigere end det, om børn, lærere og forældre rent faktisk kan udføre deres opgaver ved hjælp af platformen.
Så, hvad kan man sige om Aulas intro til skolesystemet?
Den første gang kan være akavet
Der er en første gang for alting, også for dit login i et nyt system. Og første gang inkluderer ofte en del fumlen omkring, mens man forsøger at få forskellige dele til at passe sammen. Aula er ikke nogen undtagelse.
To login-protokoller, NemID og kommunernes lokale læringsplatformsystem (i mit tilfælde Meebook med Uni-login), skal finde ud af, hvem der er hønen, og hvem der er ægget – dvs. du skal først logge ind og aktivere din profil, før du kan logge ind i den anden halvdel af systemet.
Lad mig komme med en personlig anekdote fra mine eventyr i Aula. Da jeg loggede ind på Aula med NemID, fik jeg at vide, at jeg skulle aktivere Meebook med mit Uni-login. Dejlig logisk, bortset fra, at jeg ikke kendte mit Uni-login og aldrig har brugt det. Men her kom en lille ’fejl-feature’ til min redning – Aula viser nemlig en fejlbesked, der inkluderer mit Uni-login, som jeg så kan aktivere på Meebook. Kafkask? En smule.
Er det et problem, at det er sådan? Det er i hvert fald irriterende. Men det må være et vilkår i et demokrati, hvor kommunerne har selvbestemmelse over, hvilke læringsplatforme de vælger til deres skoler.
Men hvorfor skal Aula være sådan en labyrint af logins?
Patchwork eller kludetæppe?
Aula er, i stil med borger.dk en widget-løsning. Det vil sige, at Aula har egne features, som f.eks. beskedsystemet, og andre features, som læringsplanerne, som Aula blot fremviser ved at hente oplysninger fra et andet system.
Tænk Aula som et patchworktæppe. Det består af mange små dele, der er syet omhyggeligt sammen efter et mønster – det kan bestå af nyt stof og gamle rester, der alt sammen holdes sammen af godt håndværk. Det er organisk, bæredygtigt og kan være smukt – hvis det er lavet af en dygtig syerske. Hvis ikke, er det bare et kludetæppe.
I forhold til logins betyder det, at Aula skal holde styr på, om brugeren nu også har de rette tilladelser til det indhold, der trækkes ind på platformen. Aula har skulle rimpe hverdagen på skolen sammen med kommunale og statslige standarder. De har skullet hæfte Uni-login sammen med NemID. Den slags giver som regel ikke gode brugeroplevelser.
Der har været nogle problemer
I Aulas første arbejdsuge har det vrimlet med brugere fra fejlfinderkulturen. Og indrømmet, Aula gør det let at udpege fejl.
Ved første gennemgang af app- og webversion var det nemt både at pege på det mærkelige interface og flere features, der ikke fungerer.
Jeg nåede at få nogle Java-exceptions ved NemID-login, hjælpetekster, der ikke kan aktiveres hverken i app eller på web, og vedhæftninger, der ikke kan åbnes.
Og jeg undrer mig fortsat meget over den mærkelige topnavigation i appen, hvor man skal swipe til højre i nogle meget lange titler, som f.eks. UGEPLAN - MEEBOOK FORÆLDRE og KMD EDUCA ELEV - MIT BARNS FRAVÆR.
Er det en ny designkonvention, jeg ikke har hørt om, eller har Meebook-holdet bare været virkeligt dygtige til at forhandle, så alt, hvad der kommer fra dem, får ekstra store menupunkter?
Ugeplanen er også lidt svær at holde af, hvis man er typen, der godt kan lide overblik over hele ugen i ét view. Men som med alle redesigns skal man selvfølgelig have tid til at vænne sig til det.
Det mest mystiske i interfacet er dog webfeaturen “I dag”. Placeret mellem overblikket og ugeplanen kan man folde den ud og se… en virkelige mærkelige kalenderversion af, hvad man selv (?) og ens barn skal i skolen i dag. Jeg har tænkt og tænkt, og jeg forstår det bare ikke.
(Webversionen af Aula, med featuren “I dag” markeret)
(Webversionen af Aula, med featuren “I dag” foldet ud)
Aula er stadig i den første version: Aula 1.0. Der er allerede lovet læsbare vedhæftninger og andre rare rettelser. Og til trods for de irriterende fejl og den lidt sære navigation fungerer Aula fra start. Man kan få den information, man skal bruge om skoledagen, og man kan skrive beskeder.
Men bare giv os et par uger mere, så har vi nok fundet lige så mange workarounds på irritationsmomenterne, som vi havde på ForældreIntra.
Vi har fået en systemopdatering til 350 mio. kroner – og et socialt medie
Ja, der er fejl på Aula. Men overordnet set kører det hverken værre eller bedre end ForældreIntra. Vi har fået bedre datasikkerhed, vi har fået et saneret beskedsystem og i det hele taget en forenkling af de mange kontaktpunkter, der var i ForældreIntra.
Vi har også fået en slags socialt medie. Med omkring 2 mio. tvangsbrugere, personlige profiler med billede, gallerifunktion, en forvirrende strøm og muligheden for at spamme hele mellemtrinnet på én gang, så er vi da tæt på.
En af de ting, jeg godt kunne lide ved ForældreIntra, var, hvor svært det var at lave en ’reply all’. Man skulle omhyggeligt klikke af i boksen med “svar alle modtagere”, og selv da virkede det ikke altid.
På Aula er “svar alle” default i beskedfunktionen. Det kommer til at kræve disciplin af os brugere og kommer til at gøre beskedfanen et festfyrværkeri af social interaktion af banal karakter. Hvis man her skal give Facebook og de andre amerikanske sociale medier lidt komplimenter, så er deres like-funktion en del mere elegant som den minimale, offentlige interaktionsform end Aulas “svar alle”.
Men hvis vi skal kigge forbi det politiske, forbi alle refleksionerne over offentlige IT-projekter og forbi de store emner som samarbejde mellem skole og hjem, hvad er det så, vi har fået?
Efter vi har bitchet i knap 20 år over ForældreIntra, så har vi nu fået vores vilje: En 350 mio. kroners opdatering, der ikke begejstrer, men heller ikke for alvor fejler.
At købe software er som at købe en bil
Vi har fået et nyt rammeværk, der integrerer kommunernes forskellige lokale læringsplatforme – hvilket lyder cirka lige så sexet som at skifte CMS. Det er dyrt, kedeligt og besværligt. At købe og implementere software på denne skala er som at købe en familiebil.
Det er festligt lige i købsøjeblikket, men du ved, at bilen taber værdi og kræver dyr drift det sekund, du kører ud fra forhandleren. Du ved, at ungerne kommer til at ørle på bagsædet, der kommer krummer i alle revner, og du kommer primært til at bruge den som chauffør – men kan du egentlig undvære den?
Ja, du ville hellere have en sportsvogn, men nu har du en familiebil. Du ville også gerne have fejlfri, funky software, men nu har du Aula.
Og ved du hvad, Aula er faktisk ok. Det er et system, der gør det så godt, som det kan under omstændighederne, ligesom folkeskolen.
KOMBIT, der er ansvarlig for udviklingen af Aula, har klogeligt givet os noget at brokke os over – en håndfuld interfacefejl og logiske fejl, og naturligvis det frygtede login. 2 mio. brugere vil aldrig kunne blive enige om, hvad der er et godt system, men vi kan blive enige om, at noget er for dårligt. Og sådan har Aula samlet os. Forestil dig desuden, hvor sure vi var blevet, hvis Aula var vildt lækkert og tjekket –skammelig spild af penge!
Aula er vores alle sammens skolesoftware. Ikke så fancy og med lidt krummer i hjørnerne. Og nemt at skælde ud på, selvom det lige så meget er brugernes adfærd på Aula, der generer os, og ikke Aula som system.
Velkommen til folkeskolen, Aula. Jeg synes, du er god nok.
————
Træt af, at du ikke kan finde rundt? KOMBIT, der står bag Aula, har lavet en FAQ, som måske kan hjælpe: https://aulainfo.dk/guide-til-foraeldre-og-elever/uddannelsesmateriale/
