Da Monte Carlo elskede Putin
På månedsdagen for Putins invasion af Ukraine påpegede journalisten Kristoffer Lind i et stilfærdigt tweet det indlysende: At radio-/podcast-værterne Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansens programserie Monte Carlo elsker Putin havde “været svær at pitche ind i dag”. Lind tilføjer, at han husker serien som sjov. Og så brød kommentarsporene på spektakulær vis i brand. Men faktisk er programtitlen ganske illustrativ for den kollektive overbærenhed med despoten Putins voldsherredømme – lige indtil 24. februar 2022. Monte Carlo elsker Putin er et spejl for ikke kun Falktoft og Bjerre, men også for samfundets letsindighed.
af Mikkel Skov Petersen
Lad os begynde med den bemærkelsesværdige opstandelse. Det er den 24. marts, at Kristoffer Lind, der er journalist på radiokanalerne Den Uafhængige og R8dio, tweeter følgende:
"Putin er en sand verdensmand, og derfor elsker Peter Falktoft og Esben Bjerre ham." Det var simpelthen præmissen dengang i 2013. @peterfalktoft og @EsbenBjerre's serie havde alligevel været svær at pitche ind i dag. (jeg husker den i øvrigt som sjov). #dkmedier pic.twitter.com/FiwSQ7M2f0
— Kristoffer Lind (@JohannesenLind) March 24, 2022
Det er stilfærdigt, det er godt husket, og det er indlysende tankevækkende. Umiddelbart ikke materiale til et lettere vanvittigt kommentarspor.
Peter Falktoft vil det dog helt anderledes. Han konfliktoptrapper fra 0 til 100 ved at anklage Lind for forsøg på “at cancel”, som det hedder på meget lidt elegant nudansk.
Haha; lol. Er det verdenshistoriske dårligste forsøg på at cancel’ nogen? wow. Har du hørt om satire før? Eller er det ikke plads til det ovre på det åbne båndværksted… 🥳
— Peter Falktoft (@peterfalktoft) March 24, 2022
Så er bolden ellers givet op til grovheder og spydigheder. Og selvom Kristoffer Lind forsøger at deeskalere ved at påpege, at han jo netop skrev, at han husker programmerne som sjove, så står Falktoft fast.
Din hensigt er meget, meget nem at få øje på. Du prøvede at spille dum i forsøget på at smide lidt grus i maskineriet. Men det gik ikke. Dertil var det for… dumt.
— Peter Falktoft (@peterfalktoft) March 24, 2022
Kommentarsporet tager form af et godt gammeldags Twitter-slagsmål, hvor de verbale næver sidder løst. Den slags, der trækker tastaturslagsbrødre ind fra gaden.
Enter journalisten Søren K. Villemoes, der tilsyneladende har en personlig målsætning om at nå at irettesætte samtlige andre personer på internettet.
Man kan tydeligvis ikke crossfit-træne sig fra at være en meget lille mand.
— Søren K. Villemoes (@SrenKVillemoes) March 24, 2022
Hvor er det dog usselt at se en made man i branchen skrive sådan der til en underbetalt radiovært på et upcoming medie drevet af ildsjæle.
Tåkrummende. https://t.co/S3aierVip5
Dét sammenstød mellem internet-egoer kunne René Fredensborg, der er anmelder hos Ekstra Bladet, ikke stå for. Udløberen af Kristoffer Linds stilfærdige tweet flytter nu ind på Facebook. Nyt opslag, ny platform, nyt kommentarspor.
Fredensborg opsummerer i en kommentar de to kamphaner således:
Sådan en lækkerbisken af et Facebook-kommentarspor har som bekendt en magnetisk tiltrækningskraft på drive by-perfiditeter, og hverken den nationalkonservative klummeskribent Eva Agnete Selsing eller Stram Kurs-aktivisten Uwe Max Jensen kan modstå fristelsen.
Og så får vi ellers demonstreret, hvordan Facebook-debat er en gevinst for den offentlige samtale samt en billedliggørelse af internet-talemåden “well, that escalated quickly”, der er et opslagsværk værdigt.
Et par dage senere faldt Villemoes’ intervention i Kristoffer Lind-tråden i øvrigt på et tørt sted. Ovre på Berlingeren sad kulturjournalisten Aminata Amanda Corr og manglede den ene halvdel af dagens klumme. Det klikbare content bag betalingsmuren skriver jo ikke sig selv.
Under overskriften “Ingen i hele den vide verden tager sig selv så alvorligt, som Peter Falktoft gør” tjente ovenstående showdown mellem Falktoft og Villemoes nu som indledning til klummens virkelige slagnummer: Det afsluttende afsnit, hvor Corr reflekterer over fænomenet onani på arbejdspladsen.
“En oprigtig veneration for at være en anelse politisk ukorrekt”
Udover at hælde benzin på internet-egoernes motor kastede Kristoffer Linds tweet samtidig et opbyggeligt lys over vores letsindigt kollektive forhold til Vladimir Putin, lige indtil den chokerende nyhed om, at han havde invaderet Ukraine.
Monte Carlo elsker Putin er i den forbindelse et sindbillede på letsindigheden.
Monte Carlo var egentlig et P3-program med Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansen som værter. I 2013 flyttede Monte Carlo fra radioen til flow-tv på den nystartede DR ungdomskanal DR3 med netop programserien Monte Carlo elsker Putin.
I programbeskrivelsen lyder det videre: "Putin er en sand verdensmand, og derfor elsker Peter Falktoft og Esben Bjerre ham."
I 2015, altså året efter Putins annektering af Krim, blev Falktoft og Bjerre interviewet af DR om Monte Carlo-konceptet. Om Monte Carlo elsker Putin sagde Falktoft:
“Der er ikke nogen tvivl om, at vi synes, staten Ruslands ageren udenrigspolitisk gennem de seneste mange år har været mere end tvivlsom, men programmet “Monte Carlo elsker Putin” var bundet i en oprigtig veneration for at være en anelse politisk ukorrekt i en tid, hvor djøf’erne sidder på verdensmagten. (...) Ligesom vores store begejstring for Berlusconi og Putin i sin tid. Derved ikke sagt, at der ikke har været ting, som ikke var i orden hos de to herrer.”
Her er det en væsentlig påmindelse til os alle om, at der ofte er en god grund til, at noget er “politisk ukorrekt”. I tilfældet Putin anno 2013 var det fx skruppelløse drab på journalister, kritikere og politiske modstandere.
Den slags modbydeligheder lader sig sjældent neutralisere af 90’er-ironi. Eller ved at kalde det satire.
Programomtalen fra Monte Carlo elsker Putin. Den ville unægteligt være svær at pitche ind i dag.
… men det var synd for dansebjørnen
Det var ikke meget kritik, programmet mødte i 2013. Bevares, man kunne læse et kritisk læserbrev i Information, men kan man ikke altid det?
“Kan man overhovedet forholde sig ironisk distancerende til et magtmenneske som Putin og hans udgave af russisk demokrati, hvor journalister myrdes eller forsvinder, hvor medlemmer af punkgruppen Pussy Riot får årelange fængselsdomme for at synge en anti-Putin sang, hvor oppositionen konsekvent obstrueres, og hvor korruption og magtmisbrug er dagens uorden?”, skrev en Tom Nagel Rasmussen fra Samsø.
Ellers gik kritikken af programmerne mest på, at Falktoft og Bjerre i et af afsnittene muntrede sig med en såkaldt dansebjørn. Det mente dyrerettighedsorganisationen Anima, var medvirken til dyreplageri.
Falktoft og Bjerre hygger med en bjørn. Ifølge Anima var der "ingen bjørne som griner af Monte Carlos udskejelser". Foto: DR
Berlingskes anmelder var dengang skuffet over Monte Carlo elsker Putin. Det var dog ikke hyldesten til diktatoren, der skuffede.
"Det er ironisk på en 90'er-agtig måde og handler mere om værternes fordomme over for Rusland end om Rusland," sagde Kristian Lindberg, der mente, at serien var en “dårlig efterligning af Mads Brüggers dokumentaristiske ironi og iscenesættelser.”
Og ophavsmanden til denne smøre, journalist Kristoffer Lind, fortæller jo netop også i sit tweet, at han husker programserien som sjov.
Det er blevet moderne at affeje mindre flatterende historiske fortrædeligheder med, at det var en anden tid. Putin anno 2013 er bare ikke rigtigt en anden tid.
Putin havde allerede da to blodige krige på CV’et. 2013 var også året, hvor Dumaen, underhuset i den russiske lovgivende forsamling, vedtog en lov der forbød “homoseksuel propaganda”. Et de facto-forbud mod homoseksualitet.
Angrebet på Ukraine er desuden den fjerde blodige, militære aggression, Putins Rusland har involveret sig i. De andre – Tjetjenien, Georgien, Syrien – er bare foregået langt væk fra Danmark.
Det er ikke kun Falktoft og Bjerre, der har taget let på despoten Putins voldsherredømme. Det gjorde vi i store træk som samfund indtil 24. februar 2022.
Lad os reagere på den erkendelse med lidt mere værdighed end Peter Falktoft.
