Aha-oplevelsen sat på formel
Ryk verden med et aha!

"Hvis man giver folk aha-oplevelser, så kan man rykke verden på nye måder."

Skrevet af

Jon Adam Henriksen

1 artikler

0 indlæg

Fra tidernes morgen til i dag har alle vores opdagelser og opfindelser haft én ting tilfælles: aha-oplevelsen. Kforum har interviewet professor Peter Bro, der nu er aktuel med bogen 'Aha-oplevelsen', hvori han ikke bekymrer sig så meget om, hvordan man får aha-oplevelser, men som noget nyt, hvordan man giver aha-oplevelser.
Ifølge Peter Bro er en aha-oplevelse en sammensmeltning af problem, løsning og indfaldsvinkel, som skaber en ny erkendelse. Hans nye bog Aha-oplevelsen er derfor et opgør med 'tilfældet' som en del af aha-oplevelsen og et forsøg på at gøre det til en metode, der kan bruges af lærere, præster, sælgere og andre formidlere.
 
Et aha fra graven
En dag i 1888 vågner Alfred Nobel op til en dårlig nyhed. Han kan nemlig læse i avisen, at han er død og det under overskriften ’Dødens købmand er død’. Det kom som et chok for Alfred Nobel, opfinderen af dynamit. Han var selvfølgelig klar over, at dynamit blev brugt til at slå ihjel, men når han så dynamit, tænkte han ikke død og ødelæggelse, men fremskridt. Dynamit havde bogstavelig talt sprængt rammerne for menneskets fremdrift ved at bagatellisere forhindringer som klipper, sten og bjerge.
 
Da Nobel læser sin nekrolog – som fejlagtigt blev bragt i en fransk avis, der havde forvekslet Alfred Nobel med broderen Ludvig Nobel – opdager han en ny indfaldsvinkel på sit eftermæle. Han forstår, hvordan han vil blive husket. Det inspirerer ham til at oprette Nobelpriserne i sit testamente i håbet om at blive husket for andet end død og ødelæggelse. I Nobels 'aha' tager Peter Bro, centerleder og professor ved Center for Journalistik på SDU, sit udgangspunkt i bogen Aha-oplevelsen: Arven fra Alfred Nobel.
 
Peter Bro søger at forstå aha-oplevelsen igennem talrige øjeblikke, hvor store forskere og forfattere som Alexander Flemming, H.C. Ørsted og Selma Lagerlöf har set lyset.
 

Peter Bro.
 
En kognitiv gnist
Aha-oplevelsen væver sig ind og ud ad teori, ideologi og historiefortælling til det mere mondæne. På samme måde bevæger snakken sig fra Picasso, over røven på et egern, til at ændre verden. Han har det med at afbryde sig selv med indskudte sætninger  nogle gange for at sikre præcision, og andre gange fordi, ordene er blevet trætte af at stå i kø og springer frem midt i en sætning.
 
"For mig er aha-oplevelsen dér, hvor der kommer en kognitiv gnist," fortæller Peter Bro.
 
Det vil sige noget, der kommer bag på dit sind og får det til at reagere. Uanset om aha-oplevelsen udspringer af jokes, forelskelse eller store opdagelser, så har de alle overraskelsen tilfælles. Hvordan, sindet mere specifikt reagerer, kommer an på, hvilken type aha-oplevelser, der opstår.
 
Aha for alle og enhver
Alle får hele tiden aha-oplevelser. Hver gang nogen griner af en joke eller forstår, hvordan en ny app virker, er der små aha-oplevelser gemt bag. Store aha-oplevelser kan være, når man forelsker sig, eller finder ud af, hvad man skal bruge sit liv på, som det skete for Peter Bro. Han er uddannet fra RUC i kommunikation, og kort efter fik han sin mangeårige drøm om at arbejde på Christiansborg opfyldt. Men der manglede noget og det er i forbindelse med denne følelse, at han får en af sit livs helt store aha-oplevelser:
 
"Jeg er med på, at det lyder helt højtravende og alt for idealistisk, men jeg kunne ligesom se, når jeg gik rundt på Christiansborgs gange, at hvis man nogensinde skulle ændre demokratiet, så handlede det måske knap så meget om at gøre det fra politisk hold …  journalisterne er de eneste, der har muligheden for at ændre, hvordan vores samfund og demokrati er bygget op gennem den demokratiske dialog."
 
Kort efter får Peter Bro et ph.d.-stipendiat ved Institut for Journalistik (nu Center for Journalistik) på SDU, hvor han i dag er professor. Her får han mulighed for at dyrke sin kærlighed til aha-oplevelserne, hvilken han i dag beskriver som et afhængighedsforhold på niveau med alkoholisme.
 
Egernets røvhul
Peter Bro kan godt lide at forklare aha-oplevelser ud fra en joke, hans børn i øjeblikket er optagede af. Joken, som en del nok er bekendt med, åbner med et problem:
 
’Hvad kalder man røven på et egern?'
 
Et problem er det første af tre elementer, der altid skal være til stede for at skabe en aha-oplevelse. Løsningen og en skæv indfaldsvinkel er de to andre. Hvis problemet er for let at løse, bliver der ikke skabt en aha-oplevelse, f.eks. er 2+2 =? et problem, men løsningen er alt for ligetil.
 
Tilbage til egernet og dets røv, hvor svaret er: nødudgang. Her skulle dobbelttydigheden i nødudgang gerne vise en alternativ indfaldsvinkel til at løse det oprindelige problem, hvilket i bedste fald får folk til at grine ved at skabe en mini-aha-oplevelse.
 
"Hvis man giver folk de der aha-oplevelser, så kan man rykke verden på nye måder," siger Peter Bro.
 
Bogen, der manglede
Det var, mens Peter Bro underviste, at han indså  eller, om du vil, fik en aha-gnist  at aha-oplevelserne ikke kun behøvede at gavne ham selv, men også kunne gavne hans studerende og alle andre. Når det lykkedes ham at give de studerende en aha-oplevelse, ændrede deres opførsel sig.
 
"Jeg kunne se, at de ligesom lyste op", fortæller Peter Bro.
 
De huskede også bedre dét, de havde lært, og de blev mere engagerede i undervisningen.
 
Peter Bro ønskede at vide mere og fandt ud af, at "der er skrevet hundredvis, for ikke at sige tusindvis, af bøger om, hvordan man selv kan få de her aha-oplevelser." Men til hans store overraskelse fandt han nærmest ingen bøger, der handlede om at give andre aha-oplevelser. Som han selv siger:
 
"Det var den bog, jeg selv gerne ville have læst for år tilbage, så nu har jeg selv prøvet at skrive den."
 
 
Afhængighed af aha
Når professor Peter Bro siger, at han er afhængig af aha-oplevelser, kan det måske virke lidt langt ude, men spørgsmålet er, om det ikke snarere er reglen end undtagelsen blandt Gud og hvermand.
 
Tag f.eks. Werner Forssman, som er en af de mange nobelprismodtagere, hvis fantastiske opdagelse er med i Aha-oplevelsen. Forssman ønskede at undersøge det menneskelige hjerte ved at indføre et kateter i hjertet. Hans overordnede gav ham ikke lov til at udføre forsøget på mennesker, så han valgte at bruge sig selv. Han indsatte altså et kateter i sin underarm og førte det hele vejen op til hjertet. Han udsatte sig selv for livsfare blot for at få det aha-fiks, der kan bringe videnskaben videre, og små 30 år senere modtager han Nobelprisen i medicin for sine opdagelser.
 
I ovenstående eksempel gik det godt, men der er tonsvis af eksempler på det modsatte gennem historien. Når folk er villige til at sætte livet på spil, er der tale om en voldsom drift i mennesket. Her står vi ved bagsiden af medaljen, for det er ikke hver gang, at nogen får en aha-oplevelse, at det fører til en bedre forståelse af verden. Nogle gange sker det modsatte.
 
"Det er noget af det, bogen ikke gør så meget ud af, men som er en meget, meget vigtig ting. Det er ikke alle aha-oplevelser, der er sande," fortæller Peter Bro.
 
Når folk går ind i sekter, beslutter sig for, at jorden er flad, eller begynder at tro på absurde konspirationsteorier, så er det, fordi de har fået falske aha-oplevelser: 
 
"Aha-oplevelsernes historie er også fuld af eksempler på, at man får en aha-oplevelse, som er baseret på noget falsk, eller at nogen ligesom udnytter ens aha-oplevelse," siger Peter Bro.
 
Mængden af falske aha’er vidner jo netop om, at det må være en meget generel drift i mennesket efter at opsøge aha-oplevelserne. Alle har et ønske om at gennemskue verden. I jagten på det næste kick er det vigtigt at holde sin kritiske sans i hævd. 
 
Picassos violin
Peter Bro kan finde på at give sig hen til kirkens stilhed, hvis der er et problem, han ikke kan løse. Han er netop vendt hjem fra Venedig Biennalen, som han kalder for 'en eksplosion af aha-oplevelser’. For Peter er adspredelse ikke noget der hører fritiden til, men en vigtig metode til at løse problemer i sit arbejdsliv.  
 
I sin undervisning forsøger Peter Bro derfor altid at få sine studerende til at tænke ud af boksen. Han beder dem presse alt, hvad de kan på boksens vægge. Når de så opnår løsningen, enten ved at tænke sig frem til den eller ved at få den fortalt, vil de være brudt ud af boksen, hvilket vil give dem en aha-oplevelse.
 
"Det handler om at skabe friktion og, hvis jeg har skabt nok friktion, og jeg har skabt en tilstrækkelig skæv indfaldsvinkel til problemet, så kommer der også en aha-oplevelse."
 
Dette er dog kun muligt, hvis de først selv har brugt energi på at forsøge at bryde ud af boksen, fordi først da er de opmærksomme på boksens begrænsninger og først da kan man skabe den aha-oplevelse, det er, at bryde ud af den. 
 
De studerende skal altså tænke selv og være med til at tage et intuitivt spring. I denne forbindelse praktiserer Peter Bro en bestemt øvelse i undervisningen. Han viser Picassos violin frem og spørger sine studerende:
 
"Hvad har Picasso med journalistik at gøre?"
 

Pablo Picassos violin.
 
De studerende kommer med bud, og på den måde bliver de engagerede i løsningen. De begynder at lede efter indfaldsvinkler, som de ellers aldrig ville have tænkt over. Det er et forsøg på at frigøre de studerende fra den viden, de har med sig.
 
"Når Picasso malede en violin, så malede han den på en måde, så man kunne se den både forfra, bagfra, ovenfra og nedenfra".
 
Deri ligger en specifik pointe for journalister, som hver gang, de skal skrive en historie, skal finde en vinkel. Men der er også en mere universal pointe. Som Peter udtrykker det:
 
"Der er en kobling mellem, hvordan man vinkler på verden, når man er journalist, og når man er kubistisk maler. Det kan nogle gange være det, der giver dem en ny forståelse af deres fag."
 
Det er præcis dét, Peter gerne vil inspirere til. Hvis man åbner sit sind for alternative indfald, så kommer der løsninger på problemer, som ellers ville have været uløselige. Eksplosionen kommer af at åbne sindet og slippe kreativiteten løs. Aha-oplevelser kan få folk til at erfare og gøre de mest fantastiske ting.

Relaterede artikler

Hvad fanden bringer fremtiden? - Tim O'Reillys seneste bog "WTF – What’s The Future And Why It’s Up To Us" udtrykker både forbløffelse og forfærdelse ove...
Norden for nybegyndere - Vi har en helt særlig arbejdskultur i Norden. Utrolig meget ligger mellem linjerne, noget er stramt, andet er ligegyldig...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 3. oktober

Communications Specialist

Frist: As soon as possible

Senior Kommunikatør

Frist: 28. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.