Bøllehatten er tilbage

Det er hverken en discman, en tungepiercing eller afbleget hår, du skal ud at investere i. Det, du derimod kommer til at generhverve dig, er intet mindre end bøllehatten! Yes, du hørte korrekt. Bøllehatten is back, og denne gang i en opdateret version, der gør den acceptabel til såvel festen som fisketuren og ferien i Costa Rica.
Foto: Prada
Foto: Prada

Derfor vil du have den!

Hvorfor vil vi overhovedet have en bøllehat (igen)? Det vil vi, fordi den minder os om bedre tider. Den minder os om dengang i 90’erne, hvor alt var mere simpelt, enkelt og ligetil. Der var ikke COVID-19, der var ingen internetmobning, og vi vidste endnu ikke, at CO2 var et reelt problem. Det var lykkelige tider, og vi var lykkeligt uvidende. Og på en eller anden måde blev bøllehatten symbolet på vores bekymringsfrie tilstand. Vi kunne tillade os at dalre rundt med en hat, der så  tåbelig ud – og som egentlig var designet til fiskere i 1900-tallet – men det var helt ok. Ja, det var faktisk ret cool. 
 
Så når vi nu vælger at vende tilbage til bøllehatten, er det, fordi vi i krisetider har brug for den nostalgiske værdi, og det er præcis det, bøllehatten formår at levere: En tryg favn, der kan minde os om bedre (og mere bekymringsfrie) tider. 
 

Et comeback, der har været længe undervejs

Den kvikke trendoberservator har måske allerede tænkt: ”Jamen, hov, vent nu lige engang. Var bøllehatten ikke tilbage på catwalken allerede SS2018?” Jo, min kære ven, det var den, såvel hos Chanel og Louis Vuitton som Lanvin og Michael Kors, men selvom trends føles meget ”in the moment”, så er de ofte ret længe om at få opbygget momentum. Men nu er øjeblikket her, og dette øjeblik kunne ikke have været mere perfekt!
 
Et billede, der indeholder personAutomatisk genereret beskrivelse
Louis Vuitton og Lanvin SS2018 via Pinterest.
 

Perfekt til coronagarderoben

Til tider opstår den perfekte trend på det helt perfekte tidspunkt, og denne kategori falder bøllehattens tilbagevenden ind under. Bøllehatten passer nemlig intet mindre end perfekt til coronagarderoben, der som tidligere beskrevet er karakteriseret ved afslappet tøj og måske lidt uvasket hår eller en udvoksning eller ti. En bøllehat på hovedet vil skjule alt det, du ikke orker at vise frem, og hvis du køber en af de mere tjekkede udgaver, kan du måske endda tillade dig at have den på til det næste Zoom-møde…
 

Altid nemt at spotte en hat i mængden

Selvom vi ikke må færdes i store mængder i disse tider, så hænder det alligevel i ny og næ, at vi står 20.000 mennesker på en sø i København og tænker ”Ej, hvor er det fedt med is på en sø”. I sådan et tilfælde kan du hurtigt blive væk fra dine venner og din familie, og det er netop her, bøllehatten vil komme dig til undsætning. Den stikker nemlig ud og bliver lagt mærke til. Især hvis du vælger en nyfortolket udgave fra Prada eller Miu Miu. 
 
Prada (via MyTheresa) og Miu Miu (via Pinterest).
 

Bøllehattens ambassadør 

Hvis du undrer dig over, hvordan bøllehatten har sneget sig tilbage på dagsordenen, så tag et kig på Billie Eilish. Bøllehat-ambassadøren over dem alle! Billie Eilish har uden tvivl en forkærlighed for bøllehatten, og det giver god mening, da hun er typen, der udstråler en underspillet cool attitude, og som ikke nødvendigvis behøver at vise sig frem ved at blotte kroppen. I stedet skjuler hun den og gør dermed kroppen – og hende selv – langt mere interessant. 
 
Et billede, der indeholder person, indendørsAutomatisk genereret beskrivelse
Billie Eilish. Kilde: Getty Images. 
 

Statement-hatten

Bøllehatten er en hat med noget på hjerte. Det har de fleste hatte faktisk, men det er bare de færreste, der tør vove sig ud i en hat – så bliver man jo pludselig lagt mærke til. Men tiderne ændrer sig, og lige nu er tiden inde til at lægge frygten på hylden og stå ved den, man er. Vi skal turde noget mere, være mere modige og sige pyt til internettrolde på Facebook. Hvis det føles skræmmende, så tænk på alle de cool og modige mennesker, der har båret bøllehatten gennem tiderne: Pamela Anderson, Dennis Rodman, LL Cool J, og Jamiroquai, for blot at nævne nogle få. 
 
Et billede, der indeholder person, beklædning, hårstykkeAutomatisk genereret beskrivelse
Et billede, der indeholder person, hatAutomatisk genereret beskrivelseEt billede, der indeholder hat, person, hovedbeklædning, mandAutomatisk genereret beskrivelse
Kilde: Getty
 

Som bøllehat så ejer

Hvis du allerede nu tænker, at bøllehatten lyder som en rigtig god idé, men endnu ikke er helt tryg ved at tage skridtet, da du måske kommer til at træde forkert, når nu det trods alt er ca. 25 år siden, du sidst gik med den (eller måske er det din allerførste virgin-hat….), så frygt ej – hjælpen er nær. Der er nemlig så mange bøllehatte derude, at du kan finde en, der passer præcis til din stil. Er du til adventure-livet, så snup en fra North Face eller Wood Wood. Er du til high-end-trends, så er Loewes læderversion genial. Vil du gerne udstråle bæredygtighed og awareness, så snup en i patchwork-denim fra Blanche. Mulighederne er mange, og du har efterhånden ingen undskyldninger for ikke at købe en bøllehat, der passer til dine behov. 
 
Et billede, der indeholder person, hat, bærer, påklædtAutomatisk genereret beskrivelse
Loewe via Pinterest. 
 

Hatten, der klæder ALLE!

Når jeg siger ”ingen undskyldninger”, så mener jeg ”ingen undskyldninger”. Heller ikke den med ”jeg har ikke et hattehoved”. Jo, du har. Du har et hoved, og på den kan der være en hat. Punktum. Bøllehatten klæder nemlig alt og alle – jeg har selv testet det. Så stop dig selv og dine bortforklaringer asap, og åbn en ny browser, så du kan finde den perfekte bøllehat og være klar til sommeren. Yes, den skygger også for solen – ret smart, ik’?
 

Alle (født før 2000) har et bøllehatminde 

Minder og historier skaber den, du er – og hvis du er født før år 2000, så har du med stor sandsynlighed også et bøllehatminde. For mit eget vedkommende har jeg altid haft en version af bøllehatten liggende. Det var kærlighed ved første blik, da jeg fandt min farfars gamle og slidte hvide bøllehat i forvasket denim. Den var PERFEKT! Og så var det selvfølgelig i vores sommerhus ned til vandet ved Oslofjorden, hvor solen skinnede på den lækre måde, og ens solgyldne teenagehud var dækket af tørret saltvand. Det var good times! Så når jeg hvert år trækker hatten ud fra skabet, så er det med minderne i baghånden, at jeg forsøger at genskabe den tid, der engang var: En tid med endeløse sommernætter, bekymringsfrit teenagesind, gode venner og lyden af 90’er-goa akkompagneret af et psykedelisk lasershow, der følger rytmerne på den nøgne væg. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også