Sundheds- kommunikation med baggrund i forskellige sundheds- og trivselsopfattelser
Type 2 diabetes er en af de mest udbredte livsstilssygdomme i Danmark. Der bruges omfattende samfundsressourcer på oplysning, rådgivning, behandling og rehabilitering på området for at sikre patienternes trivsel og undgå følgesygdomme. Alligevel stiger antallet af ramte, og undersøgelser viser, at trivsel og sundhed hos type 2 diabetikere er markant dårligere end hos resten af befolkningen.
Specialets udgangspunkt er, at kommunikationen til og med målgruppen af diabetikere kan forbedres. Den praktiserende læge eller lægehus er diabetikernes primære kontakt til sundhedsvæsenet. De sundhedsprofessionelle skal opfordre diabetikerne til at leve sundt; dyrke motion, spise sund mad og tabe sig, hvis de er overvægtige. Men hvad betyder det helt konkret at leve sundt? Og hvad betyder det for den enkelte at trives? Og hvad sker der med kommunikationen, hvis parterne ikke deler samme opfattelse af, hvad fænomener som sundhed og trivsel betyder i praksis?
Specialet undersøger denne problematik med det mål at kunne forbedre patientkontakten. Undersøgelsens data udgøres af 7 lange kvalitative interviews med diabetespatienter om sundhed, sygdom og trivsel, suppleret med et fokusgruppeinterview med 5 praksissygeplejersker fra en lægeklinik i et socialt belastet område. Empirien er behandlet og analyseret ved brug af kvalitativ indholdsanalyse for at kortlægge forskelle og ligheder på både gruppe- og individniveau. Forfatterne har inddraget Pierre Bourdieu som en sociologisk forståelsesramme for analysen. Empirien holdes op mod et fundament af eksisterende forskning på sundhedsområdet med forskellige perspektiver på diabetes, sundhed og trivsel.
Resultaterne viser divergerende perspektiver på fænomenerne hos de sundhedsprofessionelle og diabetikerne. Generelt er både sundheds- og trivselsopfattelserne mere komplekse hos patientgruppen, ligesom flere anfører, at psykiske aspekter har spillet en rolle for sygdommens opståen eller forløb hos dem. Diabetikerne har alle annekteret et medicinsk-biologisk perspektiv fra sundhedssystemet, men forskellige lægmandsperspektiver på sundhed og sociale omstændigheder er udslagsgivende på adfærden.
Sygeplejerskerne fokuserer meget på sundhedsperspektiver som livsstil og folkesundhed, foruden det medicinsk-biologiske. De er opmærksomme på diabetikernes forskellige evner til at forvalte sygdommen, men fastholder det personlige sundhedsansvar hos patienten.
Specialet afsluttes med tre korte forslag til kommunikationselementer, baseret på resultaterne. Håbet er, at disse kan inspirere sundhedsprofessionelle i almen praksis til i højere grad at søge indsigt i diabetikernes perspektiv og udfordringer med sygdommen. Dette er forfatternes opfattelse, at reel dialog er første forudsætning for, at kontakten kan føre til adfærdsændringer hos diabetikerne.
Specialet er skrevet af Marianne Lang Mignon og Philip Andreas Arpe Klepke på Aalborg Universitet og blev bedømt til et 12-tal. Læs hele specialet her.
