Nye tider på Paradise Hotel

Selvom #MeToo, med en vis forsinkelse, er rullet massivt hen over Danmark i det seneste års tid, er der lommer i vores kultur, der har virket underligt uberørte. En af disse lommer er reality-tv, hvor eksempelvis TV 2 i forsommeren 2021 havde premiere på det mest kønsstereotype tv-format af alle, The Bachelor. Meget er altså stadig præcis, som det plejer i reality-tv, hvor karikerede mande- og kvindetyper typisk kæmper om at score, snyde og knalde hinanden i forskellige konstellationer. Som regel ender det med, at mændene vinder, fordi de er bedre til at “spille spillet”, som det hedder.
Også realityprogrammer som Paradise Hotel må forny sig og følge med tiden, men nogle af programmets normer kan være svære at ændre. Foto: NENT Group/Janus Nielsen.
Også realityprogrammer som Paradise Hotel må forny sig og følge med tiden, men nogle af programmets normer kan være svære at ændre. Foto: NENT Group/Janus Nielsen.
af Stine Liv Johansen

Spoiler-alert: Denne artikel indeholder spoilere og afslører vinderne af Paradise Hotel 2021. I artiklen anvendes talemåder og ordspil, der er taget fra programmets interne jargon, bl.a. omtales de deltagende mænd og kvinder som “drenge” og “piger”.

 

I et lille hjørne af den silikonepumpede virkelighed er det dog, som om der bliver rykket lidt rundt på tingene. I den 17. sæson af Paradise Hotel, der blev sendt i foråret og sommeren 2021, blev kortene spillet lidt anderledes, og de traditionelle køns- og magtpositioner blev – til en vis grad – udfordret på en ny og interessant måde. Dels blev den fastlåste balance mellem mænd og kvinder rykket en smule, og dels blev der skubbet til forestillingen om, hvad en rigtig dreng og en rigtig pige er og må være inden for programmets rammer.  Formentlig med inspiration fra den generelle debat om #MeToo og tilrettelæggernes evne til at følge med tiden, men også med et par rigtigt dårlige sager om krænkelser og overgreb i den svenske udgave af programmet i baghovedet, der nødvendiggjorde, at man så med friske øjne på et format, der har et par årtier på bagen.

 

Se traileren for sæsonnen her.
 

Jeg elsker Paradise Hotel

Jeg skal indledningsvist erklære, at denne artikel er skrevet af en inkarneret fan. Jeg har set Paradise Hotel de sidste 10 år; ikke alle, men mange sæsoner. Og jeg elsker det! I begyndelsen så jeg det sammen med mine børn, som dengang var lidt for små til at se det alene, og siden er jeg holdt ved af lige dele faglig og personlig interesse. Ok, måske mest personlig.

 

Udefra set er Paradise Hotel et frygteligt overfladisk koncept, der sammen med lignende klassiske reality-koncepter, som Robinson Ekspeditionen m.fl., opfandt og forfinede genren og ikke mindst plottet, hvor deltagere en efter en stemmes ud, indtil der står en vinder tilbage. Men når man følger med over længere tid og lærer deltagerne at kende, fatter sym- og antipatier for dem og forstår, hvorfor de somme tider er nødt til at stikke knive i ryggen på deres bedste venner og kærester, så er det knaldgod underholdning i lækre rammer, der hele tiden holder seerne fanget. Det handler om taktik, venskaber, fjendskaber, alliancer, fede fester, fuldemandssnak og lidt sex. What’s not to like?

 

Ved gensyn med gamle programmer bliver det tydeligt, hvordan moden, såvel håret som tøjet, tatoveringerne, piercingerne og kroppene i sig selv, har forandret sig. Tungepiercinger er yt, store muller er in. Men indholdsmæssigt skulle vi frem til 2021, før der for alvor skete ændringer i programmet. Og i mine øjne til det bedre.

 

"Allerede fra første afsnit blev nye toner slået an. Par kunne dannes på tværs af køn, hvorved der potentielt opstod mulighed for nye former for alliancer. "

 

Motoren i programmet er parrene, der skal dannes mellem deltagerne, og den loyalitet, de kan eller ikke kan opbygge imellem sig og i forhold til de øvrige alliancepartnere, de har. Ultimativt går ét par ’hele vejen’ og skal i den endelige finale sætte deres loyalitet på spil over for hinanden. Hvis de kan stole på hinanden helt til det sidste, deler de en pengepræmie på 500.000 kr. Hvis en af dem vælger at bryde loyaliteten og smide den gyldne glaskugle, der symboliserer deres bånd, går han eller hun hjem med et potentielt mindre beløb – mens partneren må sætte sig tomhændet på flyet hjem fra Mexico.

 

Få gange i programmets historie har vinderparret delt i porten, og kun én gang har pigen i parret smidt kuglen. Langt de fleste gange er det drengen, der har smidt kuglen, og pigen, der har stået tilbage med en lang næse, en såret stolthed og mascara ned ad kinderne. Loyaliteten og løfterne om troskab har altså sjældent kunnet stå distancen, når det gjaldt. Drømmen om tusindvis af lettjente kroner på kontoen har typisk vægtet højere hos deltagerne.

 

"i løbet af programmets første uger, som deltagere blev stemt ud, og nye kom til, var der små ting, der viste, at der var noget nyt på spil, hvilket blev forløst gennem deltagernes væremåde og karakterer og gennem spillets rammer."

 

På den populære Instagramporfil @andershemmingsendk er det også tydeligt, hvem der plejer at komme hjem med pengene.

 

Nye tider på Paradise Hotel?

Men i 2021 skulle tingene være anderledes. Lidt i hvert fald. Allerede fra første afsnit blev nye toner slået an. Par kunne dannes på tværs af køn, hvorved der potentielt opstod mulighed for nye former for alliancer. Det har været typisk på Paradise Hotel, at det var drengene, der førte an og lagde strategien, mens pigerne fulgte trop og brugte kræfter på at have konflikter med hinanden. Tænk bare på den klassiske fight mellem Amalie og Stina – hende, som Amalie kaldte en russisk roulette. Men med muligheden for kønsneutrale pardannelser var der åbnet for, at der kunne ske noget andet.

 

Ni gæster tjekkede ind fra starten: billedskønne Jasmin; Anne K. med havfruehåret; Monique med tusser og afbleget hår; søde og lidt mystiske Léa; fotomodellen Sinan, der er åbent homoseksuel; det store brød Lukas, der efter eget udsagn går mere op i sine muskler end i at læse bøger; festaben Nikolaj og hans partner in crime, Jonas samt endelig Philip, der røg ud igen efter et par afsnit og siden har meddelt, at han fortrød sin deltagelse, fordi det bare var for “cringe”. Startcastet var på mange måder traditionelt og i tråd med genren, men så alligevel ikke. Særligt de castede piger var mere nuancerede, måske lidt mere afdæmpede og reflekterede, end vi har set det tidligere. Og i løbet af programmets første uger, som deltagere blev stemt ud, og nye kom til, var der små ting, der viste, at der var noget nyt på spil, hvilket blev forløst gennem deltagernes væremåde og karakterer og gennem spillets rammer.

 

Et eksempel på dette var Sinan. En ung fyr, der som flere andre Paradise Hotel-deltagere er blevet castet til programmet på baggrund af en i forvejen veletableret tilstedeværelse på sociale medier som YouTube og Instagram. Han er ikke den første homo- eller biseksuelle karakter i hotellets historie, og det særlige var måske i virkeligheden, at det ikke i særligt stort omfang blev italesat, at han er homoseksuel. Det blev ikke skjult, men det var heller ikke noget særligt – heller ikke selvom han i sin fremtoning på mange måder levede op til klichéen om den homoseksuelle fyr med løse håndled og lys stemme. Sinan var dog heller ikke medvirkende til at rykke ved den heteronormative balance mellem de resterende deltagere; der var for eksempel ingen fyre, der tog initiativ til at danne par med ham.

 

Der var et andet tiltag, der – selvom det ikke så ud af meget – skubbede til de traditionelle forestillinger om, hvordan man agerer som Paradise-deltager: Årets Paradise-personlighed. Normalt kåres for eksempel årets Mr. og Miss Paradise gennem en traditionel skønhedskonkurrence, hvor deltagerne skal holde taler, gennemføre små konkurrencer og til sidst bedømmes på et modelbillede, hvor de poserer med fleksede, olieindsmurte muskler og i bittesmå bikinier.

 


Jasmin Victoria poserer i konkurencen årets paradise-personlighed. Foto: NENT Group/ Janus Nielsen.

 

I sæson 17 var de to konkurrencer udskiftet med én fælles konkurrence om at blive Årets Paradise-personlighed. Der var stadig modelbilleder, og flere af dem var helt traditionelle, mens andre udfordrede formatet på interessante måder. Smukke Jasmin optrådte på sit billede i en hoodie med hætten trukket godt op om nakken, og konkurrencen blev vundet af Léa, der poserede i nederdel og tækkelig bluse og vandt på grund af, ja… sin personlighed. Hermed blev der lagt op til, at det var andre værdier end de på overfladen synlige, der blev værdsat. Skønhed var ikke (kun) lig med nøgenhed og personlighed, charme og loyalitet kunne komme til udtryk gennem andet end den seksuelle, kropslige fremtoning.

 



Årets Paradise-personlighed: Léa Voisin. Foto: NENT Group/ Janus Nielsen.
 

"Jasmin ville ikke umiddelbart nøjes med at indgå i spillet som objekt for drengenes taktik. Hun var i stand til – på strategisk vigtige tidspunkter og ved at bruge alle sine fortrin, herunder sin åbenlyse skønhed, som de fleste, drenge som piger, bemærkede og var tiltrukket af – til at rokere rundt på brikkerne bag kulisserne."

 

Hvor langt rækker de nye tider?

Andre elementer var til gengæld helt, som de plejer. De store, pumpede drenge svingede taktstokken, og de fleste piger slog blikket ned og tilpassede sig. Den festglade og lidt smart-i-en-fart-agtige Nikolaj kørte med klatten og lavede damer. Først forsøgte han sig med Anne K., som han var partner med fra starten. Hun var åbenlyst fascineret og måske lidt forelsket i hans friske facon og hvide smil, men han kunne ikke overtale hende til mere end lidt kysseri. Og det var ikke nok for Nikolaj. Han indledte et hedt forhold til den anden Anne (P.), en garvet Paradise-deltager og Instagram-personlighed, mens han med smiger og søde ord formåede at holde Anne K. varm nok til, at hun ville “stå med ham” hele vejen til finalen. Her var der altså ingen nye tider, men derimod en fastholdelse af et af de ældste spil i bogen: Trekantsdramaet, der nødvendigvis må ende med mindst én taber.

 

Paradise-hunken Nikolaj, der formåede at holde to piger varme på samme tid. Foto: NENT Group/ Janus Nielsen.

 

Jasmin ville ikke umiddelbart nøjes med at indgå i spillet som objekt for drengenes taktik. Hun var i stand til – på strategisk vigtige tidspunkter og ved at bruge alle sine fortrin, herunder sin åbenlyse skønhed, som de fleste, drenge som piger, bemærkede og var tiltrukket af – til at rokere rundt på brikkerne bag kulisserne. Og med kulisserne mener jeg naturligvis det gennemredigerede og skarptvinklede backstage-rum, vi som seere lukkes ind i, og som foregår på hotellets værelser og ikke mindst i de mange sync’er, hvor deltagerne kommenterer på begivenhedernes gang og – tilsyneladende – afslører, når de har løjet eller haft andre bagtanker, end de øvrige deltagere ved. Jasmin lykkedes næsten med sin stærke taktik, men selvom hun var den, de fleste seere ifølge meningsmålinger på sociale medier fandt mest “værdig”, røg hun ud kort før finalen. Hendes spil var blevet gennemskuet, og så gik den ikke længere. Jasmin forsøgte at skabe en ny, stærkere kvinderolle og lykkedes næsten – om ikke andet var hun nok med til at bane vejen for, at andre af de kvindelige deltagere kunne træde i karakter.

 

Hvor langt tør de gå?

I finaleugen blev de kønsmæssigt binære pardannelser sat fri igen. Endnu engang gav programmets tilrettelæggere deltagerne mulighed for at bryde de traditionelle former. Det var der dog ingen af deltagerne, der havde mod på, og da programmets finale oprandt, var der to par – hvert bestående af en dreng og en pige – tilbage. Der var altså grænser for, hvor langt deltagerne ønskede at udfordre kønsrollerne, da det kom til stykket. På den måde illustrerer programmet måske den tid, vi står i lige nu, bedre end så meget andet. Vi bliver generelt mere bevidste om, at der skal rykkes på traditionelle normer, men vi er ikke nødvendigvis alle sammen i stand til at føre det ud i livet. Således også på det mexicanske luksushotel: Nikolaj og Anne K. stod over for Léa og Patrick. Patrick var en taktisk stærk spiller, som Léa dannede par med efter, at hendes øvrige partnere, herunder Sinan, som hun havde et mere end almindelig stærkt partnerskab med, var blevet stemt ud. De ni sidst udstemte deltagere var tilbage på hotellet og skulle agere jury og vælge mellem de to sidste par.

 

Den endelige afgørelse

Da der stod 4-4, skulle det nordjyske muskelbundt, Lukas, der gennem sæsonen var blevet kendt for at træffe nogle lidt hovedløse og uforståelige valg, beslutte, hvem han ønskede skulle vinde. Det kunne derfor gå begge veje, og da Lukas valgte at stemme på Nikolaj og Anne K., var vinderne af Paradise Hotel sæson 17 fundet. Men hvem der skulle gå derfra med en velpolstret bankbog, var endnu ikke afgjort. Det skulle ske samme aften i troskabstesten, hvor deltagerne og den karismatiske værtinde på programmet, Rikke, dukkede op i gallatøj og opdullet hår. Kort før testen blev sat i gang, præsenterede Rikke det allersidste plottwist, der skulle vise sig at blive altafgørende for udfaldet. De to vindere fik nemlig muligheden for at smide kuglen på højst 200.000 og give det resterende beløb – op til den halve million – til en deltager i juryen. Denne deltager skulle vælges på forhånd, og Nikolaj valgte, fuldstændig forudsigeligt, Jonas. Anne K. valgte derimod Léa, som hun havde kæmpet mod i finalen og været sammen med fra starten af sæsonen. Igen muliggjordes nye alliancer, der kunne udfordre de gamle strukturer.

 
 

Og så gjorde Anne K. det, som ikke var sket siden sæson 3. Hun smed kuglen ét sekund efter, at hun havde stillet sig på feltet med de 200.000 kr. Vel vidende, at hun så sendte Léa hjem med endnu flere penge, end hun selv fik med. Nikolaj vred sig og råbte noget med, at man jo ikke engang kunne få en ny bil for de penge – som i øvrigt var hans. Dermed blev afslutningen ikke bare en opvisning i, at den, der ler sidst, ler bedst, men også en gedigen omgang søstersolidaritet lige dér på Viaplay. For Léa var jo den mest værdige, mente Anne K., og hun valgte derfor at give afkald på en stor sum penge, som hun potentielt selv kunne have stukket i lommen. Men fordi hun havde gennemskuet, at Nikolaj spillede på hendes følelser og ikke var til at stole på, måtte hun handle, som hun gjorde. 

 

Museskridt ind i nutiden

Så med museskridt skubber selv det mest rigide og normbevarende tv-format til kønsrollerne og viser seerne nye måder at træde i karakter som mand, kvinde, homo, hetero og alt derimellem. Der er ikke totalt åbne sluser, og der er mange mennesker, der på ingen måde er repræsenteret blandt de smukke unge mennesker på hotellet. Men for eksempel skiftes værtinden Rikke i næste sæson ud med to nye værter, hvoraf den ene, Emil, er en ung mand, der i sin egen fremtoning, hår og makeup udforsker både sine maskuline og feminine sider. Emil er – ligesom Sinan – i forvejen kendt fra bl.a. YouTube, hvor han igennem flere år har lavet makeup-tutorials og fortalt om sit liv, bl.a. om da han var udsat for en hatecrime. Den åbenhed og det – på trods af makeuppen – trods alt mindre polerede billede, en type som ham repræsenterer, kan forhåbentlig skubbe endnu mere til tingene. Haters vil måske indvende, at Paradise Hotel bare spiller med på tendenser, som de kan se klik og visninger i. At de gaywasher et uanset hvad stereotypt og ulækkert koncept, der har til formål at spille folk ud mod hinanden for penge. De har sikkert ret. Men det ændrer ikke på, at der er nye toner på Paradise Hotel, og at der måske er små skvulp i infinity-poolen, der peger i nye, mindre stereotype retninger.

 

Og måske sætter programmets nye toner og justerede format sig i seerne og tilbyder nye farver på kønspaletten, hvilke de kan spejle sig i. Måske var justeringerne sidste chance for at fastholde et vigende seertal ved trods alt ikke at virke fuldstændig altmodisch.


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også