Nordeas farvel til syv fede imageår

Skattely, skuffeselskaber og stråmænd. Skattesagen om #panamapapers er eksploderet på rekordtid, og Nordea er fanget i krydsilden. Grønskollingen Thorben Sander er slået skakmat, og nu er CEO, Casper von Koskull, sat på arbejde for at redde de sidste stumper af troværdighed ud af gløderne.
Casper von Koskull griner nok ikke så meget for tiden. Foto: Polfoto/Martti Kainulainen
Casper von Koskull griner nok ikke så meget for tiden. Foto: Polfoto/Martti Kainulainen
Nordea blev fanget på mellemhånd i den eksplosive Panama-sag. Den ene hånd vidste ikke, hvad den anden tænkte og gjorde. Det resulterede i, at topchefen Casper von Koskull selv måtte agere damage controller, tage den ultimative beslutning og afbryde samarbejdet med Panama-advokaterne i Mossack Fonseca. Med et lønligt håb om dog at gøre noget rigtigt i en sag, som Nordea ikke længere kunne styre. Skaden var sket, imaget angrebet, men det lykkedes at standse styrtblødningen.
 
Finnen, Casper von Koskull, måtte ud af sit skattely og finde sig til rette i den varme stol. Foto: Polfoto/Vilhelm Stokstad
 
På det tidspunkt havde Panama Papers-sagen forlængst udviklet sig til en følelsesmæssig affære og en efterfølgende shitstorm på de sociale medier. Typisk med kommentarer som, " Skattely til de rige og gebyrer til os andre. Fy for helvede."
 
 
Der var mange skurke, ingen helte. Kunder, borgere og andre aktører på de sociale medier havde klare, letforståelige raseriudfald. Rige mennesker snyder med skatten, og Nordea hjælper dem med det. Banditter hele bundtet. I sådan et miljø er der ikke plads til nuancer og uforståelige mellemregninger.
 
 
Nordeas første kommentar i den rullende Panama-skattesag. En udtalelse der ikke jsut blev positivt modtaget blandt mængderne.
 
Krisekommunikation, etisk amoralsk opførsel. De seneste kommentarer i det alenlange feed på Nordeas Facebookside. 
 
Thorben Sander prøver...
Det er tankevækkende, at så stor en organisation som Nordea med så betydelige ressourcer, ikke mindst på kommunikationsområdet, i den grad fejltolkede Panama-sagen. Indrømmet, det ville ikke have set godt ud, hvis DR's journalister i dokumentarudsendelsen søndag aften var blevet mødt af Nordea med et "ingen kommentarer." Så point til Nordea for at stille op. Men på en skala fra nul til ti, hvor ti er bedst, høster Nordea blot et beskedent ettal for indsatsen.
 
Nordea sendte en mand i byen, som i bedste fald er en dårlig formidler, i værste fald ikke aner, hvad der faktisk sker i baglokalerne hos Nordea. Chefen for Nordeas Private Banking-afdeling, Thorben Sander, var givetvis på forhånd briefet af kommunikationsfolk om, at han for alt i verden skulle holde fast i sin forklaring, uanset hvor mange forskellige vinkler spørgsmålene blev stillet fra. Og således ikke lade sig slå ud af kurs og rode sig ud i forskellige forklaringer. Det mislykkedes totalt.
 
Thorben Sander må efter kun to års ansættelse vise sit værd som chef for Nordeas Private Banking. Heldigt han ikke er ansat som kommunikationschef. 
 
Thorben Sander kom til at lyde som en papegøje, oven i købet en papegøje, der talte sort. Noget tyder på, at Nordea og Thorben Sander ikke har været vidende om det materiale, DR havde i hænderne. Det må være forklaringen på, at Thorben Sander selv, uden at blive spurgt til det, rodede sig ud i højhellige forklaringer om Nordeas høje etiske standarder. På det tidspunkt havde Nordea-manden nul troværdighed.
 
Vittige hoveder på de sociale medier fandt det hylemorsomt, at hovedfiguren og hovedskurken i DR's dramaserie "Bedrag" hed - Sander (spillet af Nikolaj Lie Kaas.)
 
Skattely, lækager, skuffeselskaber og stråmænd. Sagen om Panama Papers og Bedrag har mere tilfælles end to navnebrødre.
 
På samme måde faldt forklaringerne om, at hele Panama-setuppet var så indviklet, at det var svært at forklare, til jorden med et ordentligt brag.
 
Casper von Koskull må træde til
Kære Nordea, I kunne jo prøve med en forklaring. Egentlig er setuppet i skattelylande i bund og grund ikke særligt kompliceret, og for en bank som Nordea må reglen gælde, at "hvad der ikke kan forklares, ikke kan forsvares."
 
Søndag blev til mandag, Thorben Sander blev taget af skærmen, og topchefen Casper von Koskull tog selv over. Noget klarere i spyttet og betydelig mere kontant i sin udmelding. I første omgang annoncerede han, at der ville blive sat en undersøgelse i gang, og senere kom så meddelelsen om, at Nordea trak sig fra alt samarbejde med Mossack Fonseca. Mere symptombehandling end egentlig konkret løsning.
 
Mossack Fonseca har mange favorable skuffeselskaber i baghånden. Foto: Polfoto/Utrecht Robin
 
Lidt efter lidt kom det frem, at Nordea faktisk havde strammet op tilbage i 2009. Men angiveligt ikke i tilstrækkelig grad. I hvert fald viste Panama Papers-papirerne, at Nordea endnu var involveret i omkring 200 selskabsengagementer hos det omstridte advokatfirma Mossack Fonseca.
 
"Gennem indberetninger til myndigheder hjælper vi vores kunder med at betale den skat, de skal. Vi er dog rigtig kede af, at vi ikke havde disse procedurer på plads tidligere," lød beklagelsen fra Casper von Koskull i en pressemeddelelse. En erkendelse, om end en sen erkendelse og en ganske diffus erkendelse.  
 
I realiteten trak han tæppet væk under sin afdelingsdirektør Thorben Sander.
 
Thorben Sander formår at holde humøret højt i pressede situationer. 
 
Det var den pris Nordea-topchefen måtte betale for at få skabt en eller anden form for troværdighed i Nordea-kommunikationen. Det lykkedes til en vis grad, og det viser, at i disse særlige, meget ømfindtlige etisk-moralske sager skal chefen selv på banen for at skabe klarhed og troværdighed. Og så skader det ikke nødvendigvis, at man erkender sine fejl.
 
Fokus blev til en vis grad flyttet en smule bort fra Nordea og over på politikernes bord. Spørgsmålet er dog, om selvsamme Casper von Koskull har stukket hånden ned i et hvepsebo. Som international storbank har Nordea etableringer og forretninger over hele verden, og der er som bekendt mange skattelylande rundt omkring - såkaldte offshore centre med lav eller nul-beskatning og ikke mindst en helt særlig diskretion.
 
Spørgsmålet er således, om Panama blot er første stop på en sådan rejse for Nordea - og for andre danske banker for den sags skyld.  Og hvad Nordea i givet fald vil gøre ved det.
 
Nordeas triumfer
Nordea-imaget har ellers fejret store triumfer under og i årene efter den historiske finanskrise. Nordea satte ikke en fod forkert, mens konkurrenterne fejlede på stribe, ikke mindst hovedkonkurrenten Danske Bank. Og da Danske Bank oven i købet løb ind i sin shitstorm, nemlig den fejlslagne New Standard-kampagne i 2012-2013, sad Nordea stille og roligt og nød konkurrenternes fejltrin. 
Nordea lagde nye alen til sit image.
 
I 2013 vandt Nordea 7 priser i årets Euromoney Wards. 3 af de 7 var relateret til Investment Banking. Et resultat, der ifølge Casper von Koskull, er baseret på Nordeas evne til at tage de rigtige valg.
 
Det vendte dog pludselig for et års tid siden. Nordea fortsatte ganske vist med imponerende overskud på bundlinjen, men forskellige sager begyndte at pible frem. Utidssvarende IT-standard, manglende intern sikkerhed og store bøder i forbindelse med hvidvaskningsreglerne (compliance), en række fyringsrunder, ledelsesflugt, stigende medarbejderutilfredshed (blandt andet med den såkaldte papirkurvssag - medarbejderne fik frataget deres papirkurve) og fokus på topledelsens stigende lønninger og ekstravagance med bankens penge.
 
Nordea forvandlede sig fra en bank med fokus på kunderne til en bank med fokus på aktionærerne.
 
Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget. Både Danske Bank og især Nykredit luner sig ved den uro, der er skabt om Nordea. Det resulterer næppe i kundeflugt, selv om tusinder af Nordea-kunder har truet med at flytte. Det plejer som regel at blive ved truslen. Dog skal man i denne sag tage med i vurderingen, at shitstormen mod Nordea ikke er begrænset til Danmark, men omfatter hele Nordeas hjemmemarked i de nordiske lande.
 
Danske Banks New Standard - Visuel flot, men meget lidt bank og i den grad en manglende høj standard. 
 
Slut på de fede år
Nordea risikerer at have bevæget sig ind i en kedelig, nedadgående imagespiral, hvor man får svært ved at sætte en fod rigtigt. Det kræver kommunikationsmæssig balance og ikke mindst fingerspidsfornemmelse for, hvor de kommende kedelige sager for Nordea ligger.
 
Noget tyder på, at storbankerne skiftes til at løbe ind i imageproblemer. Danske Bank red således i 00'erne på en succesrig imagebølge med Nordea halsende langt bagefter. I 2008-2009 løb Danske Bank dog ind i sin værste krise i nyere tid i forbindelse med finanskrisen, mens Nordea holdt fanen højt og hurtigt distancerede Danske Bank på imagebarometeret.
 
Nu er det igen ved at skifte. Danske Bank er på vej op, Nordea på vej ned. Danske Banks syv fede år sluttede brat i 2008-2009, nu kan det vise sig, at det er Nordeas tur til at sige farvel til syv fede (image)år. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også