Pamela Anderson er venstrefløjens nye filosof

Filosoffen og Baywatch-stjernen er programsat i Bremen den 29. marts som del af den store CPH:DOX 19-festival.

Pamela Anderson lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af det moderne kapitalistiske samfund. Hun ser det folkelige oprør i Frankrig iklædt gule veste, som et symbol på en stigende ulighed, hun gerne bidrager til at gøre en ende på.

"Jeg foragter vold," skriver hun på twitter og forsætter. ". . men hvad er volden fra alle disse mennesker og brændt luksusbiler i forhold til den franske og den globale elites strukturelle vold?"

Ikke nok med at hun går i dialog med ligesindede, men hun udnytter også sin jetset-status - har bl.a. opholdt sig i Frankrig og Australien - til at drage sammenligninger nationale fænomener imellem. "Jeg læser bøger, jeg ser film, jeg lærer fransk, jeg rejser over hele verden - et mystisk og vidunderligt sted. Men et meget bekymrende sted. Jeg er bekymret for klimaændringer. For udryddelse..."

I et nyligt interview med onlinemagasinet Jacobin kommenterer hun meget illustrativt de fjorten aspekter af fascisme Umberto Eco har beskrevet i sit essay "Eternal Fascism". Aspekter som "Cult of tradition", "Fear of difference", "Contempt for the weak". Og hun konkluderer: "Kig på ledere som Trump, Bolsonaro og Salvini, og du vil se præcis disse egenskaber. De ødelægger Amazonas, Arktis, hele planeten i "real time". Og der er ingen planet B."

Svaret finder vi i begrebet ”rettidig omhu” og en strategisk gennemtænkt personlig branding, hvor den smukke Pamela ikke blot har udviklet sig som bedste karakterskuespiller inden for sin genre, men på et tidligt tidspunkt i sin karriere har kunnet genopfinde sig selv som et personligt brand med plads til udvikling og fornyelse – uden at hendes nærmest arketypiske genkendelighed er gået tabt. Hun er citeret for udtalelsen: ”Jeg er ikke en skuespiller. Jeg ser ikke mig selv som en skuespiller. Jeg har skabt et brand og en business.”

Pamela Anderson arbejder tæt sammen med filosoffen Srećko Horvat om aktivisme, de gule veste og behovet for en klimaftale – Green New Deal for Europe. Læs dette store fælles interview i det elitære venstreorienterede magasin Jacobin.

Playmate of the Month

Det manifeste udtryk for denne erkendelse er The Pamela Anderson Foundation, der udover hendes tre bøger er platform for hendes aktivisme, hendes arbejde som ambassadør for en lang række idealistiske tiltag, som skal gøre denne verden bedre at leve i! Det er her, at den tilsvarende aktivistiske kroatiske filosof kommer ind i billedet.

Pamela Anderson slog igennem i 1990, hvor hun hos Playboy Magazine blev kåret til februar måneds Playmate of the Month. Miss Anderson ville imidlertid mere end at være fotomodel.

Efter at have opgraderet sin smækre silhuet med størrelse DD-brystimplantater, fik hun i 1992 sit kunstneriske gennembrud – oftest i orange badedragt – som den søde livredder C. J. Parker i TV-serien Baywatch.

Bruger brand awareness til højere formål

Takket været små 200 Baywatch-episoder nåede hun ret hurtigt en imponerende brand awareness, hvor brand-karakteristikken i høj grad hang sammen med hendes attraktive udseende. Hun var den arketypiske smukke, unge, blonde pige. Sexsymbolet. En moderne udgave af Marilyn Monroe-figuren.

Nu blev Monroe ikke så gammel, og problemet med arketypen er, at den er (overdrevet) domineret af det mandlige blik og dermed kan siges at være forbundet med mænds skuelyst og overlegenhedsfølelser.

Pamela Andersons første transcenderende karrieretræk ud af rollen som sexsymbol kommer, da hun ifølge tidsskriftet Viva i 1996 skrev til dyreværnsorganisationen People for the Ethical Treatment of Animals (PETA) og nøgternt konstaterede, at medierne er besatte af hende: ”Jeg vil virkelig gerne aflede noget af opmærksomheden på ting vigtigere end mine bryster eller mine kærester. Can we join forces?”

Pamela har længe forsøgt at fjerne opmærksomheden fra sit udseende for i stedet at være et brand, der kan rumme politisk aktivisme. Foto: Gettyimages.

Inden dette initiativ for alvor begyndte at bonme ud i form af nye spændende karrieretiltag, var et overlappende problem, at hendes brand i høj grad byggede på forførelse og æstetik. Hun manglede kort sagt dybde, eftertanke og storytelling om det levede liv.

Et brand i spektakulær opløsning (næsten)

I stedet for at flugte med den mainstreamkultur, som Baywatch var udtryk for, påtog hun sig spillefilmsroller som prostitueret, og hvad værre var, udviklede i privatlivet – navnlig sammen med Mötley Crüe-rockeren Tommy Lee – en badgirl-rolle, hvor offentligheden skulle forholde sig til vilde rygter om skørlevned og hustrumishandling og i det hele taget ballade og uoverensstemmelser. Mest mindeværdig er den herostratiske berømmelse, som en lækket sexvideo med Tommy Lee har givet hende.

Pamelas badgirl-side har været svær at abstrahere fra, men har samtidig også givet hendes brand kant. Foto: Gettyimages.

Karakteristisk for hendes sex-tape blev den publiceret på Internet Entertainment Group, som tilbage i 1996 var en af de første onlinesites overhovedet, som lavede penge på abonnementer. Udover at tredoble onlinesites frekvens har sexvideoen – og i det hele taget samlivet med Tommy Lee – givet hendes brand et moment af mod, vildskab, legal lovløshed og masser af kant.

First mover celebrity

Ud fra sin oprindeligt ufrivillige first mover-status på internettet har hun løbende udviklet sit brand i retning af det uforudsigelige og dermed – set fra en TV-celebritys vinkel – first mover.

Efter årtusindeskiftet har verden set hende i reality-TV – Big Brother, Dancing with the Stars – samtidig med at hendes underliggende engagement som aktivist har vokset sig stærkere og stærkere gennem årene.

Talrige er de aktioner, hvor Pamela Anderson enten har ladet sig fotografere (næsten) nøgen som i PETA-kampagnen ”I'd Rather Go Naked Than Wear Fur” eller meget konkret antastet folk på gaden i hjemlandet Canada for at henlede opmærksomheden på og forhindre det årlige slagteri af sæler.

Værdig ambassadør for veldædige formål

Fra at være en bimbo i en slags tegneserieverden – Pamela er med 14 præsentationer den langvarigst eksponerede pige i Playboy – har hun gennem årene udviklet sig til ambassadør for en række veldædige organisationer. Der bliver løbende kæmpet for sæler, pelsdyr, hvaler samt menneskers rettigheder.

Inden for personlig branding er ambassadør-funktionen en vigtig funktion. En ting er cross-promotion, hvor arbejdet går begge veje. Rigtig meget er nået, når ens brand er så stærk, at mennesker ude i verden frivilligt påtager sig at udbrede kendskabet til dette. For Pamela har øvelsen været at stille sig til rådighed og skabe merværdi for brands, der er idealistiske på et højere niveau.

Hun går ind for sager med stærk følelsesmæssig appel og har til gengæld fået de bagvedliggende organisationer – og ikke mindst de kendisser, der støtter disse – til at få øjnene op for sit engagement og igen sige god for hende – og dermed åbne ballet for, at den tænksomme offentlighed også har fået øje på hende.

"Når Pamela Anderson på en måde virker stærk og nærværende, skyldes det ikke mindst den mægtige friktion, som skabes mellem de genrekonventioner, som hører til rollen som bimbo og den meget behændige diversifikation, hun i dag repræsenterer."

Det var næppe tilfældigt, at Pamela sammen med andre demonstranter poserede nøgen – mod pelsning – i netop modeskaberen Stella McCartneys (Sir Paul McCartneys datter) boutique i London. Fra at omgås dubiøse personligheder som Hugh Hefner, adskillige rockmusikere og andenrangs TV-skuespillere har hendes netværksarbejde udviklet sig til spændende cross-promotions med ledende skikkelser inden for kunst og mode.

Hun samarbejder med modeskaberen Vivienne Westwood, og Jane Fonda lægger stemme til hendes dokumentarfilm Connected fra 2015. Hun er ambassadør for det eksklusive parfumemærke Coco de Mer.

Dramatisk forlænget livsløbskurve

Dét hun har opnået ved at gå så stærkt ind i områder, der kun perifært kan siges at knytte an til hendes oprindelige public image som fotomodel og skønhed i sæbeoperaer, er, at livsløbskurven for hendes personlige brand er blevet endog dramatisk forlænget.

"Ved at vende ikke mindst det (upassende) mandlige blik fra sin egen figur til omverdenen får hun ikke blot kastet grus i det repertoire af handlinger, som umiddelbart er knyttet til hendes figur, men hun åbner også for en Aha-oplevelse og noget andet og mindre naivt."

Når Pamela Anderson på en måde virker stærk og nærværende, skyldes det ikke mindst den mægtige friktion, som skabes mellem de genrekonventioner, som hører til rollen som bimbo og den meget behændige diversifikation, hun i dag repræsenterer.

Pamela Anderson har også vist sig faktisk at ville have noget at sige. Her er hun f.eks. i samtale med filosoffen Srećko Horvat om aktivisme, de gule veste og behovet for en klimaftale – Green New Deal for Europe.

Man kan sige, at vi som betragtere har en beredthed over for typificerede kommunikative handlinger. Denne beredthed faciliterer et repertoire af handlinger og ville sandsynligvis have været kraftigt aftagende, hvis den nu 51-årige Pamela var forblevet i sin etablerede rolle som bimbo, som sex-symbol.

Ved at vende ikke mindst det (upassende) mandlige blik fra sin egen figur til omverdenen får hun ikke blot kastet grus i det repertoire af handlinger, som umiddelbart er knyttet til hendes figur, men hun åbner også for en Aha-oplevelse og noget andet og mindre naivt.

Uddrag fra samtalen med jacobineren Srećko Horvat kan læses her.

I dag står hun frem med en sammenhængende og reflekterende storytelling om det levede liv, der bl.a. omfatter detaljer, at hun blev voldtaget som 12-årig, detaljer om mænds dominans, detaljer om at tage ansvar for opdragelsen af sine to sønner med førnævnte Tommy Lee, detaljer om, at man godt kan være venner med drengenes far, selvom han har været slem …

"Fra at brænde igennem med sensationel figur, lange blonde lokker og en tung sort makeup, som trodsede Californiens salte bølger, har hun gentagne gange turneret med chikke korthårsfrisurer og makeup og klædedragt udi det raffinerede og damede. Farveskalaen er skiftet fra bikergirl til beige og ladylike."

Den modne kvinde. Ikoniske kvaliteter

Sønnen Dylan Jagger Lee er kommet godt på vej som mannequin hos Saint Laurent (netværksarbejde og cross-promotion), og bemærkelsesværdig er også den fysiske forvandling Pamela Anderson har gennemgået siden 1990’erne.

Fra at brænde igennem med sensationel figur, lange blonde lokker og en tung sort makeup, som trodsede Californiens salte bølger, har hun gentagne gange turneret med chikke korthårsfrisurer og makeup og klædedragt udi det raffinerede og damede. Farveskalaen er skiftet fra bikergirl til beige og ladylike.

Fælles for forvandlingerne er, at de har referencer til det højere modefirmament, og at vi taler om forandringer, som også en moden kvinde med en anden placering på Livsbuen (for at bruge en term fra den danske professor Johan Fjord Jensen) kan føle sig godt tilpas med.

Spektakulært har det været at se hende som besøgsven hos den forfulgte og eksilerede whistleblower Julian Assange i Ecuadors ambassade i London. Spektakulært, fordi Assange har en frafalden tiltale for voldtægt, et fænomen, aktivisten selv har været offer for, bag sig.

Spektakulært, fordi hun også har brugt sine besøg til at vise den fremmødte presse nyeste trends i mode, og elementært, fordi hun, efter at Assange har fået frataget internet og mobil, ifølge Aol.com 30.4.2018 kan rette en appel, som alle i hjertet forstår: ”Jeg er dybt bekymret for hans sundhed. Hans menneskerettigheder er blevet mishandlet før, men dette er ekstraordinært. Isolation. Ingen besøgende. Ingen internet. Ingen telefonopkald …”

Hun har med metoder, som undertiden minder om Greenpeace, forsøgt at råbe politikere og magthavere op. Det er med den på og tilsyneladende en hel del eftertanke, at hun møder et dansk publikum i Bremen den 29. marts.