Paludans synlighed på sociale medier
Danske medier har travlt med at dele Stram Kurs på Facebook

Rasmus Paludan har været over alt på de sociale medier de sidste uger. Er ballade, gøgl og ekstreme synspunkter sikre nyhedskriterier, når medierne prioriterer deres dækning på Facebook? Foto: Claus Bech / RitzauScanpix.

Nyhedsmedierne har de seneste 14 dage produceret 3,5 gange så mange Facebook-opslag om Rasmus Paludan, som Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen tilsammen. Hvilken effekt har det i nettovælgere?
Tavshed er det værste, der kan ske imod Rasmus Paludan. Det siger han i DR2-dokumentaren Højrenationalist i børnehøjde. Han må derfor være topbegejstret for de danske mediers flittige omtale af ham og hans parti på Facebook.
 
Siden 2014, hvor Radio24Syv som det første medie omtaler Rasmus Paludan på Facebook, er det i alt blevet til 381 opslag, hvoraf godt syv ud af ti er blevet postet efter urolighederne på Nørrebro i påsken.
 
 
381 lyder måske ikke voldsomt, men i betragtning af, at mange af mediernes Facebooksider hører til blandt landets største Facebooksider, er der faktisk tale om en voldsom eksponering. Således er de 381 Facebookopslag blevet delt hele 22.729 gange – og langt det meste er sket i en koncentreret periode på kun 14 dage.
 
Præcis, hvor langt de mange opslag og delinger er nået ud, er ikke muligt at måle. Men mon ikke det er realistisk at sige, at der næppe findes mere end en håndfuld danskere, der i dag ikke kender Rasmus Paludan og hans yderligtgående højreparti.
En lille indikation på gennemslaget er, at mediernes opslag i alt har modtaget 355.352 interaktioner – det er likes, delinger, kommentarer og reaktioner. Hertil kommer, at de 19 opslag, der indeholder video, er blevet set over 3,5 millioner gange. Helt præcis 3.512.836.
 
Denne opgørelse er foretaget ved hjælp af værktøjet CrowdTangle blandt 65 nyhedsmedier. Listen tæller alle store landsdækkende og regionale medier samt en del lokalmedier. Af de 65 medier har 39 på et tidspunkt slået noget op om Rasmus Paludan eller hans parti mindst en gang. Men langt den meste aktivitet stammer fra de store landsdækkende medier.
 
Kigger man alene på de 10 mest aktive medier, så står de for hele 269 ud af de 381 opslag. Det svarer til 70 procent.
Berlingske ligger suverænt i top som det medie, der har beskæftiget sig mest med fænomenet Paludan. Frem til tirsdag den 30. april klokken 9:30, hvor data blev trukket, har Berlingske lavet 56 opslag på Facebook. 10 før urolighederne og 46 efterfølgende.
 
 
 
Som et kuriosum har Medietrends også sammenlignet mediernes Facebookopslag om de to statsministerkandidater, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, i perioden fra balladen på Nørrebro den 14. april og frem til i dag.
 
Og på trods af, at vi står lige foran en valgkamp, giver Rasmus Paludan så meget baghjul i social eksponering, at det har været nødvendigt at tripletjekke data.
 
 
 
Fra den 14. april og frem til den 30. april klokken 9:30 har medierne som nævnt lavet 268 opslag om Rasmus Paludan. Og hvad er det tilsvarende antal for Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen? Henholdsvis 44 og 32 – og heraf handler de syv endda om Rasmus Paludan.
 
Det er et styrkeforhold, der peger entydigt i retning af, at ballade, gøgl og ekstreme synspunkter er sikre nyhedskriterier, når medierne prioriterer deres dækning på Facebook.
 
Den samme cocktail er formentlig også opskriften på Rasmus Paludans egen succes på de Facebook-kanaler, han styrer.
På de otte Facebooksider, han kontrollerer – hans egen personlige Stram Kurs-hovedside og Stram Kurs Ungdom og fem regionale Stram Kurs-sider – er antallet af følgere steget med 9.400 i løbet af de seneste 30 dage. I alt følger 30.180 profiler de otte Facebooksider.

Relaterede artikler

Uwe Max MAX MAX - Han udtrykker sig med urin, fæces, sit kønsorgan - og det fører til hyppige anholdelser. Forbilledet Jens Jørgen Thorsen...
10 jokere ved kommunalvalget 2017 - Har du, ligesom vi, svært ved at føle dig repræsenteret i den politiske andedam, så fortvivl ikke! Der er altid en lokal...
Det omrejsende Paludan-mediecirkus - Hvis der er nogen, der har formået at sætte et mediecirkus i svingninger, så er det Rasmus Paludan, partileder af det hø...
Rasmus Paludan: en vaskeægte trold - Du kan instinktivt mærke det. Rasmus Paludan - racist, provokatør og stifter af partiet Stram Kurs - er ikke en mand, ma...
Led som en Lannister - Ny sæson, men også ny lærebog om Game of Thrones som ledelse. I Win or Die: Leadership Secrets from Game of Thrones har ...
6 trends på sociale medier ved folketingsvalget 2019 - For hvert valg bliver partiernes valgkampe mere digitale, og 2019 bliver ingen undtagelse. Partierne bruger flere penge ...
Sammen er vi en cirkushest - Med den nye Sammen-kampagne ønsker Socialdemokratiet og Mette Frederiksen at slå på tromme for saglighed, samarbejde og ...
Anti-spinguide til sundhedsvalget - Kan du finde hoved og hale i løfterne om flere penge til sundhed? Denne anti-spinguide hjælper dig sikkert igennem sundh...
Når Frihedens Soldat udfordrer ytringsfriheden - Det er de autonome og radikale unge muslimers skyld, siger statsministeren. Det er mediernes skyld, siger debattører. Ne...
Færdig med Facebook? - Behøver vi egentlig at være på Facebook? Der er nærmest ingen, der poster opslag, og de fleste bruger ikke rigtig det so...
Stram Kus Komik - Man skulle ikke tro, at ret mange danskere ville kunne se det sjove i en mand som Rasmus Paludan. For mange er det decid...
V for sejr - Paludans stramme emoji - Rasmus Paludan har fyldt meget de seneste måneder. Medierne - Kforum inkluderet - har givet ham meget spalteplads, hvilk...
The Løkke Situation - The Løkke Situation: Ellemanns straksreaktion er forbilledlig manøvrering i et minefelt, men problemet er langt fra løst...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

49 JOB

Global PR Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationschef

Frist: 1. april

Praktikant

Frist: 10. april

B2B copywriter

Frist: 13. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.