Stram Kus Komik

Man skulle ikke tro, at ret mange danskere ville kunne se det sjove i en mand som Rasmus Paludan. For mange er det decideret skræmmende, at et parti, der mener, at alle muslimer i landet skal smides ud, og at islam bør forbydes, overhovedet kan være en mulighed på stemmesedlen den 5. juni. For de over 500.000 indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er han i hvert fald ingen joke. Og i virkeligheden tror jeg heller ikke, at Stram Kurs er en kilde til megen latter rundt omkring i landets dagligstuer. Men Rasmus Paludan har brugt det til sin fordel, at internettet fungerer i en helt anden virkelighed.
Rasmus Paludan er at finde over alt på internettet. En ny tendens er at bruge Paludan som meme, hvor han optræder i mere eller mindre relaterbare situationer – uafhængigt af politiske budskaber. Og det kan være problematisk, da hans adfærd herigennem normaliseres.
Rasmus Paludan er at finde over alt på internettet. En ny tendens er at bruge Paludan som meme, hvor han optræder i mere eller mindre relaterbare situationer – uafhængigt af politiske budskaber. Og det kan være problematisk, da hans adfærd herigennem normaliseres.
Paludan popkulturelle propaganda
For bare ét år siden var Paludan og Stram Kurs en del af et obskurt hjørne af internettet. Fx havde han kun ca. 20.000 visninger på sin YouTube-kanal, og størstedelen af dem var antagelsesvis ham selv og hans vicekansler. Men meget er sket siden da.
 
I juli 2018 begyndte Paludan at finde fodfæste på internettet, og som allerede dækket af samtlige medier i Danmark blev han et fænomen blandt folkeskoleelever. På blot fem måneder fik Paludan over otte millioner visninger på YouTube, og han trådte ind i det nye år med mere end 21.000 følgere på sin kanal.
 
 
Denne tendens eksploderede efter optøjerne på Nørrebro, og hans videoer er den dag i dag blevet set næsten 20 millioner gange, mens hans følgerskare er vokset til 35.000. Med andre ord har Stram Kurs og Paludan på relativt kort tid bevæget sig fra at være en online-sekt til at være en online-kult. De har udviklet sig fra at være ukendte racismedømte til at være racismedømte, der fylder al spaltepladsen i vores ansvarsfulde danske medier.
 
Lige så stille har Paludan-propagandaen bevæget sig ind på mere etablerede og tilgængelige onlineplatforme. På Facebook, Twitter, Reddit og Instagram er memes, eller ’migmigs’, som de også kaldes, med Paludan blevet mere og mere synlige. Fx viser et meme et billede af Andrea, fra Kaj og Andrea, og Paludan, der hver især angiver deres syn på muslimer i Danmark. Andrea, der åbenbart er blevet symbolet på det politisk korrekte og den uskyldige barnedumhed for den yderste højrefløj online, siger:
 
”De er vores medborgere og vi skal behandle dem som vores brødre og søstre”. En smilende Paludan siger derimod: ”Hvis de ik' er fra norden skal de hænges fra snoren”.
 
Næsten 200 danskere up-votede dette meme. Og det er ikke det eneste. Andre memes illustrerer Paludan som det eneste boltværk, Danmark har mod de åh, så farlige udlændinge. Et viser Paludan som dæmningen, der holder indvandrerbølgen fra at oversvømme Danmark. Et andet viser ham som en kriger mod indvandring i det populære spil Fornite. Meget kan man sige om Paludans brunskjortebrugere på internettet, men jokes om etnisk udrensning, dem kan de lide.
 
 
Relaterbare Rasmus
Paludans holdninger bliver iscenesat i popkulturelle omgivelser. Om det har nogen effekt på valgdagen, må tiden vise. Der er dog ingen tvivl om, at det har været med til at cementere hans position på internettet. Problemet med Paludan-memes er nemlig, at langt de fleste ikke har noget med hans racistiske politik at gøre.
 
Størstedelen af den online-memesfære deler blot billeder af Paludan med en relaterbar joke. Fx kan man på Facebooksiden ’Roskilde Festival Memes’ finde et billede af Paludan, der stikker sine berygtede to fingre i vejret for at danne et ’V’ med teksten ”Når folk spørger hvor mange bajere der minimum skal være i en ølbong”.
 
 
Opslaget er hverken politisk motiveret eller drevet af støtte til Stram Kurs, men tjener derimod det formål at give et godt grin til deres over 13.000 følgere, der kan relatere til spørgsmålet om mængden af bajere i en ølbong.
 
Samme princip gælder på et billede af Paludan, der med den ene hånd peger tommelfingeren nedad og i den anden holder Koranen, med en ovenstående tekst, der lyder: ”Når din lærer spørger om du har lavet lektier i dag”. Der er nemlig intet så sjovt som at kunne relatere til én, der ’joker’ med, at muslimer ikke må tale til etniske danskere uden tilladelse.
 
 
Had har man altid kunnet finde online, og sådan vil det også være i fremtiden. Det er i sig selv ikke noget problem, så længe de hadefulde opererer i mørket og taler for døve øre. Derfor er det værste, der kunne ske, ikke memes som det med Andrea, der opfordrer til vold eller bare støtte til Stram Kurs. Det er derimod dem, der ikke tager stilling til Paludan, der er de farligste. Memes om lektier og øl fremmer ikke hans politik, og på den måde er de harmløse.
 
Problemet er bare, at en uskyldig fremstilling af Paludan gør, at vælgeren glemmer, hvad han egentligt står for. Ser vi ham nok gange uden for kontekst, normaliseres hans adfærd. Hvis vi kun opfatter Paludan i hverdagssituationer - som fx, om man har lavet lektier, eller hvor mange bajere man skal drikk - fremstilles han som en helt normal og relaterbar figur. Ikke for hvad han i virkeligheden er: en racismedømt folketingskandidat for et fascistoidt parti.
 
Vi har lært det hele vores liv. Fra børnehaven til arbejdspladsen. Ikke at sige fra er det samme som at deltage. Det at dele et harmløst billede af Paludan på en Roskilde Festival-memeside er det samme som at erklære Paludan for harmløs. Og det er han ikke.
 
Stram Kus
Vi ved samtidigt fra fysikkens verden, at for hver aktion er der en lige og modsat reaktion. Paludan bliver selvfølgelig ikke kun afbildet på en positiv måde på internettet. Der findes masser af eksempler på, at folk bruger humor til at slå tilbage. Fx kan man på Instagramsiden ’slap kurs’ finde et billede af en eftertænksom Paludan i programmet Hvem vil være millionær; her overvejer han, hvordan man bedst muligt kan blive en seriøs politiker. Han har fire valgmuligheder, der alle understreger hvor latterlig en kandidat, han i virkeligheden er.
 
 
Og det er ikke kun tilfældige Instagramsider, der har valgt at bekæmpe Paludan med humor. Medlem af Folketinget Ida Auken har oprettet en Facebookside ved navn Stram Kus. Formålet er, at de nu over 60.000 medlemmer (tre gange flere end antallet af vælgererklæringer for Paludan) skal knibe i underlivet hver gang, nogen nævner Paludan.
 
 
Ida Auken skriver: ”Når du har knebet 50 gange, så lover vi dig, at du er så stram, at du har fortjent at fejre det med en kage”. De mange medlemmer deler jævnligt billeder af forskellige ting, der afbilleder en Stram Kus. Fx kunne et billede af en lidt mislykket chokoladekage med en kusse på få 370 likes. Gruppen vokser dag for dag samtidig med, at Paludans plads i Folketinget virker mere sikker. Ida Auken skal nok få knebet lidt endnu.
 
 
Paludan og pressen
Hvordan kan det være, at Paludan er gået fra at operere i de mørkeste hjørner af internettet til at stå til at komme i Folketinget? Mit bud er, at medierne har spist af den forbudte frugt. Nemlig at tænke mere på deres egne læsertal end på, hvad der gavner den demokratiske debat.
 
Regeringen og Radikale Venstre har fx reformeret vores pensionssystem, men medierne vil hellere dække en tosse, der brænder bøger. Samtidig udmelder FN, at flere millioner af dyrearter og plantearter er truet, men medierne vil hellere bruge spalteplads på en sindsforvirret, der kalder bestemte grupper af danskere for samfundstabere. Paludan rejser dog et dilemma. Medierne har nemlig en pligt til at rapportere, hvad der sker i samfundet, og en pligt til at præsentere, hvad Paludan siger.
 
Af den grund har jeg valgt at fortælle om popkulturen omkring Paludan. Som borgere bliver vi nødt til at vide, hvad der foregår på de platforme, vi bruger størstedelen af vores vågne timer på. Men det skal også stoppe der. Hver gang Paludans navn bliver nævnt, bliver flere mennesker eksponeret for hans politik, og det skal man have in mente, når de skriver om ham. Medierne skal være deres ansvar værdig, og dér har de skuffet kolossalt. Deres rolle i Paludans pludselige fremgang har været enorm, og som altid kan man bedst beskrive det ved et meme. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også