Årets skandale nu som dokumentarfilm
Sexskandalen i Nobel-akademiet

Den nu afsatte Sara Danius med sin signaturklædedragt, knytblusen eller ”the Pussy Bow”, som er blevet et symbol på kampen mod (mænds) magtmisbrug. Kilde: Getty Images

Det Svenske Akademi er i krise efter den såkaldte sexskandale. Sagen handler imidlertid om meget mere end sex; den handler om en gruppe mennesker, primært mænd, der beskytter egne privilegier – uanset om de er seksuelle eller økonomiske. Karen Dich har set nærmere på dokumentaren 'Sexskandale i Nobelakademiet', der kan ses på DR.
Man skal nok have levet på en øde ø det seneste år for ikke at have hørt historien om, at den svensk-franske fotograf og kulturpersona Jean-Claude Arnault, ofte omtalt som Kulturprofilen, er blevet anklaget for sexchikane og voldtægt – og siden dømt for sidstnævnte.
 
Kilde: screenshot fra dokumentaren.
 
 
Arnault er ikke en hvilken som helst overgrebsmand. Han er en fremtrædende kulturpersonlighed i Sverige; gift med digteren Katarina Frostenson, der har været medlem af Det Svenske Akademi, som uddeler Nobelprisen i litteratur. Sammen driver de kulturmødestedet Forum i Stockholm.
 
Jean-Claude Arnault  aka Kulturprofilen  blev i oktober 2018 kendt skyldig i voldtægt. Arnault bliver her fulgt ud fra den sidste høring i Stockholm. Foto: Getty Images.
 
Sagen mod Arnault begyndte, da 18 kvinder stod frem i den svenske avis Dagens Nyheter og fortalte om sexchikane og overgreb. Flere af kvinderne er enten medlemmer af Det Svenske Akademi, personale eller ægtefæller og døtre til medlemmer.
 
Ifølge kvinderne har Jean-Claude Arnault udnyttet sin position til at chikanere og forgribe sig på kvinder i det kulturelle miljø. Flere af overgrebene skulle være foregået i lejligheder ejet af Äkademiet i både Stockholm og Paris.
 
Derfor har historierne også – langt tid før, at Arnault i oktober blev dømt skyldig i voldtægt – ført til en voldsom krise i Det Svenske Akademi: Kun 10 af Akademiets pladser er nu besat, den permanente sekretær har forladt sin plads, og i 2018 blev der for første gang i 75 år ikke uddelt nogen Nobelpris.
 
Sexskandalen er en magtskandale
Hvordan kan en sag om voldtægt og sexchikane begået af en ægtemand til et medlem af Det Svenske Akademi formå at sætte en ældgammel og respekteret kulturinstitution helt ud af spil?
 
Dette forsøger dokumentaren Sexskandale i Nobelakademiet, som man for tiden kan se på DR, at besvare. Det sælger selvfølgelig at kalde fadæsen for en sexskandale, men i virkeligheden er det en magtskandale: En skandale forårsaget af magtfuldkommenhed, af virkelighedsfjerne forfattere og akademikere med dyre lejligheder, dekandente middage og hemmelige navnelister, der kaster glans og penge ud over hinanden og deres venner og partnere.
 
Det Slutna Selskab er dokumentarens svenske originaltitel, og den dækker på mange måder bedre historien: historien om en lukket klub. Klubben hedder Det Svenske Akademi, og den består – eller bestod ind til for nylig – af 18 medlemmer; De Atten kaldes de, altid med stort. Nu uden Danius og i dyb krise. Kilde: Akademiets egen hjemmeside.
 
Det Svenske Akademi blev stiftet 20. marts 1786 af Gustav d. 3. Dets formål er at fremme den svenske litteratur og det svenske sprog. Siden 1901 har Akademiet også ageret jury for Nobelprisen, og i Sverige er de også kendt for at udgive Det Svenske Akademis ordbog. Det Svenske Akademi er Kultursveriges absolutte magtelite.
 
Afkoblet fra virkeligheden
Det Svenske Akademi afslutter hvert år den 20. december sin højtidsdag med en offentlig sammenkomst i Börssalen på Stortorget i det indre Stockholm. Ved salens ene langside findes den kongelige loge; midt i salen er der et podium med Akademiets mødebord og 18 nummererede, forgyldte stole til de 18 medlemmer af Akademiet; podiet er omgivet af en barriere beklædt med stof med guldkroner.
 
Ellers er salen fyldt med bænke til 500 gæster; en del af dem reserveret til politiske beslutningstagere og profiler fra kulturlivet.
 
I indledningen til den svenske dokumentar vises der billeder fra Akademiets årlige højtidsmiddag. Akademimedlemmerne forlader salen i balkjoler, smoking, pelse; der er mange penge i kulturlivet. Samtidig kan de færreste forfattere i Sverige – i lighed med i Danmark – leve af deres skriverier.
 
De 18 samlet. Kilde: screenshot fra dokumentaren
 
Det er svært ikke at se denne scene som tegnende for selve Akademiets problem: De sidder til højbords mellem alle spidserne, pakket sikkert ind bag pæne barrierer, men dog isoleret, selvhøjtideligt, uden kontakt med virkeligheden.  
 
Bedre bliver det selvfølgelig ikke, da forfatteren Ebba Witt-Brattström, der tidligere har været gift med Akademimedlem Horace Engdahl, fortællere om limousinekørsel, om tårnhøje lønninger – Brattström vurderer, at hendes eksmand tjener i nærheden af en million svenske kroner årligt på sit virke – og de mange dyre lejligheder, Akademiet råder over.
Særligt lejlighederne er interessante, for det er blandt andet i disse lejligheder, at en anden ægtefælle, Jean-Claude Arnault, har begået seksuelle overgreb mod en række kvinder.
 
Akademimedlem Horace Engdahl. Dokumentarens skurk. Kilde: Screenshot fra dokumentaren. 
 
En række af skandaler
Og her er vi tilbage ved de begivenheder, der har sat gang i Akademikrisen; anklagerne og siden dommen mod den såkaldt Kulturprofil.
 
Det hele begyndte faktisk tilbage i 1997, da avisen Expressen bragte historien om, at flere unge kvinder anklagede den på det tidspunkt unavngivne mand for seksuelle overgreb og for at udnytte sine unge praktikanter. Én af kvinderne havde endda rettet et brev til Det Svenske Akademi, som manden havde tilknytning til, men Akademiet gjorde ingenting, og sagen løb ud i sandet. Indtil 18 kvinder stod frem i 2017 i en svensk udgave af #metoo.
 
Men voldtægtssagerne er ikke den eneste skandale, Arnault har nedkaldt over Akadamiet. Da flere af Akademiets medlemmer forsøgte at få hans kone, Katarina Frostenson, suspenderet fra Akademiet, skyldtes det blandt andet, at hun var mistænkt for, at hun flere gange har lækket navnet på årets vinder til sin mand.
 
Navne, som Jean-Claude Arnault eftersigende skulle have videregivet til damebekendtskaber og til pressen. Ligeledes blev der talt om inhabilitet, da Arnaults kulturhus Forum har modtaget økonomisk støtte fra Akademiet.
 
Katarina Frostenson & Jean-Claude Arnault. Kilde: Scanpix.
 
 
I dokumentaren bliver der ligeledes fortalt mange historier om Arnault: Om bortvisninger fra fester; om samarbejder, der er ophørt, fordi han ikke har kunnet holde sine hænder fra kvinder. En ting er påfaldende ved disse fortællinger: Kvinder fortæller, at Arnaults opførsel var almindeligt kendt; mænd betegner historierne som ondsindede rygter.
 
Entré: knytblusen
Da langt de fleste medlemmer af Det Svenske Akademi har nægtet at udtale sig om sagen, er kampen kommet til at stå mellem én mand og én kvinde: Horace Engdahl og Sara Danius.
 
Engdahl har været medlem af Akademiet siden 1997 og virkede fra 1999 til 2009 som permanent sekretær, Akademiets talsperson og de facto-leder. Engdahl er privat ven af både Jean-Claude Arnault og Katarina Frostenson. Sara Danius overtog i 2013 stol nr. 7 i Akademiet. I 2015 overtog hun posten som permanent sekretær.
 
Og det var Danius, der indstillede til, at Katarina Frostenson blev fjernet fra Akademiet, da hun mistænktes for at lække oplysninger til sin mand om, hvem der ville vinde Nobelprisen; han lækkede dem siden til pressen.
 
Sara Danius med sin signaturklædedragt, knytblusen eller ”the Pussy Bow” ,som er blevet et symbol på kampen mod (mænds) magtmisbrug. Kilde: Getty Images
 
Men Sara Danius tabte afstemningen blandt Akademiets medlemmer; den fløj, der forsvarede Frostenson ledtes af Horace Engdahl. I stedet blev det Danius, der måtte forlade sin post: Mod sin vilje, fortalte hun til medierne.
 
Engdahl og Sture Allén – en anden tidligere permanent sekretær – kaldte efterfølgende Danius for en svag leder, der håndterede sagen elendigt.
 
Til gengæld er Sara Danius – og ikke mindst hendes signaturklædedragt, knytblusen eller ”the Pussy Bow” – blevet et symbol på kampen mod (mænds) magtmisbrug, ikke bare i Sverige, men over hele verden, hvor kvinder slynger tørklæder og andre stoffer i sløjfer om halsen.
 
Frostenson og Danius er stadig medlemmer af Akademiet, men de deltager ikke længere i arbejdet. Fire kvinder har meldt sig ud af Akademiet. I praksis er der på nuværende tidspunkt kun ét kvindeligt medlem tilbage.
 
”Måske er mænd bare bedre egnet til at sidde i Det Svenske Akademi”, siger Horace Engdahl i dokumentarfilmen. Hans argument er, at mænd i hvert fald er bedre til at håndtere de magtkampe, der forekommer. For en mand, der ifølge eget udsagn er modstander af ideologier, lader Horace Engdahl alligevel til at bekende sig til én isme: elitisme.
 
Sagen i Akademiet er i høj grad blevet til en omgang drengene mod pigerne: Indtil videre har mændene vundet slaget. Mænd, der beskytter egne privilegier – uanset om de er seksuelle eller økonomiske.
 
Kilde: screenshot fra dokumentaren
 
Elitens forfald
I 2017 viste et forskningsprojekt herhjemme, at ”systemopgøret har fået en renæssance. Vi kan nu tale om, at populisme er blevet en ideologi, der bygger på, at eliten er forkert, indspist og korrupt”. Populisterne er kritiske over for magthavere, over for de etablerede medier, de vil dræne sumpen, skille sig af med smagsdommerne og gøre op med ekspertvældet. Sådan ser vi igen og igen.
 
Det Svenske Akademi er indbegrebet af smagsdommere. Og dokumentaren udstiller dem i høj grad som indfanget i et storhedsvanvid, der ikke kun viser sig i nummererede guldstole, høje lønninger og luksuslejligheder. I 1974 var Akademiet også i stormvejr, da de valgte at tildele Nobelprisen til to af sine egne medlemmer: Eyvind Johnson og Harry Martinson.
 
I et long-read fra The Guardian beskrives Akademiet som en institution, der tror sig kulturel i T.S. Eliots forstand: maskulin, skamløs elitær og retfærdiggjort af traditionen. Men Akademiet har vist sig i virkeligheden at være en afdanket rockstjerne: selvhøjtidelig, optaget af magt og penge. Meget tyder på, at den kulturelle elitisme har forvandlet sig til en form for aristokratisk arrogance. Og det er den, svenskerne vender sig i mod.
 
Mens Horace Engdahl sidder i et elfenbenstårn, som er særligt egnet for mænd, er Sara Danius inviteret på catwalken til modeshows, og hun stiller op til selfies med unge kvinder. Således eksemplificeres konflikten mellem hanelefanten og knytblusen, mellem det gamle og det nye kulturliv.
 
Kampen om Akademiet er ikke kun en kamp mellem drengene og pigerne; det er en kamp mellem konservatisme og kravet om folkelig forankring og fornyelse, et krav der ikke blev tilfredsstillet ved at tildele Nobelprisen til en rockmusiker.
 
Kilde: screenshot fra dokumentaren.
 
Dokumentaren udstiller i høj grad kampen i Akademiet som en kamp mellem kønnene, men også mellem konservatisme og fornyelse. Oven på filmen føles koblingen mellem det maskuline, det elitære og det magtfuldkomne meget passende. Det lader til, at svaret på Beyoncés inciterende spørgsmål ”Who run the world” i svensk kulturliv er: Horace Engdahl.

Relaterede artikler

Bunga bunga-Berlusconi - Fænomenet Silvio Berlusconi har i årtier forarget og forblændet. Den lille mand fra Milano, som startede sin karriere so...
Overgrebets koreografi - Det ville ikke være forkert at hævde, at Leaving Neverland i de seneste uger har gået en form for sejrsgang verden rundt...

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Redaktionschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.