Lex Bitz

Retten har talt. Bitz’ keramikkopisag har nu nået sin afslutning. Køkkenfirmaet F&H og Bitz er dømt til at betale en større erstatning til den forulempede og kopierede keramiker. Retten underkendte i samme omgang F&H og Bitz’ anklage om, at keramikeren i ond vilje havde ødelagt deres image. Naturligvis stod de tilbage som folkefjender, men det var med rettens ord en ulykke af egen opfindelse og konsekvens. Sagen er i sin totale amoralitet banal, men som PR yderst interessant. F&H og Bitz’ ekstremt aggressive fight back-stil og stejle holdning fra start til slut rejser nogle principielle spørgsmål om styrker og svagheder ved at angribe alt og alle. En aggressiv stil, som er kommet på mode i PR-verdenen, efter det i årtier har været kutyme at sige undskyld til netop alt og alle. Spørgsmålet er, om sagen, dommen og det gigantiske imagetab er det endelige bevis på, at det igen bedst kan betale sig at sige undskyld og indgå et forlig? Moralen er, at man ikke skal stjæle andres ideer , men hvad er den k-faglige morale? Her er fire gode bud fra en, der har fulgt sagen fra start til slut.
Christian Bitz med to keramiktallerkener: Den, han selv har skabt, og den, han er anklaget for at have kopieret. Kilde: PR
Christian Bitz med to keramiktallerkener: Den, han selv har skabt, og den, han er anklaget for at have kopieret. Kilde: PR
Hvis du ikke er inde i keramikkopisagen eller har glemt de mange detaljer, anbefales det at læse Kforums mange artikler om sagen. Læs f.eks. her, her , her og her
 

Vind historien og sympatien. Du taber på at bekræfte dig selv i rollen som skurk 

At angribe alt og alle med succes kræver, at man kan overbevise nogen om sin sags legitimitet. Altså, at angrebet er begrundet i et større mål og moralitet. Historien var fra starten fortællingen om den lille keramiker, som ulovligt og gedulgt var blevet kopieret af en tv-kendis og en retail-gigant, for at de kunne tjene penge på den lille keramikers kreativitet. Denne åbenbare urimelighed blev efterfølgende fulgt op af usympatiske forsøg på at tryne, presse o g true den lille keramiker til at indgå et forlig ved at gøre hans advokatregning ubetalelig. Afsluttet med et modsagsanlæg rettet mod den lille keramiker for imagetab. Denne fortælling er den klassiske heltehistorie om lille David mod store, stærke Goliat. Bitz og F&H er sat i monsterroller, og på intet tidspunkt i sagen lykkes det dem at komme ud af den rolle/framing. Den aggressive stil gør kun ondt værre og forstærker/stivner F&H og Bitz i rollen som superskurken. De kommunikationsstrategiske tiltag gør altså blot krisen større og genbekræfter/forstærker monsterrollen. Et illustrativt eksempel er den nederdrægtige anke til højesteret velvidende, at den fattige keramiker ikke kan betale advokatregningerne i en sådan ankesag. En meget hård og aggressiv stil, som muligvis er effektiv, men imagemæssigt en katastrofe. Konklusionen er, at det på intet tidspunkt lykkes F&H og Bitz at få formidlet og overbevist offentligheden om, at de er ofre for keramikeren og mediernes hetz. Punktum.  
 
K-faglig morale: Krisens fundament er de fortællinger og roller, som de forskellige aktører er placeret i. God kriserådgivning handler om at kommunikere, så ens klient kommer ud af monsterrollen og skaber en troværdig alternativ historie, hvor de ikke er hovedskurken. Kig dig i spejlet, og ser du et monster, skal du ikke angribe alt og alle. 
 

I 2021 var Bitz i Go' Aften Danmark for at fortælle sin side af sagen. Kilde TV2
 

Never get high on your own supply. Sandheden er en fælles social forhandling og ikke dit patent 

En klassisk fejl i krisekommunikation og rådgivning er, at der opstår en udbredt såkaldt bunker-mentalitet. I bunkeren er omverdenen og de kritiske stakeholdere fjender, som skal holdes ud i strakt arm, mentalt og praktisk. De skal angribes og overbevises. De er midler til at bekræfte ens ret. Her hersker et dem-mod-os-mindset, hvor man er stålsat på sit eget perspektiv og sin egen “sandhed”. Man er med et ordsprog fra den amerikanske ghetto, som en narkohandler blevet farlig høj på sine egne hallucinerende stoffer og hallucinerer en bestemt fordelagtig fremstilling af virkeligheden. I Bitz og F&H-sagen ses dette f.eks. i tv-interviewet med Bitz, hvor han fortæller om, hvordan han er offer for den lille keramiker. Når man har en bunker-mentalitet, søger man efter nogen, som kan bekræfte ens verdensbillede. Det er farligt, og typisk fordi konsulenter og advokater ser en forretning i at bekræfte den kriseramte i dennes kamp og sandhed. En ond, selvforstærkende spiral begynder, hvor krisen bliver større, fordi “kampen” for “sandheden” bliver mere og mere desperat og aggressiv. Al den aggressivitet giver negativ energi tilbage, hvad der blot bekræfter ens bunker-mentalitet. Det er kontraproduktivt, fordi kriser i sin essens er sociale systemers forsøg på moralsk forhandling og forløsning. Dette skaber en dramaturgi, hvor man som kriseramt først bliver tilgivet, hvis og når man kommer ud af bunkeren. Den onde spiral forhindrer forhandling og forløsning, fordi den ikke vil anerkende, at “perception is reality”. At din sandhed ikke er sandheden, men en mulig sandhed i social forhandling. Det var lige præcis, hvad der gik galt i Bitz og F&H-sagen, hvor de var så skråsikre på egen sandhed, at de havde malet sig op i et hjørne rent imagemæssigt.  
 
K-faglig morale: Never get high on your own supply. Du bliver nødt til at kunne se sagen fra flere sider, og som forskellige sandheder hos forskellige stakeholdere. At være fanget i en bunker-mentalitet og føre krig skaber blot en negativ spiral, som forstærker krisen frem for at opløse den. 
 

Grundlaget for Østre Landsrets domskendelse. Kilde: ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 27. maj 2021
 

Invisibility is a superpower 

Det største problem ved den aggressive fight back-strategi er, at den larmer og skaber ekstremt stor opmærksomhed. Det bliver en historie, hvor historiens skurk skal udskammes. Ganske tankevækkende havde en mere usynlig strategi været bedre rent imagemæssigt. Kenneth Plummer har f.eks. været direktør og ejer af et selskab, som har stået i fuldstændig samme kopiskandaler som F&H og Bitz, men kommer langt bedre ud af det, fordi han hurtigt siger undskyld og holder ekstremt lav profil. Et andet godt eksempel er Gaardbo vs. Jes Dorph. Begge kendte TV 2-værter anklaget i MeToo-sager. Gaardbo vælger at holde lav profil, mens Jes Dorph går i offensiven med katastrofale konsekvenser for sit image. Pointen er, at F&H og Bitz ville have stået bedre, hvis de fra start til slut havde gjort som Kenneth Plummer. 
 
 
K-morale: Usynlig er bedre end ekstremt synlig aggressivitet. Usynlighed er undervurderet og en overset superfordel. Som Banksy klogt har skrevet: “I don’t know why people are so keen to put the details of their private life in public; they forget that invisibility is a superpower”. 
 

Legalitet er ikke legitimt 

Keramikkopisagen er et klassisk eksempel på en krise, hvor virksomheden og den hovedanklagede fortaber sig i juristeri og legalitetsperspektiver. Hvad der også er let, fordi krisen har en stor og betydningsfuld juridisk ophavsretlig dimension, men det er stadig blot en af flere dimensioner. Man må og skal altså aldrig lade juristerne køre ens krisestyring eller lade deres juristeri tage overhånd i ens forståelse af sagen. Kriser er nemlig komplekse fænomener, som er mange ting på samme tid. Krisen er ikke kun juridisk, men skal altid anskues multidimensionelt, f.eks. også moralsk, økonomisk og politisk. Specielt, fordi hvad der er lovligt, ikke er det samme som moralsk legitimt. Samfundets statusspil handler om, hvad der er legitimt, hvor det, der er lovligt, er de yderste rammer for, hvad man kan gøre. Det er derfor farligt og forkert at se krisen udelukkende og for meget som en juridisk sag, fordi al god krisestyring handler om at kæmpe for legitimiteten og social status.  
 
K-morale: En krise kan godt være jura, men den er altid mere end det. Krisen handler om imagebevarelse, som er et spørgsmål om legitimitet. Legalitet er ikke legitimt. 
 
 
Samlet k-morale: Den store samlede morale må være, at den aggressive stil har været en k-faglig blindgyde og et fejlsats. De samlede erfaringer fra Trump, Bitz, Dorph, CanopyLAB og mange andre vildbasser taler sit tydelige sprog. Det er en dårlig idé at slå igen og være en bisse. Det kan altid bedre betale sig at sige undskyld, være lydhør, holde lav profil og ikke gøre sin krise til en advokatsag. Det har været de gængse, gode regler for god krisekommunikation i mange år, nu bekræftet af dem, som ikke har fulgt dem, med katastrofale konsekvenser for dem alle.  
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job