Fælles for alle disse variationer af overvågningsapps er, at de alle prædiker ideer om tryghed, sikkerhed og beskyttelse for familien. De er tiltænkt at skulle træde ind i tilfælde af nødsituationer, hvor den direkte kommunikation er hindret – og i praksis er det formentligt også det, de i langt de fleste tilfælde bliver brugt til. Ifølge Maja Sonne Damkjær, som er adjunkt og ph.d. i medievidenskab ved Aarhus Universitet og har forsket i det medialiserede forældreskab, finder mange unge også en trøst i de mindre invasive apps. 

“Der er nogle som synes det er rart, at deres forældre kan se hvor de er, og har en tillid til at det ikke er noget de benytter på en negativ måde. Der er stor forskel på, om børn er bevidste og ved, at de bliver overvåget af deres forældre, eller om det er noget man gør i det skjulte. Børn reagerer meget kraftigt på, hvis det er noget deres forældre gør mod deres vilje.”, fortæller Damkjær.

Dog er der også forældre, der udfordrer grænserne af privatliv ved at monitorere deres børns adfærd i det skjulte. De forældre, der i deres hverdag lader sig styre af frygten, vil ty til disse apps, der giver dem besked om alt, der kunne ramme deres børn. Damkjær uddyber hertil: 

“I de her mere ekstreme tilfælde er der mange firmaer, der øjner muligheden for at kapitalisere på forældres angst. Den her balance mellem hvad vi oplever som farligt og hvad der potentielt kan skade os står slet ikke mål med den kompleksitet og den reelle fare, der er i verden.”

Når brugen af overvågningsapps bliver til hverdag, kan de bruegs som et redskab til social kontrol over børn og unge, som ikke længere har mulighed for at sige fra over for overvågningen. 

I den amerikanske tech-dystopiserie Black Mirror ser vi netop dette ske i afsnittet Arkangel, hvor en ængstelig mor får indsat en mikrochip i sit barn, der tillader hende at overse alle handlinger og censurere livets ubehageligheder væk. Afsnittet ender ikke lykkeligt, og overvågningen har overraskende nok ingen positiv effekt på mor-datter-relationen, og selvom vi er langt fra Black Mirror-teknologi, ser vi stadig overvågningens konsekvenser udspille sig i virkeligheden. 

Grøfter i familielivet

På redditfora som r/insaneparents, r/helicopterparents og r/raisedbynarcissists deler unge ud af deres oplevelser med overbeskyttende og strikse forældre og guider hinanden til, hvordan man kan jailbreake appen eller smarte måder, hvorpå man kan komme uden om overvågningen. 

På r/True Off My Chest skriver en bruger, at lige så snart vedkommende fylder 18, bliver appen Life360 slået fra, grundet en overbærende mor, hvis konstante overvågning hæmmer barnet socialt. 

Grænsen mellem beskyttelse og mishandling er i denne kontekst hårfin, og hvad der i forældrenes øjne udsprang af de bedste intentioner kan ende med at have store konsekvenser for familiedynamikkerne. Dog er den digitale overvågning ikke kommet langt i Danmark endnu. Maja Sonne Damkjær fortæller, at det har langt mere at gøre med den kulturelle forankring i børneopdragelsen. 

“Hvis man ser på Storbritannien og USA, ser det ud til at det er langt mere udbredt i udlandet. Det hænger også sammen med deres generelle børnesyn. I USA og Storbritannien ser vi større ekstremer med helikopterforældre, hvor vi i Danmark generelt har mere tillidsbaserede opdragelsesfaconer og idealer.” 

Hvis man kommer ud i ekstremerne, går det tilmed ud over børnenes muligheder for at udvikle sig. 
 

“Ude i ekstremerne kan det krænke børnenes privatliv og deres muligheder for at blive selvstændige og selvhjulpne, fordi en væsentlig del af socialiseringen og det at blive voksen er, at man kan falde over en sten og rejse sig op igen frem for at der kommer nogen og fjerner alle stenene og polstrer vejen med skum.” 

Australsk forskning viser også, at børn af helikopterforældre er mere tilbøjelige til at udvise narcissistisk adfærd samt i større grad lider af angst og depression end andre jævnaldrende. 

Et tidsbesparende værktøj

En ude af proportioner insisteren på sikkerhed og overvågning kan skabe en mistillid i familierne, som er svær at vende tilbage fra, men hvis man fra start har en sund dialog med sin familie om apps som Find My og Life360, kan det være til stor gavn, fortæller Damkjær:

“De familier, vi har talt med, som har været mest åbne om det [overvågningsapps, red.], er familier, der brugte det på en horisontal måde, hvor man var enige om, både forældre og børn, at man kunne se hvor hinanden var. Der brugte man det ikke så meget til kun at holde øje med børnene, men man brugte det i familien for at undgå en hel masse af den mikrokommunikation, som kan fylde ret meget – “er du hjemme?”, “er du i skole?”, “nå du er stadig i supermarkedet” – Det foregik faktisk forholdsvis fredsommeligt, da det var noget hvor både børn og forældre var synlige over for hinanden.”