Familien kommer til at fylde i nytårstalen
Dronning Margrethe står over for en svær tale i år med krig i Ukraine, energikrise og en intern splittelse i den royale familier, der ulmer. Kforum har talt med professor Lisa Villadsen og retoriker og kongehuskender Jesper Troels Jensen om, hvad man kan forvente af årets nytårstale.
af Luke Brown
Dronningen holder i år sin 51. nytårstale som regent af Danmark. I år bliver interessant, fordi dronningen har haft meget at forholde sig til i 2022.
Kforum har taget fat i Lisa Villadsen, professor ved Institut for Kommunikation ved KU, og Jesper Troels Jensen, rådgivende retoriker hos Rhetor og kongehuskender. Lisa Villadsen er desuden redaktør på den nye bog Dronningen taler, hvor 11 forskere belyser Dronning Margrethes virke som taler, hvoraf tre af kapitlerne i bogen behandler dronningens nytårstaler.
Begge mener, at årets nytårtale vil have tre hovedemner, som der vil være fokus på: krigen i Ukraine, energikrisen og den interne splittelse i den royale familie, efter dronningen fratog prins Joachims børn deres titler.
"Der har altid være en parallelitet mellem, hvad der sker i samfundet, og hvad dronningen bringer op i sine nytårstaler. Det kan være økonomi, krig eller andre samfundsforhold. I år forventer jeg, at hun vil opsummere det, der var centralt for 2022. Krigen i Ukraine og energikrisen især," siger Lisa Villadsen.
Familiebøvl ties eller ej?
Et af de helt store spørgsmål til nytårstalen i år bliver, om dronningen kommer til at omtale den interne splittelse i familien. Jesper Troels Jensen tror, at hun kommer til at forholde sig til det som familiemenneske.
"Folk venter svar på sagen om titlerne. Jeg tror ikke, at hun kommer til at tale om det som regent, men som farmor, tror jeg, hun vil kommentere på det i talen. Så kommer hun ind på emnet, men hun diskuterer ikke beslutningen som regent i talen," siger han.
Lisa Villadsen er i tvivl om, om dronningen kommer til at sige noget om det i nytårstalen. Hun påpeger, at dronningen typisk fremstiller familien som et ideal for borgerne, og sagen med splittelsen i familien taler ikke godt ind i dette billede.
"Hun har et åbenlyst problem. Joachim og Alexandra har tydeligt givet indtryk af splittelse i familien. Dronningen står i et kommunikationsmæssigt dilemma. Hun tilhører en generation, der ikke lige så flittligt lukker offentligheden ind i familiesager," siger Lisa Villadsen.
"Hun har vist en opmærksomhed på, hvordan almindelige danskere har det. Energipriserne vil være et vigtigt tema. Folk kæmper med økonomien. Det ville ligge lige til hende at snakke om en nyfundet nøjsomhed i befolkningen. Hun er fra en generation, der voksede op efter krigen, hvor sparsomhed og knaphed fyldte meget."
– Lisa Villadsen, professor ved Institut for Kommunikation, KU
Hun peger på, hvordan kronprins Frederik og kronprinssese Mary har vist en større forståelse for en bredere kommunikationspalet i forbindelse med Herlufsholmsagen, hvor de udtalte sig. Det ville dronningen sjældent gøre, mener Lisa Villadsen.
"Jeg tror ikke, hun vil komme ind på så privat en ting. Yngre generationer vil nok opleve hende som tilbageholdende. Spørgsmålet er, hvor meget hun skal danse efter nutidens kommunikationsidealer. Hvis hun siger noget, så tror jeg, at det vil være fra et institutionelt syn – altså Kongehuset som virksomhed," siger hun og påpeger, hvordan dronningen arbejder med familien som kerneværdi, hvilket Carsten Madsen har skrevet om i Dronningen taler.
Statsministeriet skal godkende talen
Dronningen vil med al sandsynlighed komme ind på samfundsaktuelle udfordringer som krigen i Ukraine og energikrisen. Hvad mange måske ikke ved, er, at Statsministeriet faktisk laver en bruttoliste til, hvilke emner dronningen kan komme ind på, og Statsministeriet godkender også talen, før den bliver sendt.
"Dronningen behandler temaer, som Statsministeriet har peget på. Siden 1920 har alle væsentlige taler holdt af regenten skullet godkendes af Statsministeriet. De retter som regel ikke noget, men de skal godkende talerne først," siger Jesper Troels Jensen.
.jpg)
Jesper Troels Jensen har fulgt kongehuset i mange år. Han mener, at dronningen står over for en svær tale. Foto: PR
Grunden til, at talerne skal godkendes, findes tilbage for over 100 år siden i 1920, hvor Christian 10. begik statskup og imod Folketingets flertal afskedigede Ministeriet Zahle II i håb om at udløse et folketingsvalg, der kunne give flertal for at indlemme Flensborg i Danmark. Det er i dag kendt som påskekrisen og er årsagen til proceduren med, at talerne skal godkendes. Ikke, at det er noget problem for dronningen, mener Jesper Troels Jensen.
"Hun har en stor bane at spille på, og hun kender den meget præcist. Kabinetssekræteren har tætte forbindelser til ministeriet og hjælper med at skrive talen. I år har hun også fordelen af en bred regering, der gør det nemmere for dronningen, når hun gerne vil have ro på."
Ingen nem tale
Ifølge Jesper Troels Jensen er det ikke en nem tale, dronningen står over for at skulle holde. Hun skal uden at være for dybdegående kommentere på mange emner, der kan være følsomme.
Lisa Villadsen mener heller ikke, at nytårstalen i år er en nem opgave for dronningen. Men hun har også før haft svære nytårstaler og er kommet godt igennem dem, mener hun.
"Hun har vist en opmærksomhed på, hvordan almindelige danskere har det. Energipriserne vil være et vigtigt tema. Folk kæmper med økonomien. Det ville ligge lige til hende at snakke om en nyfundet nøjsomhed i befolkningen. Hun er fra en generation, der voksede op efter krigen, hvor sparsomhed og knaphed fyldte meget," siger Lisa Villadsen.
Uanset hvad dronningen ender med at sige og ikke sige, så er Jesper Troels Jensen sikker på, at det bliver en god og underholdende tale som sædvanlig.
"Dronningen har engang sagt: Man kan sige meget vrøvl, men klinge skal det. Og sådan tror jeg også, det bliver i år. Hun skal kommentere på sagerne, men det skal også lyde godt," siger han.
