Parter i Danish Crown-sag hvæsser argumenterne
Regler om grøn kommunikation mangler lovgrundlag versus klart eksempel på greenwashing. Så forskellige er vurderingerne på hver side af Danmarks første klimaretssag, hvor parterne nu har indsendt deres argumenter til landsretten.
Organisationerne, der støtter hver sin part i "Danmarks første klimaretssag" har for nylig indsendt deres processkrifter til landsretten. Det sker som forberedelse til retssagen, der først forventes at komme for retten om et års tid.
Til gengæld ryger den direkte i landsretten, frem for i byretten, på grund af sin principielle karakter. Med stor sandsynlighed går den desuden hele vejen til Højesteret og kommer derfor til at skabe præcedens for, hvad virksomheder må kommunikere om bæredygtighed i fremtiden.
Sagens kerne er Danish Crowns 2020-kampagne, der brugte udtrykkene ”Klimakontrolleret gris” og ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” i markedsføringen. Det førte til kritik fra blandt andre Greenpeace. I efteråret 2021 stoppede Danish Crown kampagnen, fordi samtlige danske supermarkeder meldte ud, at de ikke vil sælge kød med mærkningsordningen "klimakontrolleret gris".
Forbrugerrådet Tænk er indtrådt som støtte for sagsøgeren, eller biintervenant, der er Dansk Vegetarisk Forening i samarbejde med Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse. Mens Landbrug og Fødevarer er indtrådt som støtte for Danish Crown.
Kforum har kontaktet parterne om hovedpunkterne i deres processkrifter, som opsummerer årsagerne til, at de mener, at Danish Crown bør dømmes eller gå fri.
Forbrugerrådet Tænk: Ingen tvivl om greenwashing
For jurist i Forbrugerrådet Tænk Marie Frank-Nielsen står det klart, ”at der er tale om greenwashing og overtrædelse af markedsføringsloven” i sagen om Danish Crowns kampagne, siger hun til Kforum.
Hun mener ikke, at udtrykket ”klimakontrolleret gris” holder vand.
”Når man bruger et ord som kontrol, er der implicit en garanti, som gør forbrugeren tilbøjelig til at tro, at den gris er bedre for klimaet end andre. Det kan vi ikke se, at Danish Crown har løftet bevisbyrden for.”
86 pct. af forbrugerne bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber fødevarer, derfor er det principielt vigtigt, hvordan virksomhederne bruger dem, mener Marie Frank-Nielsen.
”Det er noget, forbrugerne bruger som rettesnor, så vi argumenterer for, at Danish Crowns såkaldte kontrol er ikke god nok.”
Ifølge hende dækker mærket ”klimakontrolleret gris” over, at Danish Crowns svineavlere tilmelder sig et program, der hjælper dem med at sætte og nå individuelle mål for bæredygtighed. I 2050 skal det hjælpe Danish Crown med at opnå klimaneutralitet.
”Det er godt, at Danish Crown laver de tiltag, de gør. Men brugen af ordet ”klimakontrolleret” lægger op til, at der er en saglig kontrol med svineavlerne, og det kan vi ikke se, at der har været.”
Det andet element i kampagnen er et udsagn om, at ”dansk gris er mere klimavenligt, end du tror”.
”Med det siger man, at det har en positiv miljøeffekt at vælge svinekød. Det kan vi ikke se, at der er grundlag for,” siger Marie Frank-Nielsen.
Samtidig viser Forbrugerrådet Tænks undersøgelser, at der er tendenser til, at visse forbrugere tager mindre hensyn til bæredygtighed, når de køber ind, netop fordi de ikke har tillid til virksomheders markedsføring, ifølge Marie Frank-Nielsen.
”Forbrugerne har generelt tillid til, at fødevarevirksomhedernes bæredygtige budskaber er sande – hver sjette er skeptisk. Den tillid må virksomhederne ikke svigte ved at lave greenwashing,” siger Marie Frank-Nielsen.
Ellers er risikoen, at forbrugerne lader være med at gå efter produkter, der tager hensyn til miljøet, og det vil ”i sidste ende skade den grønne omstilling”.
Det omvendte argument er vel, at hvis Danish Crown taber sagen, risikerer vi, at virksomheder bliver så nervøse for at komme med grønne udsagn, at det sætter den bæredygtige omstilling tilbage, fordi det ikke bliver et kommercielt konkurrenceparameter?
”Vi mener, at virksomheder bestemt bør gøre, hvad de kan for at støtte op omkring den grønne omstilling, men det kan og skal kommunikeres konkret og ærligt. De må gerne gøre noget godt, og de må gerne skrive om det. Men det skal være forståeligt, det skal være ærligt, og det skal kunne dokumenteres. Overdrivelse fremmer ikke forståelsen,” siger Marie Frank-Nielsen.
Landbrug og Fødevarer: Regler om grøn kommunikation mangler lovgrundlag
Landbrug & Fødevarer har sendt skriftlige kommentarer som svar på Kforums henvendelse vedrørende, hvad hovedargumenterne bliver i det processkrift, som interesseorganisationen indsender. Det er forfattet af tidligere forbrugerombudsmand og erfaren jurist Henrik Øe, som er forsvarer i Danish Crown-sagen.
I Landbrug & Fødevarer lægger man blandt andet vægt på, at de nuværende regler for grøn kommunikation bliver fortolket for strengt af Forbrugerombudsmanden.
Svarene fra Landbrug & Fødevarer kommer fra Charlotte Bigum Lynæs, der er områdedirektør i afdelingen Jura og Fonde:
”Det er vores opfattelse, at fødevarebranchen – som alle andre brancher – har lov til at kommunikere om tiltag omkring miljø og klima, forudsat selvfølgelig, at der ikke er tale om vildledende anprisninger. Derfor er det af hensyn til såvel forbrugere som erhverv vigtigt få afprøvet rammerne for, hvordan virksomhederne må orientere sine aftagere og offentligheden om de løbende grønne tiltag, der er med til at trække mod den grønne omstilling.”
”Den danske administration af reglerne er lige nu reelt skærpet i almindelige vejledninger, og den savner efter vores vurdering grundlag i lovgivningen og EU-retten. Det har betydning for mulighederne for at kommunikere for alle, der arbejder med for eksempel reduktion af udledning af klimagasser uden at være i mål med sin ambition.”
”Vi håber, at den aktuelle sag med Danish Crown kan bidrage til afklaring af det juridiske grundlag for at omtale klimatiltag, når det drejer sig om landbrugsproduktion i bred forstand. Det er af stor betydning for hele landbrugs- og fødevarebranchen.”
Danish Crown har frist til at indlevere sit afsluttende processkrift den 13. februar 2023. Herefter er det forventningen, at der offentliggøres et tidspunkt for, hvornår retssagen vil foregå.
