Slut prut med infantil superliberalisme
Det Børsen, som Corydon overtog, var alt for meget infantilt superliberalisme med en alt for lille målgruppe. Nu skubber han avisen klogt mod midten. Der, hvor erhvervslivet er.
af David Trads
Der er en afgørende vigtig pointe om Bjarne Corydon, som mange synes at glemme: Lige så foragtet Corydon er af centrumvenstre, lige så begejstret er erhvervslivet for ham!
Hvorfor? Svaret er simpelt.
Mens venstrefløjen, inklusive de fleste socialdemokrater, ser ham som en skurk, der solgte ud af arvesølvet, så ser erhvervslivet ham som en moderne, kompetent og frem for alt pragmatisk leder, der ser stort på ideologier, men tager udgangspunkt i fakta.
Ud med den ekstreme liberalistiske linje
Corydon, der overrumplende for stort set alle sidste år blev udpeget til Børsens nye topchef – såvel øverste direktør som øverste chefredaktør – er, skal vi huske, en kølig herre, der synes mere komfortabel, mens han læser et regneark, end når han synger fra Arbejdersangbogen.
Det er i det lys, at vi skal se de strategiske ændringer af Børsen, som Corydon netop har fremlagt – for alt, hvad han abstrakt siger, og alt, hvad han konkret gør, viser, at Børsen under hans ledelse siger farvel og tak til rollen som LA’s klubblad, og i stedet bevæger han avisen i retning af at blive erhvervslivets mainstream tænketank.
Væk med den aura af infantil superliberalisme, som Anders Krab Johansen, den tidligere topchef, stod for – ikke mindst i ’Vi vinder, når vi vågner’, hans bog fra 2015 om de dovne danskere, der lige så godt kunne være skrevet af Joachim B. Olsen. Ud med de tre lederskribenter – Thomas Bernt Henriksen, Ole P. Kristensen og Amalie Lyhne – som har stået for en stadig mere ekstrem liberalistisk linje, som kun få voksne mennesker er enige i.
I stedet ind med den samme soliditet, den samme pondus, den samme no-nonsense, som Corydon stod for, da han var finansminister – ikke mindst, når han talte om konkurrencestat, nødvendighedens politik og den slags. Ind med to nye profiler på topposter – Steen Bocian, Dansk Erhvervs cheføkonom, og Nicolaj Sommer, chef for regeringens kommunikationsenhed – som begge i lighed med chefen går mere op i brede løsninger end i vilde eksperimenter.
Corydon vil stoppe blødningen
Det ligner en rigtig opskrift – for den linje, som Børsen hidtil har stået for, har simpelthen haft for beskeden en målgruppe. Især finans.dk, som er Jyllands-Postens erhvervssite, og i den grad også JP/Politikens succesrige watch-medier (FinansWatch, FødevareWatch, EnergiWatch, etc.) truer med deres bredere tilgang til emnerne det ellers stærke Børsen-brand.
Børsens læsertal falder – fra 143.000 i andet halvår 2016 til 123.000 i andet halvår 2017 – og præcis som resten af dagbladsmarkedet er der pres på både omsætning og overskud, fordi indtægter fra såvel bladsalg som annoncer svigter. De fine regnskaber, som avisen har leveret de seneste år, skyldes især massive nedskæringer. Ikke nye indtægter. Det går ikke i længden.
Corydon har selv i interviews understreget, at Børsen står over for meget klare udfordringer – først og fremmest i form af kravet om flere betalende læsere. Toplinjen skal op – og for at det skal kunne lykkes, skal avisen udvikles. Konkrete vækstmål og konkrete nye produkter er under udarbejdelse og vil ifølge direktøren blive offentliggjort i løbet af foråret.
Det store strategiske skifte er imidlertid åbenlyst, som han forklarer til MediaWatch, da han direkte bliver spurgt, om Børsen skal ligne en tænketank:
”Det er mere rigtigt at sige, vi skal have mere indsigt. Vi samler en gruppe af mennesker i perspektivredaktionen, der er kendt for deres indsigt og for at vide noget om virksomheder, økonomi og politik. Det er der, Børsen skal stå i mine øjne – som det sted, man kan vende sig hen, hvis man er et menneske med ansvar og gerne vil have en vurdering af en sag, der bygger på indsigt …
Det er et skridt for langt at tale om tænketank, men det er rigtigt, at vi får endnu flere muskler på den analytiske dækning."
Avisen til den købedygtige og pragmatiske læser
Corydon fortsætter med at understrege, at hans forbilleder er de stærke internationale erhvervsmedier som Financial Times og The Economist, fordi, som han siger, så er ”det i kombinationen af klassisk journalistisk metode, men også dyb faglig indsigt, at de leverer et produkt, som er unikt og skiller sig ud fra mængden. Og den vej skal Børsen også nedad.”
De to medier er naturlige forbilleder for Børsen – af både redaktionelle og kommercielle årsager. Begge medier er drevet af en seriøsitet, en dybde og af nogle af de dygtigste skribenter, man kan opdrive. Deres tilgang er netop ikke ideologisk (som Krab Johansen), men pragmatisk (som Corydon). Det gør deres målgrupper langt, langt bredere, når de ikke nøjes med at skrive om Dovne Robert, Moder Stat og topskat døgnet rundt og året rundt, men i stedet har en mere analytisk, perspektiverende og objektiv tilgang til stoffet.
Kommercielt er Financial Times og The Economist – to medier, jeg i øvrigt selv begge holder – også spændende, fordi de rammer meget købedygtige læsere, som både er villige til at betale for abonnementer og er dybt interessante for annoncører. De har begge været blandt firstmovers på den digitale front – en vej, som Børsen også har behov for at speede opad.
Den linje, som Corydon nu ser ud til at ville forfølge, er offensiv. Det er et aktivt brud med den hidtidige; et forsøg på at skubbe avisen væk fra nichen og ind mod midten. Den er i den grad også tro mod den Corydon, vi kendte som politiker, nemlig væk fra fløjene og ind mod centrum. Den plan giver rigtig god mening – men nu kommer det, der altid er vanskeligst: at få den gode plan til at lykkes.
Det er altid der, at testen skal bestås.
