Pint under tonsvis af Piratos

Har du læst dig selv mellem linjerne for nylig? Eller lyttet til din talestrøms undertoner? En ny bog vil hjælpe dig med at undgå støj på linjen eller et uhensigtsmæssigt kulturelt toneleje: sprogforsker Michael Ejstrups ”Vælg dit sprog – tal ordentligt”.
Har du læst dig selv mellem linjerne for nylig? Eller lyttet til din talestrøms undertoner? En ny bog vil hjælpe dig til at undgå støj på linjen eller et uhensigtsmæssigt kulturelt toneleje, der forstyrrer dine tilhørere.
Har du læst dig selv mellem linjerne for nylig? Eller lyttet til din talestrøms undertoner? En ny bog vil hjælpe dig til at undgå støj på linjen eller et uhensigtsmæssigt kulturelt toneleje, der forstyrrer dine tilhørere.
af Anders Elsig
Alle – også journalister og kommunikationsfolk ­– informerer konstant om, hvem de er, og hvad de mener om omgivelserne. Det sker, når vi åbner munden eller klamprer på tasterne. Bevidst eller ubevidst. Sproget er ikke bare et værktøj, der maskinelt leverer én vinkel fra afsender til modtager. Det er en social ting, der flyder med forforståelser, skjulte koder og særlige sprogregler. Og spiller du ikke efter reglerne, risikerer du, at ingen vil lege med dig.
 
Hvis du for eksempel vil lege med inden for den kristne kirkes rammer, så må du kunne din trosbekendelse. Du skal bekræfte, at du tror på Jesus Kristus, ham, der blev ”pint under Pontius Pilatus”. Det er en særpræget vending med en abstrakt brug af ordet ’under’ og en fremmed, oldgammel romer. Som et eksempel fra Michael Ejstrups bog viser, havde et barn på seks år da også fået en noget anden opfattelse af, hvad der var på færde. Hans bud var: ”pint under tonsvis af Piratos”.
 
 
En torturmetode af de sjældnere, men det er måske ikke så mærkeligt, at sådan en fodfejl opstår. Et barn skal lære at navigere i et lydbillede fyldt med sprogregler, kulturelle begreber og orddingenoter, der har adskillige hundreder eller tusinder år på bagen. Vi voksne og fornuftige kommunikationsmennesker kan let grine af drengen, der ikke ved, hvordan man gebærder sig i den kristne klub. Men hvor meget ved vi egentlig om, hvad vi går og laver med vores grammatik, skrift, tale og identitet i den danske sprogmenighed?
 
 
Det kønnede sprog
På dansk har vi for eksempel ikke ligestilling mellem kønnene. Ikke sprogligt i hvert fald. Med danske stedord gør vi forskel på mand og kvinde. Det hedder ’han’ og ’hun’, ’ham’ og ’hende’ og ’hans’ og ’hendes’. Naturligvis, tænker du måske. Men det er faktisk ikke så naturligt. Langt fra alle sprog har denne grammatiske skelnen mellem kønnene. Tyrkisk har for eksempel kun ét enkelt ord for både ’han’, ’hun’, ’den’ og ’det’.
 
At vores kerneordforråd er indrettet med en skelnen, er altså ikke naturgivet, men helt kulturligt. Kultur er evig foranderlig, og den sproglige forskel mellem ’han’ og ’hun’ er i princippet også til forhandling. Nogle af ligestillingens vogtere har da også foreslået at droppe den grammatiske forskel til fordel for formen ’høn’. Det har mildest talt ikke vundet indpas.
 
Måske fordi det er ord, som dagligt bliver brugt og genbrugt af alle, og derfor er sværere at fortrænge. Måske fordi der opstår temmelig uhensigtsmæssige associationer, når ordet skal bøjes. ’Høn’ – ’høm’ – ’høns’.
 
Men ligestillingsfolket stopper ikke dér. Fordi vi historisk set har levet i et mandsdomineret (’domineret’ kommer i øvrigt af det latinske ’dominus’, der betyder ’herre’) samfund, har det smittet af på en del af ordforrådet. Tænk bare på vorherre og vores skraldemænd, bondemænd og bankmænd. Alle arbejdsområder, der i dag også besættes af kvinder. 
 
Men ordene har kun mandligt islæt, og derfor har kønskæmperne foreslået det efterhængte ’-kvinde’ for at skabe balance i sproguniverset. I sin bog spørger Michael Ejstrup lidt polemisk, om det så også gælder, når ord har negative konnotationer. Skal ’nullermænd’ kunne hedde ’ nullerkvinder’? Skal man kunne finde ’bussekvinder’ i næsen? Eller give nogen en ’begkvinde’? Skal der findes 'landkvinder, vandkvinder og hulekvinder'?
 
Se, hvordan vi placerer folk i bestemte kasser. Selv uden at ville det. Og det kan give en frygtelig ballade, hvis dit publikum føler sig fejlplaceret.
 
Kan du finde hoved og hale i skriftsproget?
På skrift kan du komme galt afsted, hvis du vil gengive eller oversætte noget, men ikke har fanget alle de lag, som en tekst kan bestå af.
 
Læs for eksempel citatet nedenfor, der stammer fra Kristeligt Dagblad 2. september 2011. Umiddelbart er linjer, bogstavering og kommatering besynderlig. Men når du har læst teksten, som er med i Michael Ejstrups bog, så læs den igen linje for linje - nedefra.
 
Folkestyret har spillet fallit
lyt ikke til dem, der siger, at
din stemme kan være afgørende,
og at
du kan være med til at forandre verden
sandheden er, at
de folkevalgte holdt op med at lytte til os
det passer ikke, at
netop dit kryds gør en forskel
hvis du virkelig tror på, at
du kan råbe Christiansborg op
er du naiv
sofavælgerne er de eneste vælgere, politikerne har respekt for
når du siger, at
vi har det Folketing, vi fortjener
så svarer jeg, at
alle politikere er ens og kun interesseret i magten
og når du fortæller mig, at
indflydelse er noget, man tager
så siger jeg bare:
det er ikke min erfaring
almindelige mennesker er sat uden for indflydelse
du får det til at lyde som om
det er vores ansvar, hvis politikerne er uegnede
så må jeg konstatere, at
det ser sort ud for Danmark
når mit parti har svigtet og
alternativerne er endnu værre
problemet er at
demokratiet er en elendig styreform
eller er det omvendt?
 
Pludselig træder et modsatrettet budskab frem. Teksten illustrerer, at ikke engang hele tekster behøver at fortælle, hvad vi ved første øjekast tror, de fortæller. Intentioner kan ligge skjult mellem linjerne. Hvis man ikke er omhyggelig med at grave ned under ordenes overflade, kan vi komme til at formidle unøjagtigheder og forkerte holdninger videre. Pas på!
 
Hvor der tales, der handles
Men ikke bare skriften rummer faldgruber. Det gør vores tale også. Selvom den ofte bliver bedømt ud fra skriftens målestok, så er den underlagt sine helt egne regler for brug. Der er regler for, hvornår man kan tage taleturen i en dialog. Der er regler for, hvor meget, hvor lidt og hvordan vi siger noget til hinanden. Vores samtaler er et samarbejde, der er gennemreguleret. Vi tænker bare ikke over det, før vi bryder reglerne.
 
Overvej for eksempel, hvordan en samtale og relation kan ændre sig markant, hvis man vælger at svare med tavshed. Er du i tvivl, så spørg politiker Birte Rønn Hornbech og de frustrerede journalister, der var omkring hende, mens hun var integrationsminister.
 
Birthe Rønns tavshed. Reglerne for samtalesamarbejde er meget rare at være bevidste om, når man arbejder med interview.
 
Ligeledes er vores tale hele tiden fyldt med underliggende antagelser og forventninger til din modpart. Hvis du siger: ”Er der mere kaffe?", så spørger du faktisk ikke, men beder høfligt om en kop. Hvis du om en kvinde siger: ”Hun skruede sig ned i kjolen, og den holdt”, så har du ikke bare fortalt om hendes handling, men også om hendes størrelse. Den slags kan man naturligvis bruge som et bevidst greb, men al erfaring viser, at man hurtig kan få ørerne i maskinen. Al tale er handling, og du påvirker verden med den.
 
Vi kommunikationsfolk kan have stor nytte af at skæve til videnskaben, og sprogforsker Michael Ejstrup fører dig i sin bog hen til problematikker, der er relevante for kommunikationsfaget. Titlen på bogen er ikke en løftet pegefinger. Det er en opfordring til at reflektere over dine og andres ytringer, så du effektfuldt kan bruge vores sproglige fælleseje: ”Vælg dit sprog – tal ordentligt”.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job