Nuancestoppet på Christiansborg
Denne valgperiode opleves det, som om nogen på Christiansborg har foreslået et nuancestop, som samtlige ledende politikere har tilsluttet sig. En meget stor del af kommunikationen er udformet som perfekte patroner, der med en kraftig ladning forenkling skyder de helt sort-hvide projektiler tværs igennem mediemuren, direkte ind i hjernen på vælgerne.
Film er i farver. Ingen kunne i dag drømme om at producere en film i sort-hvid, for oplevelsen er langt mere berigende og virkelighedstro, når alle nuancerne er med. Men den politiske film — det billede vi vælgere møder, når vi tænder for nyhederne eller læser dagens overskrifter på nettet — har kun to farver: kulsort og blændende hvid.
Simplificering er kodeordet
Når Alternativets partileder Uffe Elbæk kan se en fordel i at beskatte lønindkomst lavere, så skal indkomstskatten ikke bare sænkes — nej, den skal sænkes til 0 procent. Det er muligt, at dygtige økonomer kunne regne sig frem til, at 2, 17 eller 43 procent ville være det optimale for Danmarks økonomi, men hvorfor bekymre sig om det, når nu et smukt, rundt 0 er lettere at kommunikere?
.jpg)
Alternativets partileder Uffe Elbæk ønsker at sænke indkomstskatten til 0 procent. Polfoto/Jens Dreling.
Når Venstre skal forklare sin skattepolitik, er det et skattestop. Ingen skat i kongeriget må stige med mere end 0 procent. Altså lige indtil virkeligheden rammer Lars Løkke, og regeringen alligevel er nødt til at hæve skatten på erhvervsdrivende fonde og for øvrigt også lige vil hæve bundskatten for alle de vælgere, som blev lovet et skattestop.
Når Dansk Folkeparti er bekymret for, om Islamisk Stat er i stand til at smugle terrorister ind i Danmark blandt flygtninge fra Syrien, så skal Danmark ikke blot modtage færre flygtninge — nej, vi skal indføre et muslimstop og modtage præcis 0 muslimske flygtninge.
Glemt er, at sikkerhedsanalytikere har udregnet, at kun 0,0066 % af verdens muslimer kæmper aktivt i en terrororganisation. Det er helt ligegyldigt, for selve begrebsliggørelsen — altså det, at Dansk Folkeparti kan opfinde ordet »muslimstop«, som alle medier kan udbasunere — dét er det væsentlige. Men findes der én eneste vælger, der får noget meningsfuldt ud af det?
Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup uddyber muslimstoppet:
Hvorfor er det, at den danske befolkning skal finde sig i at løbe den risiko, at moderate og ligeglade muslimske naboer pludselig skifter til at være radikaliserede, islamistiske og dødbringende terrorister?
Alle muslimer er altså potentielt farlige inde i Marie Krarups hoved. Vi vælgere skal altså forestille os, at det venlige, dialogsøgende menneske Özlem Cekic, står lige midt i en fredelig snak om integration og pludselig springer op og råber »Allahu Akbar« og detonerer sin dialogkaffe-kande, så en hel boligblok styrter i grus…
Ifølge Marie Krarup skal vi vælgere forestille os, at Özlem Cekic en dag åbner døren som radikaliseret, islamistisk og dødbringende muslim. Polfoto/Fals Simon.
Mon ikke virkeligheden er bare lidt mere nuanceret?
For 250.000.000 kroner rundstykker
Men er der så flere nuancer at hente hos regeringens andet støtteparti, Liberal Alliance? Hvad kalder partiets politiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll mon deres forslag til håndtering af krigsflygtningene?
»Vi kalder forslaget for et humant asylstop«
.jpg)
Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance kalder deres forslag til håndtering af krigsflygtningene for asylstop. Polfoto/Tycho Gregers.
Ja selvfølgelig! »Asylstop«. Ifølge Institut for Menneskerettigheder kan et stop for asylansøgere ikke lade sig gøre ude i vælgernes virkelige verden, hvor Danmark har tiltrådt FN’s flygtningekonvention, som nok ikke bliver kastet overbord i dette årtusinde; men who cares — det er let at kommunikere.
Eksemplerne på den nuanceløse kommunikation er utallige. Når SF’s Jacob Mark vil hjælpe den ene dreng i klassen, der ikke har fået morgenmad, skal der uddeles gratis mad til 100 % af landets folkeskoleelever. Alle skal spise det samme.
Det kan godt være, at hovedparten af eleverne kommer fra velfungerende hjem, hvor man spiser morgenmad sammen, og man kunne måske spare noget ved kun at servere morgenmad til de sultne, men Jacob Mark vil hellere bruge 250.000.000 kr. på at købe rundstykker alle årets dage til 100 % af eleverne. Så er også dét gjort let at kommunikere.
Det mest nuancerede ved dansk politik er de farvede talerstole, politikerne står ved. Polfoto/Jens Dresling.
Nuancestoppet giver politikerlede
Men mener de det? Mener Uffe Elbæk virkelig, helt ind i hjertekulen, at den optimale indkomstskatteprocent er præcis 0 procent? Vælgerne aner det ikke. Det bliver aldrig belyst, fordi Uffe Elbæk giver Danmarks journalister præcis den kommunikation, de efterspørger — det forsimplede, unuancerede billede af virkeligheden, hvor alting kan koges ned til en letfordøjelig, fem-ords overskrift.
Hvilken journalist kunne drømme om at stille de spørgsmål, der kunne bringe denne knivskarpe historie i fare? Kulsort og blændende hvid som den er.
Man siger, at overdrivelse fremmer forståelsen. Jeg har imidlertid en anden teori. Politikernes overdrivelse er netop det, der gør, at vi vælgere ikke fatter en brik af det, politikerne siger. Intet i vores virkelige virkelighed er så unuanceret, som alt det politikerne definerer i deres aparte parallel-univers. Netop derfor vil vi hellere se en vedkommende film på Netflix — i farver — end at spilde tiden på dagens unuancerede stop-ord.
Blandt verdens 196 lande er Danmark det 9. mest veluddannede land ifølge FN. Og ifølge en britisk IQ-undersøgelse er danskerne også verdens 9. klogeste folk. Noget kunne altså tyde på, at vi vælgere har de bedste forudsætninger for at forstå det, vore politikere prøver at sige.
Gid de snart ville sige noget nuanceret.
Debatindlægget er venligst udlånt fra Randahl Fink Isaksens blog på Medium.com
