Olympisk chef skifter til HMD Global

Global Head of Brand, Marketing and Digital hos Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Lars Silberbauer, skifter til HMD Global, hvor han skal være CMO.
Lars Silberbauer er allerede startet som CMO hos HMD Global. Foto: PR
Lars Silberbauer er allerede startet som CMO hos HMD Global. Foto: PR
HMD Global får ny dansk CMO i form af Lars Silberbauer, der skifter fra en rolle som Global Head of Brand, Marketing and Digital hos Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Det skriver han selv på LinkedIn.
 
Lars Silberbauer skifter ikke kun job, men også base, da han flytter fra Schweiz til London i England, hvor han tidligere har arbejdet for Lego. Om jobskiftet skriver han:

"Over 100 millioner enheder stables højt på lossepladser globalt hvert år. Jeg tror, ​​at mange af os har en del enheder, der simpelthen ligger i skuffer derhjemme. Jeg er glad for at kunne sige, at jeg begynder som CMO hos Nokia Mobiles & HMD Global for at disrupte og ændre den måde, vi tænker om mobilindustrien. Deres vilje til at skabe forandring, holde telefoner væk fra lossepladsen og skabe en ny cirkulær forretningsmodel med miljøvenlige enheder sætter en ny udfordring, som jeg ser frem til at tage mig af!"

Lars Silberbauer er allerede startet i jobbet hos HMD Global. Han har tidligere arbejdet for IOC, Lego, Viacom og DR.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også