Og goddag til 'the footshake'
Sig farvel til håndtrykket

Coronavirusset har vendt op og ned på sociale normer i de hårdeste ramte områder. Håndtrykket er i fare. Men hvad er alternativet?

Skrevet af

Gitte Hørning
Fhv. lektor

3 artikler

0 indlæg

COVID-19 har gjort os alle til germaphobes. Overlever håndtrykket?
Så er Angela Merkel igen gået viralt i en situation, hvor en mandlig politiker nægter at udveksle håndtryk med hende. Denne gang var det indenrigsminister Horst Seehofer, som med sin venstre hånd gjorde en afværgende bevægelse, da kansleren ville hilse på ham ved et nyligt møde om migration.
 
 
Afvisningen blev ledsaget af et smil, som signalerede, at der ikke var tale om personlig animositet mellem de to; når Seehofer ikke ønskede at udveksle håndtryk, var det blot ment som hans personlige bidrag til at minimere risikoen for spredning af virus. Konteksten var, at den aktuelle svøbe på verdensplan, coronavirus, i starten af marts 2020 havde smittet 150 personer i Tyskland.
 
Og på den baggrund reagerede Angela Merkel da også kun med et smil på Seehofers håndskyhed, hvorefter hun improviserede et par vinkende hilsebevægelser i luften.
 
Med og uden håndtryk
Hånden har haft vital betydning for hilseritualet helt tilbage fra oldtiden, men i forskellige tidsaldre og i forskellige verdensdele har der været tale om en hilsegestik, der ikke forudsatte fysisk berøring mellem de involverede. I Danmark blev det gensidige håndtryk, kombineret med hilsenen ’goddag’, faktisk først almindeligt i midten af 1800-tallet, hvorefter det til gengæld havde status som den mest udbredte hilsen i de efterfølgende 100 år.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Håndtrykket rangerer ikke som en specifik dansk udtryksform, men er derimod en international høflighedsgestus mellem ligemænd. Måden, som visse internationale politikere nu til dags praktiserer håndtrykket på, rykker imidlertid ved grundvilkåret om lighed mellem parterne.
 
På bedste dinosaurvis lader Donald Trump ofte sine håndtryk udarte i fysiske styrkeprøver, hvis han da ikke gør det modsatte: Forsøger sig med en psykisk ydmygelse af sin modpart ved netop ikke at ville give hånd til vedkommende. Vi er hermed tilbage ved det berygtede videoklip fra det ovale kontor i 2017, hvor fotografernes gentagne råb: ”Handshake, handshake!” får Angela Merkel til at bøje sig appellerende over mod Donald Trump. Men selvom hun taler engelsk til ham, ser, hører eller forstår han intet. Som i absolut intet.
 
The Footshake live : kilde : Getty Images. 
 
Håndtrykket kan tales op, og det kan tales ned
Ikke at tage imod en udstrakt, hilsende hånd betragtes som meget uhøfligt, men problemstillingen var ikke noget issue i Danmark før for et par år siden. Håndtrykket havde tværtimod i mere end et halvt århundrede indtaget en hensygnende position som en alt for formel hilseform, men lige pludselig – ud af det blå (VLAK) – fik håndtrykket overhøjhed som det uomgængelige adgangstegn til Danmark.
 
Her tænkes naturligvis på indfødsretsaftalen af 2018, der ophøjede det til en forudsætning for dansk statsborgerskab, at man var parat til at give hånd til borgmesteren i forbindelse med en ceremoni i ens kommende bopælskommune.
 
 
På den baggrund fik håndtrykket en overraskende genoplivning inden for dansk symbolpolitik, lige før alting skiftede med overgangen til 2020, hvor håndtrykket blev talt eftertrykkeligt ned i forbindelse med den globale sundhedspolitik omkring coronavirus.
 
Vi bærer 3.200 bakterier af 150 forskellige slags i vores hænder.
 
Håndfladen – en potentielt klam platform 
En god håndhygiejne er alfa og omega i tider med virusspredning, og helt elementært forudsætter det hyppig håndvask med vand og flydende sæbe, når dette er tilgængeligt. I andre situationer må man opretholde hygiejnen via desinfektion med håndsprit. Om man aktuelt betragter håndtrykket som den største synder i forbindelse med overførsel af coronavirus, afhænger derfor af ens tillid til folks håndhygiejne.
 
Nogle mener, at vi lige nu oplever en massiv overreaktion på smittefaren; hvis man sørger for at nyse og hoste ind i venstre albue og i øvrigt holder hænderne rene, kan man roligt fortsætte med at trykke hånd.
 
Nicky Milner, der er leder af en afdeling for medicinsk uddannelse på et engelsk universitet (ARU), hævder derimod – med videnskaben i ryggen, at vi bærer 3.200 bakterier af 150 forskellige slags i vores hænder. Og dem får vi lejlighed til at blande med andres bakterier de cirka 15.000 gange, vi giver håndtryk i vores livstid.
 
Et billede, der indeholder tekstAutomatisk genereret beskrivelse
 
Milner påpeger herefter, at et håndtryk overfører dobbelt så stort et kvantum bakterier som hilseformerne fist-bump og highfive. Når to personer hilser på hinanden ved kort at slå deres knyttede næver sammen, er der ikke tale om, at håndflade møder håndflade.
 
Det er der ganske vist ved en highfive, men her er berøringen flygtig og antydningsvis sammenlignet med et håndtryk, der helst skal være både fast og af en varighed på 2-5 sekunder. I øvrigt er der andre på nettet, der foreslår, at en highfive kan transformeres til en airfive, hvor man blot laver en gestik i luften, der ikke tillader hænderne den mindste berøring. Så skulle den i hvert fald være helt ufarlig.
 
 
Alternativ hilseetikette
De håndtryk, der almindeligvis udfolder sig på højt internationalt niveau (forretning, politik), indgår i en velkoreograferet rutine, hvis delelementer skal overholdes, for at mødet kan munde ud i den ønskede aftale. Bl.a. skal de involverede have en bevidsthed om, hvem af dem der er højest rangerende i henseende til alder og anciennitet, for det er ham, der skal tage initiativet til et håndtryk.
 
Så rigide er ’manualerne’ for den alternative COVID-19-etikette, der i denne tid myldrer frem på nettet, ikke. Faktisk er der en god del humor involveret, så det er svært at finde noget seriøst alternativ til brug for netop de højere sociale cirkler. Et par steder foreslås det, at en determineret og direkte øjenkontakt kan erstatte et håndtryk (helst ikke Anders Fogh-style, tilføjer jeg for egen regning).
 
 
 
 
 
 
 
Men der nævnes også det alternativ, at man i brysthøjde laver et håndtryk med sine egne to hænder, alt imens man med hoved og øjne markerer, hvem man ’hilser’ på. Dette så jeg praktiseret af Horst Seehofer – tværs over et mødelokale – i det tidligere omtalte videoklip med Angela Merkel, og i hans variation virkede det ret naturligt.
 
Det siger sig selv, at franske kindkys, danske bjørnekram og maori-hilsener, hvor der gnubbes næser, er totalt no-go. Man må nøjes med at hilse på hinanden med et smil, et let buk, et markeret vink eller måske en thumbs-up. Det foreslås endvidere, at man kan hilse ved at støde sin underarm eller sin albue let sammen med modpartens, men i sidstnævnte tilfælde må jeg indskærpe, at det i så fald skal være højre albue, for nu har vi jo netop lært, at vi skal nyse og hoste i venstre albue…
 
Den asiatiske Namaste-hilsen, hvor man samler hænderne i opret position foran brystet og bøjer hovedet let ned mod hænderne, er i forvejen i omløb i visse kredse, og den er handy som alternativ hilseform i disse COVID-19-tider.
 
 
Den sjoveste nytænkning inden for den nye etikette er footshakes i stedet for handshakes. Denne alternative hilsen mellem venner optræder allerede i flere videoer på YouTube, måske fordi den let kan videreudvikles til en dans.
 
Til sidst vil jeg citere den videnskabelig skribent Laurie Garrett, der tidligere har arbejdet i Kina under SARS-epidemien. Hun bandlyser de masker, som alle går med, og foreslår i stedet, at den bedste form for beskyttelse, når man forlader sit hjem, er, at man bærer handsker – hver dag et rent par. Maskens holdbarhed er begrænset, og bruger man den samme i længere tid, vil sekreter fra mund og næse afsætte sig på indersiden og blive et eldorado for bakterier. De rene handsker derimod kan man selv levere.
 
Hvordan markere sin position?
På verdensplan er der mange aktiviteter, der går i stå på grund af coronavirussens indtog. I skrivende stund går TV 2 News i Breaking på den oplysning, at man i Italien har besluttet at lukke samtlige landets skoler og universiteter frem til og med 15. marts. Andre steder i verden forsøger man at begrænse smittefaren uden at lukke ned. Nogle hospitaler markerer ’Handshake-Free Zones’, nogle organisationer udmelder ’Handshake-Free Meetings’, mens Silicon Valley-firmaet Andreessen Horowitz bringer dette opslag på deres indgangsdør: ”Due to the Corona Virus, No Handshakes Please. Thank you.”
 
Men hvordan forholder man sig som privatperson på arbejdsmarkedet? Ja, man skal nok ikke nægte at udveksle håndtryk med den mine på, at dette drejer sig om min beskyttelse mod (garanteret) smitsomme arbejdskolleger. Bedre er det at give det den drejning, at fordi jeg her og nu føler mig lidt rusten, så bliver jeg nødt til at beskytte mine kære kolleger ved at afstå fra at udveksle håndtryk med dem. Sympatien vil herefter strømme mig i møde.
 

Relaterede artikler

Reprise af en krise? Danmarks nye tegningesag - En milliard kinesere, der kan blive gale i skralden og et ondsindet diktatur, der synes opsat på at bruge sin enorme int...
Kina ofrer en provins for at redde verden - Udbruddet af coronavirus i Kina aktualiserer en velkendt udfordring i bioetikken: Hvornår er karantæneredskabet – isoler...
Det nedlukkede samfund og dets fanger - Den frygtede virus spreder sig i Europa. Pludselig er vi med i en katastrofefilm om en mystisk virus, som rammen Jorden...
Myndighedernes corona-kommunikation - På bare en måned blev et lokalt sygdomsudbrud i en fjern provins i Kina pludselig en meget virkelig og alvorlig bekymrin...
Fortidens skræmmende epidemier - Coronavirus opstod på et uhumsk kinesisk madmarked og hærger lige nu verden som en australsk skovbrand. Men det er ikke ...
Corona-karantæne er en lappeløsning - Coronaen raser. TV 2-journalister og gymnasieelever sættes i hjemmekarantæne, mens udgangsforbud og masseisolation i and...
Ve den, der ikke spritter - Alt for at undgå smitte. Skal man være i kropslig nærkontakt, er hygiejne den nye altoverskyggende norm. Håndsprit og an...
Hvad gør k-cheferne? - Det danske samfund skal stå sin prøve over for COVID-19, og det er ikke kun statsministerens kommunikationsfolk, der er ...
Den svære kunst at være helt enkel - Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, har længe været kendt for sit store kommunikationstalent og som en leder...

Giv din stemme

7 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Pressechef

Frist: 31. juli

Presserådgiver

Frist: 10. august

Digital Kommunikation

Frist: 11. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.