8 ting du ikke skal sige under en jobsamtale

Det ulmende opsving øger muligheden – og risikoen – for jobsamtaler. Forbes og USA’s største jobsite leverer gode råd til før og efter samtalen – og Kforum supplerer med kiksede egen-oplevelser.
37 kommunikations-job er der i skrivende stund slået op på Kforum – og dermed venter omtrent et tilsvarende sæt jobsamtaler. For Bureaubiz’ vedkommende har 2015 hidtil budt på 180 jobannoncer, hvilket er næsthøjest i Bureaubiz’ historie og godt nyt for enhver, der gerne vil prøve noget nyt inden for bureaubranchen og marketing.
 
Sådan eller hvad? kilde Club Mid. 
 
 
Der er masser af jobsamtaler derude – denne særegne kommunikationsdisciplin, der kan kaldes en slags speed-dating, hvor cv’et sidder løst. Og med det særegne følger også faldgruber … og med faldgruber følger et marked for gode råd.
 
 
Forbes.com gør sig særligt godt i genren – og i at holde klassiske rubrik-fif i hævd: a) Cifre er godt, b) Det er tredjegradsbøjninger af adjektiver også. Inden for blot en uges tid kunne man læse disse tre: The Worst Thing You Can Do In A Job Interview7 Secrets To A Successful job Interview og 10 Things To Do After Your Job Interview
 
Indledningsvist er det skidt, skriver Forbes, hvis du lytter til det klassiske råd: ”Bare vær dig selv”. Intet problem, hvis ellers en jobsamtale var en vanlig situation, men det er den på ingen måde. Så ikke noget med bare at hænge ud.
 
 


Spørg – eller hvis det er med dén på – spørg ind til, hvad virksomhedens Business Pain er. Et fif kunne være ikke at bruge netop dén vending, men dog blive klogere på det problem i biksen, der har fået dem til at ville kaste penge efter sådan én som dig.
 
Når problemet er identificeret, kunne du måske føle dig fristet eller forpligtet til at løse det. Og det er det værste, du kan gøre – altså under jobsamtalen. Hvis du gør det, vil intervieweren ikke tænke ”Hey, hvor er det bare en super kandidat”, men derimod ”Fed idé”, skrive den ned og herefter sende dig tomhændet hjem.
 
Beskriv i stedet din proces. På den måde viser du, at du kan løse problemet, men kun, hvis de ansætter dig.
 
De 27 dræberspørgsmål
Et andet råd kunne være kun at læse ét sæt råd ad gangen – for, ifølge Forbes (bare dagen efter), er det essentielt at bringe ideer på banen og, som følge heraf, være parat til at levere førnævnte fy-ord; løsninger. Her er tilgangen, at hvis du bare kritiserer uden at give bud på forbedringer, vil det ikke forbedre din egen situation.
 
Og dét med ikke at være dig selv – tager du den til dig, bør du ikke læse jobsamtalens 27 dræberspørgsmål som indledes med ”Du er dig selv. Det kan ikke gå galt.”
 
Lad os kortvarigt springe frem til, når jobsamtalen er forbi – for 2 af 10 råd desangående hos Forbes går på, at du skal kontakte interviewerne efterfølgende; første opfølgning er et bøttekort – høfligt og håndskrevet. Til hver af dem, der var til stede ved samtalen. Et bøttekort lægger ikke op til mange ord, og det er heller ikke nødvendigt. Alene det håndskrevne får dig til at skille dig ud. 
 
Derefter sender du en mere dybtgående mail – også til hver af interviewerne, med let varieret indhold – der udvider de ideer, du og intervieweren vendte. Men hvis første hilsen var høflig, lægges der her op til decideret floromvunden kommunikation. Igen; et amerikansk speciale.
 

”… I want to thank you for spending time with me yesterday chatting about the Marketing Coordinator position in your department. After I left you, I looked up the article you recommended (John Cena’s terrific piece on the symbolism and sociological significance of Hershey’s kisses) and found it fascinating. Thanks for that recommendation! I’m excited to share ideas with you about expanding on your initial community-building efforts at Angry Chocolates in a future conversation. All the best to you and thanks again for a thought-provoking conversation!”
 
Alt med måde, vil du måske tænke – og se, dét er et god råd. For USA’s største jobsite, CareerBuilder, med ”mere end 24 millioner unikke besøgende og en million jobs” bad før sommerferien over 2.000 HR-chefer fortælle om de mest usædvanlige måder, hvormed ansøgere havde formået at fange deres opmærksomhed på godt og, nok mest, ondt.
 
De tre værste: At opsøge, hvor HR-chefen spiser middag – og betale hans regning. At tage sin ringende mobil under samtalen og fortælle intervieweren, at det var en anden virksomhed med et jobtilbud. At opføre sig som vært i en tv-quiz.
 

 

CareerBuilder slår fast: ”Do know your audience” og ”Don’t overthink it”, og Forbes afslutter med ”Be polite, don’t lie and other obvious things”, herunder at komme til tiden. Lyder det alt sammen banalt? Det er det faktisk ikke, tro mig. For når jeg hæfter mig ved gode råd til jobsamtaler, skyldes det, at jeg kronisk har forsømt at følge dem. Mit cv tæller seks faste job, og godt det dobbelte antal kiksede jobsamtaler.

Nedenstående råd er for så vidt ikke råd, mere en samling undgå-endelig’er. Desværre selvoplevede:
 
Kom for sent
Noget med tæt morgentrafik gennem byen. Ja, hva’ gi’r du? 15 minutter efter aftalt tid dukkede jeg op. Stillingen som redaktionschef krævede punktlighed, styring af deadlines og overblik – og jeg fik den ikke.
 

 

Fornærm stillingen
PR-bureauets ene direktør spurgte mig, hvordan jeg havde det med at sælge.
”At sælge er for mig som at stange partyplader over disken på Oslo-båden,” fik jeg sagt.
Den anden direktør smilede let, det gjorde den første overhovedet ikke, så jeg tilføjede:
”Jeg er engageret og entusiastisk, så når jeg brænder for en sag, kan jeg virke overbevisende.”

Fra overkæk til klichéfuld, og det var effektivt: Jobbet blev besat til anden – og helt givet bedre – side.
 
Fornærm produktet 

JP Hovedstaden hed Jyllands-Postens udgivelse samme sted. Samtalen var gået godt, indtil den gik skidt … da jeg følte trang til at informere udgiverne om, at bladets målgruppe kaldte deres sted for København, og at det kun var jyder, der brugte betegnelsen Hovedstaden. Det virkede fremmedgørende, både produktnavnet og min adfærd. De ansatte en anden – og kort efter skiftede avisen i øvrigt navn til JP København.
 
Fornærm chefen
Jeg lirede mit cv af – dengang godt 2,5 år pr. arbejdsplads. Eneste kommentar fra chefen-in-spe:
”Det er noget flagrende …"
”Du kan også kalde det lystbetonet,” svarede jeg og regnede på hans cv:
”Ligesom 14 år samme sted kan kaldes kedeligt.”
I enhver kunderelation er det vigtigt med en person, der kan lukke salget. Jeg lukkede samtalen, men forsvarer mig med, at det var chefen, der begyndte ...
 

 

Drop overblikket
Jeg gik hele vejen: tre samtaler og en personlighedstest, der ”afslørede” mig som anti-autoritær. Men telekoncernen ville godt ha' mig. Direktøren gav hånd, ”Velkommen til” og overlod mig til sin assistent, der fortalte om arbejdstiden - noget, jeg i et anfald af misforstået høflighed ikke havde spurgt detaljeret til: 7.30-17.30 + det løse, som når topbossen var på tv. Det gav en ugentlig arbejdstid på … for meget i forhold til, at jeg næsten lige var blevet far. Farvel job.

 
Gå i hi
Jeg demonstrerede det modsatte af engagement og dynamik – og gabte. Ikke at min chef-in-spe kedede mig, men jeg var kvast efter en lang arbejdsdag, og det var koldt og mørkt udenfor. Jeg trøstede mig med, at hun var lige så træt. Det eneste, der kom ud af samtalen, var ”Den omvendte synergi-effekt” – hver for sig kan vi lidt, sammen kan vi intet.
Eneste trøst: Man kan godt være kikset og alligevel lande jobbet.
 
Vær blank 

”Hvor ser du sig selv om fem år?”
”Det a-ner jeg virkelig ikke ..”
”Sådan er journalister,” lød reaktionen – og sådan startede min tid på Billed-Bladet.
 
Vær arrogant 

Lidt uden for nummer, da det ikke var et kommunikations- men et pædagogmedhjælperjob:
”Kan du li' børn?”
”Nej.”
”Fint. Det kan vi heller ikke” – og velkommen til Pæregruppen.
 
Sidstnævnte eksempel var min første jobsamtale som voksen, og siden er jeg kun vokset til – uden nødvendigvis at være blevet meget klogere.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job