Virker nudging egentlig? hvad virker?
Ja nej nudging?

Hvad siger den nyeste forskning om nudging? Er det endeligt bevist hvad som virker hvordan Illustration: Getty.

Skrevet af

Anne Ringgaard
Journalist

2 artikler

0 indlæg

Nyt studie giver et videnskabeligt bud på, hvilke adfærdsregulerende tiltag der virker. Men studiet får en hård medfart af dansk forsker.
På kforum har vi tidligere bragt en artikel, der gennemgik ny forskning. Artiklen påviste at Nudging virkede generelt og nogle nudge virkede bedre end andre. Nu rejser den danske nudging forsker Pelle Guldborg kritik af artiklen og den bagvedliggende videnskabelige undersøgelse.
 
Når myndighederne vil have borgerne til at træffe de rigtigste, sundeste og mest opbyggelige valg, bruger de gerne adfærdsregulerende tiltag kaldet nudges. Det er nøje udtænkte ændringer i den information, borgerne får, eller i den arkitektur, der omgiver dem. 
 
Under coronapandemien har Sundhedsstyrelsen for eksempel udgivet en håndbog til skoler og arbejdspladser om, hvordan de kan nudge elever og ansatte til at ændre adfærd, så den bliver mindre smittefarlig.
 

Nudging er hot. Men hvor godt virker de populære teknikker egentlig? 

Det forsøger en gruppe schweiziske forskere at give svar på i et nyt studie, hvor de har analyseret over 200 videnskabelige forsøg, som har testet effekten af en række forskellige nudges. Det skriver Videnskab.dk.
 
Forskerne regner sig frem til, at nudges i gennemsnit har det, de kalder en lille-middelstor effekt målt til 0,45 på Cohen’s d-skalaen. 
 
Cohen’s d-skalaen er et anerkendt statistisk parameter, der går fra 0-1 og bruges til at beregne effekter i videnskabelige forsøg. Jo tættere på 1, desto højere er effekten. 
 
Nogle nudging-metoder virker dog bedre eller dårligere end gennemsnittet, konkluderer forskerne: 
 
●    Metoder, hvor man laver om på eksempelvis rækkefølgen eller synligheden af de valgmuligheder, folk bliver præsenteret for, virker bedst.
 
●    Nudges, hvor folk får påmindelser, for eksempel om at møde op til lægen eller træning, eller hvor de forpligter sig gennem kontrakter, virker til gengæld ikke specielt godt, ifølge studiet. De har i gennemsnit en effekt på 0,3 på førnævnte skala. 
 
●    Der er størst effekt af interventioner, som har at gøre med fødevarer. Her er effekten 2,5 gange højere, end af nudges der skal påvirke folks valg og adfærd på andre områder, for eksempel indenfor finans eller miljø. 
 
Generelt virker tiltag, hvor der laves om på standardindstillinger, allerbedst, ifølge det nye studie. 
Ændringer i standardindstillinger betyder, at man laver om på det, der automatisk bliver valgt, med mindre folk aktivt tilvælger et alternativ.
 
Selv om de schweiziske forskere finder, at netop den type nudges virker bedst, har adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er lektor på Roskilde Universitet, ikke meget tilovers for metaanalysen, som er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS. 
 
»Man kan ikke bruge den til noget som helst, for det er de helt forkerte spørgsmål, forskerne stiller,« siger han til Videnskab.dk.
Pelle Guldborg Hansen mener nemlig ikke, at det giver mening at holde randomiserede forsøg med vidt forskellige nudges op mod hinanden for at finde en gennemsnitlig effekt, som de schweiziske forskere har gjort.   
 

Læs mere på Videnskab.dk

 
Andre forskere er også kritiske over for den store analyse af den videnskabelige nudging-litteratur: 
 
»Denne metaanalyse af nudge-eksperimenter nærmer sig det platoniske ideal om junk-videnskab,« skriver Andrew Gelman, som er professor i statistik og politisk videnskab på Columbia University i USA, i et blogindlæg
 
Professor Bent Egberg Mikkelsen, der blandt andet forsker i interventioner, som fremmer valg af sunde og bæredygtige fødevarer, er dog mere positiv. 
 
Han mener, at en analyse af den samlede forskningslitteratur, som den de schweiziske forsker har lavet, er nødvendig for at få overblik over al den forskning om nudging, der er blevet produceret i det seneste årti. 
 
»Den nye metaanalyse er absolut et værdifuldt bidrag. Studiet er systematisk og stramt i designet,« vurderer Bent Egberg Mikkelsen, der er professor i byens grønne fødevareomstilling på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, til Videnskab.dk. 
 
»Forskerne lægger deres fremgangsmåde åbent frem og beskriver deres metode og deres mellemregninger fint, så enhver kan gå ind og kigge på det og bygge videre på det. Det er rigtig godt,« tilføjer han. 
 
 

Relaterede artikler

Kforum Lyd: Sådan ændrer du folks adfærd - Kforums podcastserie tager livtag med alt, hvad der rører sig i kommunikationsbranchen. I hvert afsnit taler vores vært,...
Hvad har corona lært mig om kommunikation? - Coronapandemien skabte et nyt rum og en ny ramme for kommunikation. Forandringsparathed blev hverdag. Det gav nye muligh...
Ny bog fra nudgingens bedstefar - Den Israelske psykolog og nobelpristager Daniel Kahneman har fået verden til at forstå, hvorfor mennesker er dårlige til...
Influencerstaten kommer. Nudger den demokratiet væk? - Den er helt gal med det offentliges algoritmer, og hvis vi ikke gør noget ved det, risikerer vi, at algoritmerne nudger ...
Nudging virker - Nudging har længe været omgivet af stor hype blandt lommeadfærdseksperter. Desværre ofte på et spinkelt evidensgrundlag....
Nudging-knockout - To berømte nudging-eksperter har fået nok af nudging. Teorien har slået fejl. Nu har de udgivet en selvkritisk artikel, ...
Da Sundhedsstyrelsen blev til Coronastyrelsen - Sundhedsstyrelsen (SST) øgede sin borgerrettede kommunikation massivt i forbindelse med den samlede danske håndtering af...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: Hurtigst muligt

Communications Manager for Retail

Frist: 30. september

Kommunikationsrådgiver

Frist: 3. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.